DEN ORIGINALE VANDMAND

Vandmanden mytologisk

Vandmanden- eller som nogen foretrækker at kalde det – Vandbæreren, hører sammen med Fiskene til blandt de sidste to tegn i Dyrekredsen og er på mange måder et ”esoterisk tegn”. Det er derfor ikke muligt at forstå den betydning, det vil få specielt for fremtidens menneskehed, uden at tage ”esoteriske” begreber i brug.

Vandmanden optræder som det tredje af de fire mytiske væsener fra Johannes Åbenbaring (kap.4), nemlig løven, oksen, mennesket og ørnen. Disse fire danner tilsammen også den ægyptiske sfinks, hvis gådes løsning som bekendt er – mennesket selv. Symbolet går igen i billedet af den første evangelist Matthæus, der fremstilles som et vinget menneske.

Vandmandens symbol, to bølgeagtige bevægelser henover hinanden, er billedet på vandet, ikke bare det fysiologiske element, men vand i dets spirituelle betydning. Vand er altid af naturfolk blevet opfattet som noget helligt, og i mange sagn og legender tales der om ”Livets Vand”. For vand er den jordiske form af det, der på et åndeligt plan eksisterer som livskraft.

Vandmandens arketype er med sine to herskere, Saturn og Uranus, både knyttet til verdens urtid – og til en fjern fremtid, hvor mennesket vil have forvandlet sin sjæl så meget, at den er i fuldkommen balance . Mennesket vil dermed i realiteten have virkeliggjort idealet om den fuldkomne balance mellem tanke, følelse og vilje, som udtrykkes i det ældgamle symbol den ligesidede trekant (se senere).

Vandmanden fysiologisk/medicinsk

Ifølge astrologen Thomas Ring er Saturn i Stenbukken som jordtegn knyttet til menneskets skelet.

Men Saturn virker på alle planer, og i lufttegnet Vandmanden er den knyttet til strukturer på et mere abstrakt plan, nemlig til lovene for knoglesystemet –. som eksempel nævner Ring de 33 hvirvelknogler, mennesket har til fælles med stort set alle hvirveldyr.

Saturn er en energi, der fører mennesket ned i fysisk inkarnation, mest tydeligt i skelettet – og på en måde ud af inkarnationen igen, nemlig igennem blodet, der i milten gennemgår en dødsproces.

Som Saturn-tegn er Vandmanden da også netop knyttet til blodet, nemlig igennem bloddannelsen i knoglemarven. En sygdom som leukæmi (kaldet blodkræft), hvor der produceres for mange hvide blodlegemer og for få røde kan oftest genkendes gennem spændingsaspekter til Vandmanden.

Ifølge den tyske astrolog, Wolfgang Döbereiner, er det gerne aspekter mellem Saturn og Uranus. Min egen far døde af blodkræft og havde en opposition mellem disse to planeter i aksen Løve-Vandmand i sit fødselshoroskop.

Hjerne-rygmarvssystemet– Erkendelsens Træ

Som udtryk for astrallegemet er Vandmanden knyttet til den del af nervesystemet, der har med hjernerygmarvssystemet at gøre, altså den del af rygmarven, der fortsætter i hjernen. Dette nervesystem blev i alkymien forbundet med billedet af ”Erkendelsens Træ” (mens det sympatiske nervesystem, knyttet til solar plexus, kaldtes ”Livets Træ” – Jomfruens Tegn)

”Erkendelsens Træ” er det nervesystem, som menneskets astrallegeme bygger op for at kunne inkarnere. Astrallegemet er menneskets chance for at finde friheden ved at stille sig i modsætning til verden, for eksempel ved at tænke (syndefald ) – men hvis bevidsthed og nervesystem tager over, bliver de nedbrydende kræfter et symbol på døden.

Som lufttegn løber Vandmanden den fare at ”give slip” på dybereliggende processer i sig selv og lade nervesystemet, hvor den ensidige forstand råder, tage over. Derved opstår den afvigelse fra centreretheden i sig selv , som kan være en risiko for dette tegn- og som den har brug for den modsatte energi, Løven, til at harmonisere (se senere).

