KÆRLIGHED I RIGTIG RÆKKEFØLGE

-forfatterinden Suzanne Brøgger 

Suzanne Brøggers liv og forfatterskab udgør en rejse fra opgøret med den psykisk invaliderende kærlighedsbyrde i hendes biologiske familie – til friheden ved at vie sig til kærlighedens livsbekræftende opgave i den familie, hun ender med at vælge selv 

Saturn står i Krebsen i Suzanne Brøggers horoskop. Næsten som de stenløver, der står ved tærskelen til hendes hoveddør i landsbyen Løve på Vestsjælland. Som tærskelvogtere til en bolig, der har spillet en væsentlig rolle i forfatterindens liv.

De er også symboler på den forvandling af familiens og kærlighedens rolle, der har fundet sted i hendes eget liv. Det er mærkeligt at tænke på, at Suzanne Brøgger for så mange er blevet synonym med erotisk og kærlighedsmæssig frigørelse og selvrealisation. For i begyndelsen af Suzanne Brøggers liv var kærligheden faktisk en belastning!

Voksen med det samme

Suzanne Preis Brøgger er født den 18.11.1944 kl. 16:10:19 (Kündig-snit) i København som datter af Lillian Henius og Ove Johan Preis. De to blev skilt fra hinanden allerede, da Suzanne var 6.

Sit 10. år til hun som 15 årig flytter til Jylland for at gå på Th. Langs gymnasium i Silkeborg tilbringer Suzanne Brøgger sammen med familien – moderen, stedfaderen Svend Brøgger, hvis efternavn hun får, lillesøsteren Barbara og to mindre brødre, i et rækkehus i Nærum.

Suzannes opvækst er præget af en psykisk labil og pillemisbrugende mor, der med korte intervaller truer med selvmord og også forsøger det flere gange. I Suzanne Brøggers horoskop står Pluto indelukket i Løven i 4. hus, der for kvindens vedkommende er forbundet med moderen.

Inden Suzanne Brøgger rigtigt selv er blevet taget ansvar for, lærer hun ansvaret for andre, nemlig ved sammen med stedfaderen at skulle være forælder for både sin egen mor og for hendes to  mindre brødre, Nicolas og Ditlev.

Den unge Suzanne bliver lang og ranglet, som et ungt træ, hvis stamme bliver altfor tynd, fordi hun istedet for at vokse langsomt op, må blive voksen – med det samme.  –Jeg var jo ikke barn. Det har jeg aldrig været. Når man ikke har været barn, så mangler man et eller andet, siger hun i et interview, med den norske forfatter og feminist, Vigdis Hjorth.

Det „hurtige“ i opvæksten, herunder intellektualiseringen,  ses dels af Uranus-Merkur-oppositionen, samt Saturns opposition til Venus i pligtens tegn, Stenbukken og med halvandenkvadrater til Sol og Mars. Kærlighed bliver altfor tidligt forbundet med ansvar.

Bare jeg kan skrive

I et brev til stedfaderen, som hun skriver i 1964, 19 år gammel, skriver Suzanne Brøgger: „Bare jeg kan skrive, det er dét jeg virkelig bliver nødt til.“ Vi er i den første Måneknuderunde, hvor livstemaet ofte viser sig.

Omkring 4 år efter beskriver hun i dagbogen ordenes betydning for hendes identitetsdannelse. „Jeg ved først, hvad jeg tænker og mener, når jeg har skrevet det…“ Og to år efter sammesteds: „Hvis jeg ikke skriver alt ned forsvinder mit liv – det eksisterer næsten ikke. Det samme med mennesker.“

Uranus-Merkur oppositionen fra Tvilling til Skytte er et rigtigt forfatteraspekt, og samtidig det stærkeste i horoskopet. Merkur er i eksil i Skytten og aspekterer alle transsaturnierne. Tanker og ord kommer hurtigt  og har tendens til at skøjte henover følelserne. Men kvinkunksen til Saturn antyder også, at ordene kan være disassocieret fra resten af personligheden,  de går deres egne veje og står ikke altid i forhold til en konkret virkelighed.

Uranus ophæver de tre dimensioner og i aspekt til Merkur kan den, siger den tyske astrolog, Wolfgang Döbereiner, give en mærkelig trang til at blotte sig, altså smide alt tøjet og være ligeså nøgen, som Gud skabte én, noget Suzanne Brøgger ved flere lejligheder har gjort offentligt.

