An English version of the same article is available HERE.

Margits historie. Margit Lysgaard, 60 år, er en fremragende social- og sundheds- assistent. Hun var ansat på et plejehjem, men blev i 2011 fyret (pga. problemer, der ikke skyldtes hendes faglige kvalifikationer). Hun fik dermed tid til at tænke over sit liv. Hun fik ideen til at skabe egen virksomhed: dels et privat hjemmeplejeselskab, dels en coachingvirksomhed. Margit er en af de ildsjæle, der gerne vil gøre en forskel og har evnerne til det.

Hun fik dagpenge, men efter godt et år stoppede det, selvom hun ikke havde haft en eneste kunde. Det regnes nemlig for selvstændig virksomhed, når man har hjemmesider, også selvom man ikke har indtjening. A-kassen hævdede, at hun ikke havde stået til rådighed, og hun måtte lukke hjemmesiderne.

Derefter begyndte regningerne at hobe sig op, og snart blev Margit sagt op pga. manglende huslejebetaling. Heldigvis fik hun i sidste øjeblik en god og billig bolig. Hun var derefter nødt til at begynde på fuldtidsarbejde på et plejehjem. Inden jeg kommer ind på, hvad en grundindkomst ville have betydet i Margits tilfælde, vil jeg se nærmere på nogle spirituelle begrundelser for at indføre en sådan.
Mennesket har et tidslegeme! Ifølge åndsvidenskaben har mennesket et livslegeme – et ikke-fysisk legeme, som er sæde for det, der gør kroppen levende. Man kunne kalde det kroppens master- plan eller den intelligens, der har et helhedsoverblik over vores fysiske eksistens. Livslegemet fungerer også som sæde for erindringen, der jo hænger sammen med tiden. Således er denne del af menneskets væsen også et tidslegeme!

Kan man gøre kræfterne i sit tidslegeme til genstand for køb og salg? De idealister, der afskaffede slaveriet, havde en følelse af at være pionerer, der gjorde op med en umenneskelig livsform. Og ligesom det dengang blev anset for barbarisk at sælge et menneskes krop til højestbydende, sådan vil det måske i fremtiden blive anset for forkert at udbyde sin arbejdskraft på et marked for køb og salg.

For hvad er det, vi sælger? Det er vores tid! Spørgsmålet er, om vi er ved at opdage, at liv og tid hænger sammen og faktisk er identisk med os selv på en langt dybere måde, end vi hidtil har forestillet os.

Den ”indfoldede” orden. Er vores forståelse af virkeligheden afhængig af vores forståelse af tidens dimension? Det mente den amerikanske fysiker David Bohm (1917-1992), en af de første fortalere for moderne kvantefysik.

Han skabte udtrykket ”den indfoldede orden”, en paralleldimension, der eksisterer sideordnet med – eller måske endog overordnet – de tre rumlige dimensioner. En helhedsmæssig, holistisk opfattelse af verden bygger dermed ikke bare på rummets tre dimensioner, men inkluderer også tiden!

”Den verden vi kender fra den klassiske fysik, med billardkugler og løftestænger og molekyler, der ramler ind i hinanden … er blot en overfladeverden, en verden af grove, isolerede og fragmenterede hændelser. Det kalder Bohm for den udfoldede orden. ’Bagved’ ligger den indfoldede orden, som er et mere subtilt og enhedspræget lag af virkeligheden. Dette lag er de konkrete tings kilde og udspring; herfra udvikles eller udfoldes de og kommer til syne i den udfoldede orden.” (fra artiklen Den kætterske fysiker af Ib Ravn).

Vores materialistiske kultur er præget af den ”udfoldede orden”, hvor rummet er noget, vi erobrer og konkurrerer om pladsen i. Nationer som Spanien og Storbritannien har været de toneangivende i den udvikling. Det har ført til et empirisk studie af den ydre verden, opdagelsesrejser, kolonialiseringer, samt til en verdensomspændende økonomi, der er ved at ødelægge vores naturgrundlag, og til en overophedet produktion med stress og jag.

Denne samfundsform er uden indre sammenhængskraft og gør os til hinandens modstandere i en ”social jungle”, hvor enhver er sig selv nærmest.

Kan vi erobre tiden tilbage? Hvad nu, hvis vi i fremtiden skal gå fra at være rummets erobrere til at blive erobrere af tidens dimension? Dette paradigmeskift kan forvandle vores civilisation til en besindig, åndelig præget kultur bygget på retten til menneskelighed og en fordybelse, som vil få os til at indse, at tid og liv hænger sammen!

Førhen havde tiden en langt større betydning for opfattelsen af virkeligheden. Opfattelsen af rummet har først i senere tid fået den dominerende rolle, den har idag. Centralperspektivet, der bygger på rummets tre dimensioner, blev fx først opdaget i perioden før renæssancen – og nogle naturfolk har endnu en førhistorisk, mytologisk virkelighedsopfattelse, der inddrager tidselementet.