Nervelammelser som multiple sklerose kan også være forbundet med belastede aspekter til Vandmanden.

Læggene og det oprejste menneske

Vandmanden er fysiologisk også knyttet til læggene, altså benenes bagside. Læggene er forbundet med det afsæt, der sætter mennesket i stand til at ophæve rummet og tyngdekraftens love, og de må holde en spænding, der overstiger hele legemets vægt halvanden gang, fordi hele legemet faktisk hviler på dem i den opretstående position.. Læggene har altså stor betydning for den oprejste stilling hos mennesket, og de mangler hos dyrene, også hos aberne.

Dette er interessant, fordi Vandmanden jo er et slags urbillede for mennesket.

Et fast lufttegn

Astrologisk er Vandmanden et fast, kollektivt lufttegn. Fast luft – det er jo is, så alene det siger lidt om, hvor det er, Vandmandens energi risikerer at komme til at”sidde fast”-nemlig i ideernes verden.

Tegnet knytter sig til den periode, der statistisk set er koldest på den nordlige halvkugle, nemlig fra sidst i januar til sidst i februar. I den periode bider vinteren sig for alvor fast. Mere vinter bliver det ikke ! Vandmand-tiden i årsløbet kan være en kilde til stor intellektuel og mental fordybelse – som på ingen andre tider af året.

Vandmand-energien er begejstret idealist, der tiltrækker alle former for nye ideer., både teknologisk og åndeligt prægede. På det teknologiske område kan visse Uranus-prægede typer (Uranus hænger sammen med ny teknologi) ligefrem være rene modtagerstationer for al slags ny elektronisk viden. Alle antenner er simpelt hen ude, og i værste fald kan det give personen en slags ”elektrisk” aura af uberegnelighed omkring sig.

Men heldigvis så er denne stjerneenergi også udstyret med både en stor portion socialt sindelag, humor, samt en god evne til at opsamle energi i de stille perioder. Astrologen, Per-Henrik Gullfoss skriver:

”Når luft står stille, har den en tendens til at samle statisk elektricitet. Alle planeter i Vandmanden har en tendens til at opføre sig på denne måde. De står stille, eller går rundt i et fastlagt mønster, mens de oplader energi. Så udløses den pludseligt i en eller anden retning. Enten som støj eller forstyrrelser, når det er ubevidst statisk elektricitet, der er samlet op. Eller som en kreativ og forløsende udladning.”

Når Vandmandens luft fryser fast i en statisk tilstand, så vil det sige, at dens yndlingsforestillinger let kommer til at stivne, måske i tanke-systemer og-mønstre eller ideologier, som alle andre skal underkaste sig. Udtrykket ”fikse ideer” passer absolut på denne energi. På samfundsplan ytrer dette sig i værste fald som ideologier, der forsøges presset ned over hovedet på resten af menneskeheden. F.eks. kommunismen strandede på, at man på værste vandmand-maner forsøgte at underordne mennesket ideologien, i stedet for omvendt.

Vigtigt for Vandmanden er det derfor at centrere sig for ikke at miste sig selv – astralt kunne man sige.- i al den mentale aktivitet.. Da energien har evne for at udvikle et specielt forhold til tid (begge dens herskere, Saturn og Uranus, har mytologisk en funktion i forhold til tiden) kunne man risikere at falde helt ud af den!

Uranus-solsystemets original –

En nøgle til at forstå den Uranus-energi, der præger Vandmanden, er at sammenligne den med det modstillede tegn, Løvens Sol-energi. Disse to tegn supplerer og afbalancerer nemlig hinanden indbyrdes.

Mens Løven er princippet for den mest CENTREREDE (Løven ville selv sige ”normale”), energi, nemlig Solens, centrum i solsystemet, så kan Vandmanden ses som det modsatte – princippet for det modsatte af det centrerede, nemlig det mest EX-CENTRISKE, hvilket bare betyder ”afvigende fra centrum”.

Dette excentriske viser sig også astronomisk hos planeten Uranus, der selv er lidt af en ”original i solsystemet”. For det første er Uranus nærmest ”faldet omkuld” på sin omløbsbane, det vil sige, den hælder over 100 procent i forhold til sin akse, som den nærmest ruller rundt på som en bold igennem sin bane..