»Det værste man kunne blive var almindelig«

Måneknuderne i Suzanne Brøggers horoskop står i forældretegnene Stenbuk-Krebs, så det er helt lovmæssigt, at de to første kapitler i Louise Zeuthens biografi om forfatteren netop hedder ”Mor” og ”Far”.

Den ældste datter bliver på engang forsømt og idealiseret. I et interview fortæller Brøgger, hvordan moderen „lavede en mytologisk forestilling ud af mig lige fra starten. Altså helt urealistisk.”

Det, hun er som almindeligt menneske, tæller ikke rigtigt, der er ingen, der bliver elsket for deres egen skyld, skriver moderen til Suzanne i et brev til gymnasieskolen i Silkeborg, hvor datteren bor . – Men ét er sikkert, når man havde hende til mor, hørte man ligesom ikke til den almindelige menneskelige race, skriver Brøgger senere i bogen Créme Fraiche.

Idealiseringen videreføres i forholdet til Philippe Baude, der er fransk diplomat i Bankok, hvortil Suzanne Brøggers stedfar bliver udstationeret, da Suzanne er 15.  Baudet vil gøre Suzanne Brøgger til kærlighedsprofet for sit eget verdensbillede – og den rolle hænger nært sammen med hendes evne for at skrive. I brevvekslingen med den 15 år ældre franskmand er Suzanne Brøgger ikke hvemsomhelst – hun er gudinde, en budbringer om en ny sanselighedens og frigørelsens tidsalder, repræsentant for en ny menneskerace.

Idealisering fra omsorgspersoners side er dels forbundet med Pluto – der strækker sin indflydelse ud til alle planeter i Suzanne Brøggers horoskop – undtagen to. Kun Suzannes inderste identitet – hendes Mars-Sol konjunktion i Skorpionen – går fri af moderens indflydelse.

Opvågningen

Sankt Hans-aften 1970 sker der noget afgørende i Suzanne Brøggers liv. Hun beslutter sig til at lægge den kærlighedsbyrde, moderen fra starten af har lagt over på hende, fra sig. I dagbogen står der:  ” Jeg dræber mor – ved at afskrive hende.” Transit Pluto står i kvadrat til Månen – symbolet på en pinedød nødvendig forvandling af ens dybeste behov. Det er et decideret separationsangst-aspekt, forstået på den måde, at man tvinges til at gøre op med det uhensigtsmæssige i at have sit hår i andres postkasse – istedet for i sin egen. Det handler altså om at blive klar over egne følelser.

På samme tidspunkt er transit Neptun ved at hale ind på progressive Måne – et astrologisk billede på det symbiotiske i forholdet mellem Suzanne og hendes mor -dette at hun til dels har påtaget sig moderens følelser som sine egne.

Det er samtidig begyndelsen til Suzanne Brøggers forfatterskab. I februar samme år går progressiv Merkur retrograd i Stenbukken. Når progressiv Merkur går retrograd sætter det én istand til at begynde at tygge mentalt drøv på ens tidligere oplevelser, et ideelt aspekt for en forfatter.

Fri os fra kærligheden

I denne periode af frigørelse skriver hun i sin dagbog: „Anti-kærlighed. Det er mit tema“. Louise Zeuthen kalder det betegnende nok for en opvågning af Suzanne Brøggers eget jeg.

Hun er 26, i fuld gang med sin skribentvirksomhed som freelance-journalist og omstridt medieperson og på vej ud af den tåge af uhensigtsmæssige bånd til andre, man lever i i løbet af den første del af tyverne. Transit Pluto danner også konjunktion med fødselshoroskopets Jupiter i Jomfruen, og med den placering af Jupiter er det en proces, der er kendetegnende for hele Brøggers liv og karriere – dette at frigøre sig fra de kærlighedsbindinger, man ikke selv har valgt, men så at sige ufrivilligt at spundet ind i- med henblik på at blive sig selv.

2 år efter, 28-årig gammel, barsler hun med sin første bog. Dens titel angiver, hvad det handler om:  ”Fri os fra kærligheden”. Bogen fører til en storm i medierne og virker næsten lige så frisk og provokerende idag som dengang den udkom.

Erotisk globetrotter

En afgørende del af Suzanne Brøggers liv og forfatterskab  begynder i 1967, da hun som 23-årig oplever sin progressive Venus gå fra den konservative Stenbuk ind i den uafhængighedssøgende og eksperimenterende Vandbærer.

