Naturvidenskabelig hjerneforskning afslører nu dét , friskole-pædagoger har sagt i årevis: vi fremmer intellektuel læring ved først at styrke menneskers følelser, sansning og motorik! 

 

Manu- den første tænker  

Manu hed det første tænkende menneske. Han er identisk med Kong Minos fra Kreta, der som bekendt skabte den minoiske kultur. Myten fortæller, at han havde en stor labyrint, hvor mennesket blev ofret til tyren Minotauros. Labyrinten er et symbol på hjernevindingerne, som menneskets forstand løber vild i, hvis ikke vi sørger for at have spirituelle synsvinkler til at bevare overblikket.

Manu har sammenhæng med både udtrykket for at tænke, men- , og hånd på den indoeuropæiske sprogstamme Det latinske ord for hånd er manus, det franske ord main.  Vi behøver bare tænke på ord som manu-elt arbejde. Et udtryk som be-gribe, viser hvordan  forståelsen af en ting hænger sammen med vores motorik. Vi må gribe noget fysisk for virkelig at tilegne os det. Dette henviser til den oprindelige nære sammenhæng mellem åndens og håndens virksomhed.

 

Ny bog afslører sammenhængen 

Alt dette har man jo vidst i årevis indenfor f.eks. Rudolf Steiner-pædagogikken. Men nu har den tyske psykiater og hjerneforsker, Manfred Spitzer,  skrevet en bog,  Digital demens. hvor han, på grundlag af moderne neurobiologisk eksperimentel forskning , redegør præcis hvorfor f.eks. Steiner-pædagogikkens påstand om, at børn er sansende væsener, der først skal have stimuleret andre sider af deres væsen inden der appelleres til intellektet, er fuldstændig i overenstemmelse med lovene for hjernens udvikling!

 

Spor i hjernen 

Manfred Spitzer skriver i ”Digital Demens”:

Man kan rigtignok ikke se væksten i hjernen efter lang tids mentalt arbejde på samme måde som en muskel, der bliver større efter intens træning, men der foregår alligevel en markant forandring. Synapserne bliver større, når der er behov for dem og skrumper ind og dør til slut ud, når de ikke bliver benyttet.” (s. 52)

I gamle dage talte man om hukommelsesspor. Nyere hjerneforskning viser, hvor konkret vi kan forstå dette udtryk.

 Ved at elektriske impulser bevæger sig igennem nerveforbindelser (synapser) forandrer disse synapser sig og leder impulserne bedre. Dette betyder på længere sigt, at impulserne laver stier gennem hjernen. Disse stier er virkelige, strukturelle spor…Der findes også et ganske enkelt ord for det: Læring.” (s. 55)

Læring sætter altså konkrete spor i hjernen, og jo grundigere læringen er, desto dybere er de.

” Vor hjerne fungerer altså i en vigtig forstand akkurat som en muskel. Når den bliver brugt, vokser den. Når den ikke bliver brugt, skrumper den ind. ” (s. 39)

 

Læring i flere tempi

I ét af de interessanteste kapitler i bogen, ”Med laptop i børnehaven” redegør Spitzer for, hvordan børns hjerner  i bund og grund er ufærdige og i færd med at vokse på en helt anden måde end voksnes. Derfor lærer børn og voksne også på helt forskellig måde.

“Menneskets forsinkede hjernemodning i forhold til andre primater blev længe betragtet som en ulempe. Først i den senere tid blev det klart, at MODNINGEN AF HJERNEN TIL SYVENDE OG SIDST ERSTATTER EN GOD LÆRER. En god lærer sørger for, at vi begynder med det enkleste. Først når vi har lært os det, følger de vanskeligere opgaver og så de endnu vanskeligere. “ (S. 165)

Børns modningsdygtige hjerner muliggør, at læringen hos dem sker i flere tempi, hvor de hurtige grundlæggende processer, der trækker hukommelsesspor i hjernen, går forud for de langsomme mere specialiserede, som bygger videre på disse spor.