Samtidig er dens måners baner – ligesom iøvrigt Neptuns – retrograde i forhold til legemerne i det øvrige solsystem.

Blodets central- og perifær-kredsløb

Polariteten centrisk-ekscentrisk har en fysiologisk parallel i Løveenergiens tilknytning til hjertemusklen, centrum for blodcirkulationen i mennesket, mens Vandmanden mere er knyttet til blodets kredsløb i kroppens periferi, nemlig i årer og blodkar, de såkaldte kapillærer.

Mens rødmen og varmblodighed, det vil sige blod, der strømmer fra periferi mod centrum er kendetegnet for Løven (i sin rene , arketypiske form), så er det modsatte kendetegnet for Vandmanden (igen rent arketypisk betragtet), hvor blodet strømmer mere mod periferien.

Den blege, anæmiske professortype er et eksempel på en – ensidig – Vandmandtype.

Den iltning af vævet og blodet, der er forbundet med åndedrættet har også med Vandmanden at gøre. Man kan sige, at energien styrer optagelsen af åndedrættets prana eller qi..

Som vi nævnte før, er Vandmanden via Uranus også knyttet til nervesystemet og risikerer at sidde fast i ”dødsprocesser” der. Med blokeringer i denne energi i horoskopet kan venepumpeøvelser være en god terapi for de mennesker, hvor blodcirkulationen og iltning af vævet skal styrkes (f.eks. med Saturn i Vandmand).

Forkalkning i årerne eller/og at blodkar springer ses blandt andet gennem Saturn-aspekter til Vandmanden. Jeg har set et eksempel på blodprop og forkalkning af blodkar i hjernen med udvikling af Alzheimer. Vedkommende havde Saturn kvadrat til Månen i Vandmanden.

Endvidere kan spændingsaspekter i horoskopet til Vandmand-energien indebære åreknuder, venebetændelse eller thrombose ved læggene (se ovenfor).

Vandmanden– den store utopiker

Store samfundsidealer, der tilhører fremtiden, som f.eks. idealet om frihed, lighed og broderskab, er Vandmand-inspirerede Vandmanden er en begejstret revolutionær og idealist -og i kraft af Uranus-energien parat til at omvælte gamle måder at leve på, der har udlevet sig selv – helst så hurtigt som muligt!

Det er som om denne energi simpelt hen kan forestille sig tilstandene på denne jord, dels sådan som de har været oprindeligt (Saturn), dels sådan som de burde være i fremtiden. (Uranus).Det er ofte en stor smerte for Vandmandens mennesker at opleve, at virkeligheden ikke stemmer overens med det ideal, de oplever i deres indre.

Social gruppedannelse betyder meget for denne energi. Men det er vigtigt at forstå, at Vandmand-energien ikke søger opløsning af den individuelle bevidsthed til fordel for en form for”gruppebevidsthed”. Det er det åndelige indhold i fællesskabet, der interesserer Vandmand-energien, ikke den ufrivillige gruppe-følelse, som man jo også kan have i en familie. Ligeså snart de idemæssige fællesskab ikke længere er til stede, føler Vandmanden sig fri til at bevæge sig hen i en anden gruppe – for sin egen udviklings skyld.

Uranus-energien fører til at mennesket hævder sin individualitet på tværs af alle traditioner og nedarvede normer. Vandmandens energi føler sig som kosmopolit .Man er i familie med dem, man ÅNDELIGT set er i familie med, man er verdensborger – ikke kun borger i det land, man er født, eller medlem af den familie, man er vokset op i.

Jeg har mødt en del mennesker med Vandmanden på IC – og de har netop været kosmopolitter,det vil sige, at man føler sig i familie med dem, man mentalt og åndeligt er på bølgelængde med.