De næste knap 20 år udgør en kærlighedsmæssig og erotisk odyssè, der er sammenfaldende med slutningen af tresserne og begyndelsen af halvfjerdserne og den politiske, filosofiske og sexuelle frigørelse, som finder sted i den periode. Suzanne Brøggers forfatterskab ender med at bliver en inspiration for en hel generations eksperimenter med kærlighed og sex.

Dagbogen fra slut-tresserne er fuld af skildringer af sexuelle epioder. På et tidspunkt opdager Suzanne Brøgger at hun kan få orgasme ved at forestille sig, at hun er mand og kvinde på samme tid. Måske indflydelsen fra det androgyne ved progressiv Venus i Vandmand, men vel også den stærke maskuline energi i Mars i Skorpion i fødselshoroskopet ?

Måske er det Mars-Sol-konjunktionen i Skorpion, der forårsager en vis hensynsløshed i ambitionsniveauet, noget, der senere får en anden Suzanne, nemlig Bjerrehus, til at kalde Suzanne Brøgger for en „dum kælling“ på grund af hendes tendens til at udlevere kendte mennesker i sine bøger. Sårbarheden i relationer med mennesker er på én gang både en inspirationskilde og et virkemiddel -både Sol, Måne, Venus og Neptun aspekterer Chiron i 0 grader Vægten.

Men spørgsmålet er om det hele bare er hendes mors billede af hende, hun er igang med at virkeliggøre ? Moderen er  i hvert fald mægtig stolt over sin datter: „Hun er blevet lige nøjagtig, som jeg ønskede“, siger hun i et interview i Hjemmet!

Créme Fraiche

Den deciderede feministiske periode i Suzanne Brøggers liv og forfatterskab varer indtil december 1989, da hun er 45 år gammel, men topper vel omkring 10 år tidligere, i 1978, da progressiv Merkur går i såkaldt konfronterende konjunktion med progressiv Sol– et aspekt man ofte ser hos feminister og samfundsreformatorer. Tænkningen (Merkur) begynder at gå på tværs af den solare (læs patriarkalske) consensus i samfundet (Solen).

Længslen efter et mere stabilt socialt tilhørsforhold har paradoksalt nok været stor på samme tidspunkt. Det år, Suzanne Brøgger  udgiver „Creme Fraiche“, den bog, hun senere giver udtryk for at være mest glad for, og resignerer til den frihed singletilværelsen giver, foranlediget af et mislykket frieri til en læge, er progressiv Sol  betegnende nok netop gået ind i Stenbukken, Det socialt umulige i forbindelsen til lægen har sikkert affødt en nedtur – Suzanne Brøgger kalder selv Creme Fraiche for en „depressiv bog“.

Da bogen udkommer i 1979, som en blanding af essay og roman, der er så meget et eksempel på Suzanne Brøggers evne til at forvandle den litterære genre, at litteraturmanden, Poul Behrendt kalder hendes nyskabelse for „a double contract“, fordi ingen ved, hvad der er fact og hvad der er fiction i hendes værker, er Suzanne Brøgger 35 år gammel og i fuld gang med at realisere en myte om sig selv, der både gør hende berømt og berygtet i dansk offentlighed – ja internationalt.

Litteraturteknisk fornægter Pluto-trigonen til Merkur sig ikke! Brøgger har et sted udtalt, at hun må ødelægge sine gamle bøger for at kunne skrive nye, og i „Ja“ lægger hun afstand til hovedpersonen i Créme Fraiche. Det nævnte aspekt sætter en forfatter istand til at opstå som en Fugl Phoenix i hvert nyt værk.

Skismaet i en kvindes liv- Måne-Venus

Det er ikke kærligheden som sådan, Suzanne Brøgger gør oprør mod, men dens forældede institutioner.  Personligt får  frigørelsesodyseen den konsekvens for hende, at hun bliver istand til at gøre op med den måde, monogamien og ægteskabet havde udfoldet sig på i hendes ophavsfamilie, ikke mindst i moderens liv.

Skismaet imellem at realisere sig selv som mor/familievæsen og som selvstændig kvinde blev for Suzanne Brøggers mor til psykisk sygdom, en fortvivlet handlingslammelse, foranlediget af, at en tidsbundet opdragelse og tradition gjorde det  umuligt for hende at forene de to sider. Det moderen ikke var istand til, skulle datteren – som  profet for en ny tidsalder – klare.