Spitzer sammenligner det med golfspilleren på en golfbane. Denne må først søge at komme så tæt på hullet med store, unøjagtige slag og derefter, når bolden skal spilles i hul, fortsætte med korte, mere præcise slag. Men enhver, der har prøvet golf, ved, at man ikke kommer langt ved at begynde med de små, nøjagtige slag. Det indledende arbejde må gøres først!

Helt på samme måde er det med børns hjerneudvikling.  Forskningen viser, at udvikling af motoriske evner skaber de grundlæggende spor i hjernen, som senere specialiseres til andre spor, der befordrer mere mentale evner.

Sprogindlæringen er et godt eksempel på, at intellektet ikke kommer først i barnets modning. Spitzer påviser, hvordan evnen til at tale faktisk tilegnes før evnen til at tænke, noget Rudolf Steiner hævdede allerede i sin bog, baseret på en række foredrag holdt i København i juni 1911, ”Menneskets og menneskehedens åndelige ledelse”– Spitzer fortæller, hvordan der dannes sprogcentre i hjernen ved hjælp af akustiske signaler, at vi altså lærer at tale ved at høre os selv og andre snakke! Med andre ord: Ordet kommer før tanken!

” Hvis du havde haft den hjerne, du har nu, allerede ved fødslen, ville du sandsynligvis aldrig have lært at snakke !” (s. 168)

 

Embodyment – kropsliggjort læring

Med sin argumentation på neurobiologisk grundlag sanktionerer Spitzer sandheden i Rudolf Steiner-pædagogikken og andre pædagogiske metoder, der lægger vægt på, at den intellektuelle udvikling følger EFTER en uddannelse af de motoriske færdigheder!

”Det afgørende er, at kroppen er umiddelbart medvirkende under prægningen af sporene på enkle områder i hjernebarken, og at enhver ”højere” mental funktion på det tilsvarende område i hjernen kun kan finde sted i sporene af disse enkle arealer. Videre véd vi, at disse spor er ganske resistente overfor forandringer eller for at sige det på en anden måde: De spor, der først er anlagt, forandrer sig ikke noget særligt senere i livet.” (s. 173)

Netop fordi den motorisk baserede indlæring skaber de dybeste, mest grundlæggende spor i hjernen er det åbenbart, at inddragelse af motorisk og kunstnerisk baseret læring og sansetræning danner forudsætning for en senere uddannelse af de mentale evner- ikke omvendt!

” Den som ikke har skabt klare, skarpe og tydelige spor på de lavere niveauer kan vanskelig lære sig at tænke abstrakt på højere niveauer, for inputs til de højere niveauer kommer fra de enklere og lavere. Ting som ikke har efterladt sig nogen spor på de lavere niveauer, fordi de tilsvarende mønstre ikke er bearbejdet afsætter overhovedet ingen billeder på de højere niveauer…Udfra dette udviklingsneurobiologiske udgangspunkt er nyere studier omkring embodyment, altså kropsliggørelse af tankeprocesser, af stor betydning. Dette handler om, at vi har kroppen med os overalt helt fra fødslen og bruger den til at erobre verden…”” (s. 171 ff.) 

Barnets læring forberedes altså bedst ved så tidligt som muligt at være i så umiddelbar kontakt med den fysiske verden som muligt.

”…hjernedannelsen i børnehaven (er) på ingen måde uden konsekvenser for funktionerne senere hen i livet. I omtrent hundrede år har man vidst, at fingrene og matematikken er ganske nært knyttet sammen i vort hoved: Den har så at sige en finger med i spillet i alle matematiske beregninger. Abstrakte tal, størrelser etc. måtte jo på et eller andet tidspunkt gribes med fingrene, og sådan nåede de frem til hjernen.…For at sige det på en anden måde: Hvor godt vi kan gøre brug af vore fingre og fremfor alt, hvor megen anledning vi havde til at bruge dem som børn er af stor betydning for evnen til at håndtere tal. Studier har vist, at de børn i børnehaven, som er flinke med hænderne, senere bliver flinke i matematik.” (s. 178 f.) Håndens arbejde er forudsætning for åndens!

