Livsfølelsen mærkes stærkest midt i livets kaotiske NU, hvor fortid og fremtid smelter sammen i en vidunderlig enhed af samhørighed med alt levende. Horoskopet er et levende billede i tid af den, du er, og ligesom frøet udfolder det sig langsomt i tid – til det mægtige træ, der er dit liv.
Så hvis ikke du er indstillet på at rode rundt i barndomstraumer, du sikkert allerede er pinligt bevidst om, så kan det progressive horoskop hjælpe dig til større forståelse af din nuværende situation og de fremtidige tendenser, der får indflydelse på dit liv – med henblik på et mere bevidst ståsted i dit nuværende liv – og på at håndtere fremtiden bevidst. Som grundlag for en udarbejdelse af progressive eller prognostiske horoskoper anbefaler jeg dog altid, at du får lagt et fødselshoroskop (radix) først – da dette, som ordet radix, rod, antyder, er grundlaget for alle de andre horoskoper, der kan opstilles. Man kan sige det sådan: fødselshoroskopet er frøet til dèt liv, der har udfoldet sig til din biografi.Derfor: jo bedre astrologen – og du selv – forstår frøet, jo bedre vil I sammen kunne forstå, hvad der sker senere.