Problematikken viser sig i Brøggers konjunktionen mellem Måne og Venus i to forskellige tegn (Skytte og Stenbuk) og begge i halvandenkvadrater til Pluto. Konjunktionen er et andet astrologisk udtryk for Suzanne Brøggers egen vej fra frigørelse til ansvar, mens aspekterne til Pluto er billede på, hvordan hun næsten var programmeret til at blive statist i moderens drama.

Saturn i Krebs

Frigørelsesprocessen er begyndt et par år før, Suzanne Brøgger får sin litterære debut. Og som så ofte med Saturn, så er det det, der binder, i Suzannes tilfælde den biologiske familie, der også leverer skytset til frigørelsen, nemlig da forældrene i 1969 køber en nedlagt skole i Knudstrup på Vestsjælland.

Saturn i Suzanne Brøggers horoskop står som nævnt i Krebsen – det angiver en følelsesmæssig skuffelse over hjem og biologisk familie og har ofte den følge, at man overfører sin længsel efter følelser på ejendom og ting. Suzanne Brøggers liv og bøger er fulde af sære genstande og artifakter, som hun tydeligvis knytter stærke følelser til. Boafjer, porcelænskatte, stenløver.

I ejendommen i landsbyen Løve ved Knudstrup finder den 25 årige Suzanne Brøgger en ro, hun har båret med sig lige siden – og som hun i et dagbogsnotat beskriver som en zen-agtig ekstase ved de dagligdags ting. I det progressive horoskop for den sommer, huset kommer ind i Suzanne Brøggers liv, aspekterer transit Saturn i zen-tegnet, Tyren, Saturn i fødselshoroskopet med en sekstil.

Landskabet og miljøet omkring Løve krydser på en måde moderens planer med hende, og gør det i orden at være ganske almindelig. Her skriver hun alle sine bøger, og her kommer hun til at bo med sine valgslægtskaber, manden Keld Zeruneith og datteren Luzia.

Jadekatten 

Enhver ordentlig astrolog vil vide, at med Saturn i Krebs bliver familien en styrke, når man bliver gammel. I Jadekatten, Suzanne Brøggers store slægtssaga, skriver hun:

„Det som gør „familien“ så uudholdelig når man er ung, er netop det som gør den så lokkende når man bliver gammel: Denne koncentration af karma, erindring og skeletter i skabene.“ 

I løbet af det år „Jadekatten“ skrives og udkommer, 1997, aspekterer transit Saturn både Merkur og Pluto i fødselshoroskopet med trigoner, samt Saturn og Nordlige Måneknude i fødselshoroskopet med en kvadrat!

Mystiske dimensioner

Til sidst gør hun også op med sit eget frigørelsesprojekt, nemlig i tredje del af romanføljetonen (Créme Fraiche og Ja var de to første), Transparence fra 1993, hvor hun vender ryggen til den myte, der er blevet skabt om hende, og ansigtet mod en mystisk verdensanskuelse i tæt forbindelse med dagligdagen. Året før, i  skuespillet, „Efter Orgiet“ (1992), har hun, i en periode, hvor transit Saturn danner trigon til Uranus i radix, stillet spørgsmålet om den sexuelle frigørelse, hvor nødvendighed den end har været, også har ført til frihed.

I de år, hvor hun har valgt livet i en børnefamilie på landet, står progressive Måne i Vægt, og transit Neptun går over progressive descendant, et symbol for den dæmrende mystiske hverdagsoplevelse, der også findes latent i fødselshoroskopet. Her antyder Neptun i konjunktion med Chiron en smerte ved at være i en tilstand af adskilthed- og Venus-kvadraten til Neptun længslen efter en kærlighed af mystiske dimensioner.

Kærlighed – i rigtig rækkefølge

Suzanne Brøgger får datteren i 1986, da hun er 42. Med 42-års alderen indledes den åndelige tredjedel i et menneskes liv – efter 40-årets „midtlivskrise“ er det en periode af selvrealisation. For mange kvinders vedkommende indebærer de 42 år indledningen på en frihed fra år med børneopdragelse og familieliv. Progressiv Venus står i 1986 i sekstil til transit Måneknude og i kvinkunks til Måneknuden i fødselshoroskopet.