Arketypen for pludselige skift

Uranus blev opdaget i 1781. Få år efter brød den franske revolution ud. Uranus er da også arketypen for alt, hvad der har med det pludselige og uventede at gøre. Man kan se den som den højere oktav af tænkningens planet, Merkur. Men mens Merkur repræsenterer den tænkning, der logisk bevæger sig fra punkt til punkt, så har Uranus noget ”springende”i sit væsen. Claus Houlberg udtrykker sig på følgende måde om Uranus-prægede mennesker:

”De har det med at udtrykke sig i essenser, hvor de springer alle mellemregningerne over og bare siger facit. Så sidder vi andre og kigger: ”Hvad søren var det, der foregik her.”

Dette er både den genialitet og den fare, der ligger i Uranus-energien. På den ene side kan den være genial og overskue store sammenhænge i ét nu – måske det man kalder for intuition – på den anden side kan den have svært ved at gøre rede for de konkrete detaljer, der først rigtigt giver energien jordforbindelse.

Stærk og svag Uranus-energi

Uranus er den energi, der får os til at skille os ud fra mængden og gå vores egne veje. Måske er det ikke et tilfælde, at Uranus ofte sættes lig med Prometheus , som mytologisk symboliserer de kræfter, der siges at have stjålet ilden fra guderne og givet den til menneskene. Uranus elsker frihed og uafhængighed.

Med for svag Uranus-energi i horoskopet vil man ofte se, at personen har svært ved at sætte sig igennem som individ, svært ved at gå nye veje, f.eks frigøre sig fra familie og hjemegn. Når Uranus-energien ikke rigtigt bliver integreret, viser det sig typisk som en stærk angst hos personen for at ”virke anderledes”, skille sig ud fra mængden og vise hvor ”mærkelig” , man egentlig er- afløst af perioder af voldsom ustabilitet, hvor man ikke længere er i stand til at holde de undertrykte Uranus-kræfter nede.

Ofte er sandheden om disse mennesker, at problemet slet ikke er at de er ”mærkelige”, men at de anstrenger sig alt for meget for ikke at falde udenfor, være ”normale”, i stedet for at udfolde deres individuelle særpræg.

Men Uranus-energien i et horoskop kan også være for stærk. En kedelig bivirkning ved den uafhængighedstrang og individualisme, der præger Uranus, er at den kan ytre sig på den måde, at individet skiller sig ud, blot for at være anderledes. Så opstår den egensindige kværulant og særling, der altid er på tværs bare for at være det. Sagt på jævnt dansk: Rasmus Modsat-typen.

Friheden i Uranus-planeten kan ytre sig sådan, at man vil være TOTALT fri, også fri for enhver form for socialt ansvar. Tingene skal foregå på ens egen måde, man vil gerne være sammen med andre, men ønsker ikke nogen af samværets forpligtigelser.

Et spændende- og tragisk- eksempel på en beslægtet længsel efter total frihed, findes hos amerikaneren, Christopher McCandless (f. 12.2.1968), , der som 23 brød alle bånd til familie og hjemstavn og tog på rejse til Alaska (denne rejse, der endte med hans død to år senere, er meget spændende skildret i Sean Penns film ”Into the Wild”).

Uranus som indikator af fremmedgørelse i horoskopet

Et andet eksempel på ensidig Uranus-aktivitet er de barndomstraumer, hvor Uranus indikerer psykiske forstyrrelser og decideret sygdom. Uranus er altid indikator af fremmedgjorthed og de-personalisering i horoskopet.

Oplevelser i barndommen har på en eller anden måde tvunget personer med denne indflydelse til at ophæve rammerne for det tredimensionelle univers, hvori de kunne udfolde sig som et jeg – fordi de har oplevet denne udfoldelse som klaustrofobisk..

Uranus-energien hjælper i sådanne tilfælde individet med at distancere eller ”depersonalisere” sig, for at overleve vanskelige traumatiske oplevelser. Uranus ophæver simpelt hen personens oplevelse af at være i tid og rum og sender sjælen ud på en rejse i fuldkommen frihed fra den fysiske verden. Og sådan klarer barnet sig igennem.

Som voksne kan mennesker med stærk Uranus-energi på ingen tid fremmedgøre sig for sig selv og andre og gøre sig fjerne og utilgængelige . Det kan ytre sig i form at en konstant trang til at distancere sig fra almindelige menneskelige følelser, måske er man “i virkeligheden” ikke et menneske, men et rumvæsen på en særlig mission, “et krystalbarn” eller lignende.