Spitzer leverer det klare videnskabelige bevis på, at for børn, hvis hjerner er i udvikling, virker f.eks. retskrivning med blyant-papir, tegning af bogstaverne, som det finder sted i Steiner-skolen eller – for helt små børn – fingerlege betydeligt dybere ind på hjernens udvikling end at pege på og flytte ord rundt på en laptop eller en digital tavle, en såkaldt smartboard.

”…det (er) bare ved handlingsrettet læring og ikke ved at pege at handlingsaktivitetsmønsteret i hjernen er blevet del af den indlærte begrebsmæssige struktur…Måden vi lærer noget på bestemmer, hvordan det, vi har lært, bliver lagret i hjernen. Da bliver det også klart: Den , som oplever verden alene igennem museklik, sådan som mange medie-pædagoger anbefaler, bliver tydeligt mindre dygtig – eller snarere tydeligt langsommere til at tænke over den. Et museklik er ikke noget andet end en pegehandling og derfor ingen form for handlende omgang med en genstand. Den som er i gang med at tilegne sig verden burde altså absolut vende sig mod den virkelige  verden. Når jeg lærer mig ting på computere, bliver de svagere repræsenteret, end når jeg behandler dem direkte…” (s. 183 ff.)

Nye tendenser i pædagogiken 

Men det er ikke bare indenfor Rudolf Steiner-pædagogikken at den ovenstående bevidsthed om vigtigheden af at styrke børn og unges sanser er slået igennem. I 2013 udgav murer og fagforeningsmand, Mattias Tesfaye, bogen Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed, hvor han argumenterer for, at balancen mellem hovedet og hænderne skal genoprettes i vort samfund. Der er en vigende respekt for håndens arbejde, selv blandt unge på erhvervsskoler,  mener han.

»Det fortæller en historie om, at vi er ved at miste balancen mellem hovedet og hænderne. Alt stort i europæisk kulturhistorie er der, hvor gode hoveder møder dygtige hænder: katedraler og alt muligt, vi går og glor på, og som der er enorm respekt omkring. ” siger Tesfaye.

Og stuntmanden og multikunstneren, Martin Spang Olsen, har siden 1983 arbejdet med metoder for at optræne indlæringspotentialet hos børn og unge. Hans concept er, at en skole med  ”sang, dans og slagsmål” styrker sanserne og rent faktisk lærer børnene den vigtigste evne – evnen at lære. Dette arbejder Martin idag videre med i sin sansetræneruddannelse for voksne. Se litteraturlisten.

Skal vi altså styrke fagligheden og kundskabstilegnelsen i vores skoler, så gøres det bedst ved først at styrke børn og unges fornemmelse og følelser, sansning og motoriske evner.  Lærer mennesket at gribe verden så konkret som muligt, så bliver det senere i livet bedre istand til at be-gribe den!

 

 Litteratur:  

Manfred Spitzer: Digital Demens – Alt om hvordan digitale medier virker på deg og barna dine, pantagruel (norsk) 2012 

Mattias Tesfaye: Kloge hænder – et forsvar for håndværk og faglighed, Gyldendal 2013

Martin Spang Olsen: Sang, dans og slagsmål. Spirituel og emotionel træning af sanserne.  MSO Procuctions og L&R Fakta. 1998 – http://www.sensorytrainer.com/

 

1 Comment
  1. Author
    astropeuten 3 years ago

    this is a cool site, Lars, I really like it, congrats to you!!!!

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2020 Lars Thor Smith Website by  Virtuous Circle

Kontakt

Vi er ikke omkring lige nu. Men du kan sende os en email, og vi kommer tilbage til dig, så snart som muligt.

Sending

Log in with your credentials

Forgot your details?