Men for Suzanne Brøgger er det omvendt! Det er i denne sammenhæng, at hendes kommentar til et deltagerspørgsmål ved et offentligt arrangement, hvor hun bliver konfronteret med, at hun nu har valgt den kernefamilie til, hun i sin tid tog afstand fra, skal forståes.: „Jamen, jeg har jo – til forskel fra mange andre – gjort det i den rigtige rækkefølge.“ Progressiv Venus står i 1986 i sekstil til transit Måneknude og i kvinkunks til Måneknuden i fødselshoroskopet.

Suzannes Brøggers livsvej har paradoksalt nok muliggjort det tilvalg af kærlighedens opgave og ansvar , der, med Venus i Stenbuk opposition Saturn,  var tilstede i hendes personlighed lige fra begyndelsen! Det er derfor ikke overraskende, når hun, adspurgt om frihed svarer:  „Frihed er at erkende nødvendigheder“. I fødselshoroskopet står Uranus  i halvsekstil til Saturn.

„Pigen der var ingen“

Et gennemgående tema i Suzanne Brøggers forfatterskab er  skismaet mellem fiktion og virkelighed.  I Fri os fra Kærligheden spørger hun: -hvorfor skabe fiktion, når virkeligheden selv er blevet fiktiv ?

Wolfgang Döbereiner taler i forbindelse med den Saturn-Neptun- forbindelse, Brøgger har i sit horoskop, om ”ophævelsen af virkelighedens vogter.” Selv har hun i et interview i Politiken omtalt sig selv som barn som „pigen der var ingen“.

Grænsen mellem fiktion og virkelighed bliver utydeligere for de mennesker, der ikke egentlig har kunnet hengive sig til et tillidsfuldt samvær med voksne i opvæksten.  En følge kan selvfølgelig blive psykisk sygdom – eller som Suzanne Brøgger engang har sagt – at man bliver bærer af så meget sandhed, at man bliver uudholdelig for de andre – det ligger også i hendes Pluto-Merkur-trigon.

Den mangel på  evne til på naturlig måde at finde en sammenhæng med sine omgivelser, som er følgen af det at vokse op i en dysfunktionel familie, sådan som Suzanne Brøgger har gjort, kan  blive det mærkelige projekt, at nogen mennesker skulle ønske at skabe en virkelighed, de kan leve i, fordi de ikke kan leve i den , andre har defineret for dem som virkelig, da de var børn. Og det bliver ind imellem til kunst!

Myten 

Suzanne Brøggers horoskop begynder med Uranus i Tvillingerne – forfatterens tegn. Hendes bøger har – på ægte Uranus-maner bidraget til at frigøre hende selv og hjælpe andre til at gøre det samme. Som hun siger:

„Selv om alle generationer er nødt til at erobre deres egen integritet, deres egen frihed og undersøge deres egne muligheder, så mener jeg det må have betydet enormt, at der har været nogen før, som har vist, at man kan gå mange veje. At tilværelsen ikke bare er en sådan autostrada, hvor alle bare skal gøre det samme, men at livet også er et eventyr. At man også kan få et rigere liv ved at risikere noget.“  

Men for at opnå denne frigørelse, måtte hun skabe sin egen myte. I flere interviews har Brøgger indrømmet, at den litterære myte, hun selv har skabt via sine bøger og medierne, til sidst er endt med at komme bag på hende – ja har vendt sig mod hende selv.

Allerstærkest fandt det udtryk i Josette Riggerts årelange stalking og chikane af Suzanne Brøgger. Pludselig er det gået Suzanne Brøgger som det går hovedpersonen i HC Andersens eventyr „Skyggen“, den fiktive identitet, han har skabt, banker en dag på hans dør og gør krav på hans liv!

„Det var jo, som om jeg havde skabt en fiktiv person ved pressens hjælp. Jeg forestiller mig, at…forfatteren Conan Doyle fik mange breve stilet til Sherlock Holmes. Og på samme måde modtog jeg mange henvendelser, som var stilet til en person, som faktisk ikke fandtes i virkeligheden.“ (citeret fra Lars Ulvenstam: Nyfiken på – Suzanne Brøgger, SVT 1986)