Vandmanden og personlighedsforstyrrelser

Mens decideret psykisk sygdom mest falder under Neptun-tegnet, Fiskene, så kan vi henføre de egentlig personlighedsforstyrrelser under Uranus-tegnet.

På et relativt harmløst niveau af Uranus-afvigelser finder vi den ensomme nørd eller ”the nutty professor”.Straks alvorligere bliver den afvigelse fra det almindelige, som Uranus repræsenterer, når den tenderer mod det personligheds-afvigende eller psyko-patologiske.

I milde tilfælde kan det resultere i ustyrlige desperados som håndboldspilleren, Anja Andersen (f. 15.2.1969) og rockmusikeren Robbie Williams (13. 2. 1974).

I værre tilfælde kommer det psykopatologiske stærkere frem og fremkalder typer som den fir-dobbelte morder, Peter Lundin (f. 15.2. 1971) eller den norske massemorder, Anders Behring Breivik (f. 13.2. 1979)

En hørm af maskulinitet

En sjov egenskab ved Vandmandens stjerneenergi, som muligvis bunder i at dette tegn via den gamle hersker, Saturn, peger tilbage i tiden (mens Uranus peger frem), og at tegnets grundenergi desuden er maskulin, er den lidt gammeldags mandehørm, der knytter sig til det.

Skuespilleren, Poul Reichhardt, (Vandmand, f. d. 2. februar 1913) er et godt eksempel på dette. Selv om han ifølge filmeksperter ”hadede machoattituder”, så spiller han sig fra midten af fyrrerne ind i alle bankende pigehjerter med film som ”De røde Enge”, der blev hans hovedrollegennembrud,”Soldaten og Jenny” og “Mød mig på Cassiopeia” (med Bodil Kjer).

Siden blev det til flere Morten Korch film og i halvfjerdserne er den mandetype, Reichhardt repræsenterede, blevet til en dinosaur fra et forlængst forsvundet københavner-miljø, nemlig i hans rolle som den charmerende mandschauvinist, flyttemand Olsen i Huset på Christianshavn.

Poul Reichardt var en superstjerne i Danmark, og da Jørgen Ifversen i 1975 havde ham i DRs Lørdagshjørnet bekendte enebarnet Reichhardt med charmerende krukkeri, at det da i begyndelsen havde været hans mål at blive Danmarks svar på Clark Gable.

Nu er netop Clark Gable pudsigt nok et andet eksempel på en Vandmand med en he-man glamour, der nok er lidt uforståelig for moderne mennesker. Clark Gable er født den 1.februar 1901.

Vandmanden og ”hiin Enkelte”.

Et illustrerende eksempel på, hvad der kan være Vandmandens problem, og hvor løsningen på det ligger, kan man se i den danske filosof, Søren Kierkegaards liv. Søren Kierkegaard var ikke selv Vandmand, men har Vandmanden i sydlige Måneknude og som følge heraf Løven i nordlige.

Hele Kierkegaards liv og filosofi er præget af hans kamp for at blive virkelig som menneske, som den ”hiin Enkelte”, der foretager afgørende eksistentielle valg,- ”Enten-Eller”.Kierkegaard så en fjende i de abstrakte systemer, som kan være så typiske for Vandmanden – og reagerede af samme grund kraftigt på netop Hegels filosofi,

Alligevel havde Kierkegaard selv, blandt andet på grund af den sydlige Måneknude i Vandmanden, voldsomme problemer med at komme ud af abstraktionerne og til stede i verden som en følende og handlende person. Hans samtidige P.L. Møller kaldte ham ”en i refleksionen fortabt sjæl” , og den 13 måneder lange forlovelse med Regine Olsen blev Kierkegaards ildprøve med henblik på at komme tilstede i verden.
.
Ægteskabet med denne pige, der både gerne ville have ham og som han elskede, kunne ikke realiseres. Regine Olsens lette glade sind , sammenholdt med Kierkegaards skrupler og muligvis følelse af sexuel uformåen, fik projektet om ”hiin Enkelte” til at gå i vasken i hans eget liv. Resten af sit liv nøjedes Kierkegaard med at skrive om at træde i karakter som individuelt menneske, i sit eget liv kunne han ikke realisere det fuldt ud.