Fx taler de australske aboriginals om dreamtime. Og ifølge den danske forfatter, Vagn Lundbye, havde hopiindianerne ikke de samme begreber for fortid, nutid og fremtid, som vi har i vores sprog. I stedet kunne ting, fx sten og planter, være mere eller mindre ”ladet med tid”.

Tilbage til Margit. Med en ubetinget grundindkomst havde hun undgået at skulle stå til rådighed for a-kassens krav. Hun kunne være gået ned på del-tid, sådan som hendes fornuft tilsagde hende, og hendes helbred krævede.

Hun kunne have fået tid til at færdig-udvikle sine firmaprofiler, og hun kunne have undgået ubetalte regninger og risikoen for en social deroute, der i sidste ende ville have medført endnu flere udgifter for det offentlige i form af ”passiv forsørgelse”.

I stedet for at have skyldfølelse og gæld kunne hun have brugt det overskud, ledigheden havde givet hende, til at gøre en indsats for et bedre omsorgs-arbejde i Danmark.

Spirituel sociologi. Almindeligvis tænkes spiritualitet ikke at have en social og samfundsmæssig konsekvens – eller en sådan kan i hvert fald være vanskelig at finde. Men den er måske på vej.

Den internationalt kendte britiske biolog, Rupert Sheldrake, taler om overordnede strukturer – morfiske felter – hvis helhed er større end summen af de enkelte dele.

Lad os antage, at sådanne felter findes og har indflydelse på samfundet. Så må tanken om, at vi bare er vores egen lykkes smed, suppleres med, at der også er overordnede strukturer i vores fælles liv, og at de må indrettes på en hensigtsmæssig måde for at få samfundet til at fungere.

Måske bør fx dele af arbejdslivet indrettes ud fra et helhedssyn på samfundet? I så fald vil sociologien – videnskaben om samfundets struktur – i fremtiden i højere grad blive udformet ud fra forståelsen af den åndelige sammenhængskraft, som gennemsyrer alt levende!

Mange taler om, at netop denne sammenhængskraft er forsvundet i vor tid. Men i takt med, at tidligere tiders religiøse og samfundsmæssige normer og værdier forsvinder, må vi skabe nye normer og værdier ud fra en konkret indsigt i den åndelige verdens love.

Herre over egen tid. Sideløbende med en begyndende indførelse af grundindkomst må mennesker undervises i at bevidstgøre de resurser, der ligger i at gøre sig til herre over egen tid og forvalte den forsvarligt.

Dette vil dels omfatte en delvis nedsættelse af arbejdstiden. Måske skulle vi følge musikeren Thomas Blachmans idé om en ugentlig arbejdsfri dag, helliget fordybelse og studier eller samvær med familien?

Dels vil de nuværende jobcentre gradvist blive afløst af virkelige arbejdsformidlinger, hvor arbejdssø- gende finder sammen med de mennesker, der har behov for deres indsats.

Professionsbetegnelser som coach og livsvejleder vil spille en afgørende rolle i denne omstilling. Den nyvundne tid kan vi bruge til at lære kunsten at blive opmærksom på ideer, som vil os og vores medmennesker det godt. I fremtiden er det idèer, der skal skabe arbejde og dække de konkrete behov, mennesker har. Det er den slags arbejde, vi har brug for!

Dermed bevæger vi os fra en samfundsform, som forsøger at skabe jobs med henblik på selvforsørgelse, til en samfundsform, hvor vi begynder at motivere os selv til at skabe arbejde – for andre mennesker!

Selvom nogle argumenterer imod grundindkomst, fordi de mener, at mennesker bliver socialt dovne, så kan det faktisk have den modsatte effekt – nemlig at mennesker i højere grad indser sandheden i det, Rudolf Steiner kaldte den sociale grundlov: at alt arbejde i grunden er arbejde for andre.

Hvis mennesker sideløbende med modtagelse af grundindkomst søger at blive bevidste om, hvor nært tiden er knyttet til deres eget og deres medmenneskers væsen, kan denne nye opfattelse af arbejde bevirke en revolution, hvor det moderne menneskes individualisme og trang til selvrealisation finder sammen med en omsorg og et ansvar for fællesskabet.

Modsætningen imellem liberalistisk initiativ og socialistisk fællesskab bliver dermed forældet. For det nye verdensbillede vil fortælle os, at alting hænger sammen, og at ingen i virkeligheden kan realisere sig selv isoleret fra andre mennesker!

Denne artikel er en let redigeret udgave af en artikel, som første gang blev trykt i tidsskriftet Nyt Aspekt  Nr. 3 – juli-september 2017. Se: http://nytaspekt.dk/ledere-og-indhold-2017/

NB:  Astropeuten har hermed den glæde at henvise til Margit Lysgaard, der er omtalt i ovenstående artikel – hun har min uforbeholdne anbefaling som en af de ildsjæle, der gør Danmark til et bedre land at bo i: Margit Lysgaard: www.lysgaardsesser.dk
0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 Lars Thor Smith Website by  Virtuous Circle

Kontakt

Vi er ikke omkring lige nu. Men du kan sende os en email, og vi kommer tilbage til dig, så snart som muligt.

Sending

Log in with your credentials

Forgot your details?