Biografien 

Er det årsagen til, at Suzanne Brøgger insisterede på, at Louise Zeuthens biografi kun måtte omhandle de første 40 år af hendes liv, altså de 40 år, i hvilke hun (over)levede på et fiktivt jeg, knyttet til hendes offentlige litterære virksomhed  ? Fandt der et voldsomt værdi- og identitetsskifte sted i Suzanne Brøggers liv efter de 40 – sådan som hun faktisk antydede i et interview i svensk TV og senere udtalte i et oplæg på Århus Folkeuniversitet, og gik det så dybt, at man faktisk måtte tale om et „jegs“ død til fordel for en andet jeg ? :

„Også jeg havde engang brug for et andet „jeg“ som beskyttelse. Også jeg havde engang haft brug for et glamourøst, grandiost „jeg“ der kunne beskytte mig mod kærligheden.“ 

Men hvis de første 40 år var en fiktion – og den efterfølgende tid virkelighedens genopstandelse af denne fiktive tilværelse –og hvis biografien er mere end en fiktion om en fiktion –  hvorfor skal den sidste livshalvdel da holdes hermetisk lukket – skal biografien ikke netop ses som en åbning mod den fulde sandhed – eller er den snarere en slags endelig balsamering af fiktionen i den første livshalvdel, som forsøger at sikre, at den litterære myte bliver bevaret udover dødens tærskel ?  Louise Zeuthen skriver i slutningen af bogen: „Afsløringen af myten som „ikke eksisterende“ står side om side med det stof, som holder myten i live.“ (s. 350) og karakteriserer dermed ikke bare Brøggers strategi, men også sin egen biografi om hende.

Sine kvaliteter til trods, så virker Louise Zeuthens „Krukke“ som et fragment, en torso, en ufuldendt symfoni, der egentlig efterlader læseren mere bewildered end inden læsningen blev påbegyndt. Men på den anden side, som Brøgger selv siger det:  „Jeg forstår ikke, hvad der skulle være så saliggørende ved at forstå- det vigtigste må da være at ryste, bæve, bevæge og forføre.“(Dagbogsnotat, 27.8.1973)

Identitet – en flertydig størrelse

Suzanne Brøggers horoskop er næsten i sit grafiske udseende et billede på skismaet mellem myte og virkelighed – kun tre planeter, de tre, der repræsenterer det, hun er blevet kendt for i offentligheden, Merkur – forfatterskabet ord – i 7., samt Månen og Venus i 8. hus, kvindens erotiske og sociale frigørelse, står over horisontaksen, resten skjuler sig blufærdigt under, man er fristet til at sige, bæltestedet.

Sydlige Måneknude i Stenbukken – den ydre status og virak ligger også over horisonten, mens den nordlige i Krebsen, blødheden, sårbarheden og familien, ligger under, ude af synsvidde. Suzanne Brøgger har kun undtagelsesvist omtalt og involveret sin familie – og bad Louise Zeuthen om helt at undgå at omtale dem, da hun skulle skrive forfatterens biografi.

Foruden det menneske, hun er for sine nærmeste, vil Suzanne Brøgger nok i fremtiden også overleve sig selv som en myte og et mysterium, hun selv har medvirket til at skabe.

I hvert fald, hvis vi skal tro Louise Zeuthen når hun om „forfatterskabets væsentlige pointe“ skriver noget, der fuldstændig passer på Suzanne Brøggers horoskop med Uranus i Tvillingerne i nærheden af ascendanten og ascendanten i samme tegn (det første deler hun med David Bowie, som hun på mange måder er beslægtet med) –  nemlig  :

„ at identitet er en bevægelig og flertydig størrelse, og at længsler, fantasi og fordomme bør tages lige så alvorligt som fakta“.

Kilder:

Louise Zeuthen: Krukke, Gyldendal 2014

Interview: Pigen, der var ingen, Politiken, 3. september 2008

Lars Ulvenstam: Nyfiken på – Suzanne Brøgger, SVT 1986

Bye-bye Brøgger, Klassekampen (Norge), 22. august 2015

Hun fik Danmark til å dele seg i to leire, Aftenposten (Norge), 11. marts 2015, interview med Vigdis Hjorth

Suzanne Brøgger: Fri os fra kærligheden, Rhodos, 1973

– ii-             : Kærlighedens veje og vildveje, Rhodos, 1975

-ii-              : Créme Fraiche, Rhodos 1978

-ii-              : Transparance, Gyldendal 1993

-ii-             : Jadekatten, Gyldendal 1997

Nærværende artikel er en udvidet udgave af en artikel, der først blev trykt i Horoskopbladet Stjernerne, nr. 8, 2017