Vandmanden og Løven

Kierkegaards eksempel kan lære os, at en nøgle til at forstå den Uranus-energi, der præger Vandmanden, er, som vi allerede har været inde på, at sammenholde den med det modstillede tegn, Løven.. Disse to tegn supplerer og afbalancerer hinanden indbyrdes.

Vandmanden kan lære at blive mere “normal” og centreret af Løven, nemlig ved at indse, at sandheden kun er virkelig værdifuld, når den realiseres under hensyntagen til individets konkrete følelsesmæssige situation. Uden hjerte og varme, hvad betyder det så ? Vandmande-energien er en mester i at fremmedgøre sig fra sig selv, men det upersonlige i denne energi får først virkelig værdi, når det farves af den varme og det liv, Løveenergien indeholder.. Omvendt kan Løven lære af Vandmanden at blive mindre subjektiv, mere fokuseret på objektive kendsgerninger, der ikke har noget med den selv at gøre.

Pneumatologi– åndsvidenskab – sammenfald af tro og viden.

Vandmandens Uranus-dimension er også knyttet til overgangen mellem det bevidste og det ubevidste. Fysiologisk er denne overgang knyttet til ryggen og rygmarven. Til den øvre del af rygmarven og dens fortsættelse ind i hovedet knytter sig de såkaldte chakrams, der ikke bare – som i yoga-tradition – er ”energi-hvirvler”, men derimod afspejler dybt underbevidste (æteriske) processer i menneskets psyke. Disse chakrams er knyttet til vækkelsen af evner og sanser, der ligger i dvale under den normale dagsbevidstheds tærskel.. Til disse chakrams regnes blandt andet området omkring pinealkirtlen (eller ”Det tredje Øje”) som også henregnes til Uranus.

Her i vi inde på et grænsetilfælde for den naturvidenskabelige forskning, som antyder at Uranus repræsenterer usynlige – til dels endnu ukortlagte – kræfter i vort indre.Vandmanden er Dyrekredsens systematiker og energien har som sådan tilgang til alle de abstrakte love, som skabelsen er bygget af. De dybere af aspekter af Vandmanden søger ikke kun viden om de love, der virker i den fysiske verden, men også om den åndelige verdens love.

Den verdensanskuelse, der hører til Vandmanden, er netop videnskaben om ånden – eller pneumatologi – og alt efter, hvor meget denne erkendelse er bygget på virkelig aktiv erfaringsbaseret (Saturn!) erkendelse kan den ytre sig som en livsfjern, blodløs teori – eller som en dyb indre VIDEN om urformerne på snart sagt alle livets områder.

Den sande pneumatologiker ved, at tro- hvis der ikke er tale om ”blind tro” – ofte er en viden om områder af virkeligheden, man ofte ikke regner for tilgængelig for erkendelse.

Men da Vandmandens energi netop ubevidst ved, at det åndelige gør sjælen nærmest UBEGRÆNSET, så er denne energi klar over, at der i virkeligheden ikke findes nogen grænser for erkendelsen, sådan som agnostikere vil hævde.

Med sin klare tænkning i behold kan denne energi modigt begive sig ind på områder, hvor en mere ”materiel” tankegang mister al fast grund under fødderne. Den kan med troskraftens indre fornemmelse for sandheden som kompas begive sig ind i den ikke-fysiske del af virkeligheden som ligger nærmest den fysiske.

I erkendelsesmæssig forstand kan den blive i stand til at ”gå på vandet”, vand forstået i en dybere betydning.

Vi nærmer os nu en dybere, esoterisk forståelse af Vandmandens stjerneeenergi, så lad os engang prøve at kigge nærmere på den esoteriske betydning af, hvad vand egentlig er. .

Vandkrukken med det levende vand

Vandmandens arketype er en menneske-skikkelse, der i fuldstændig klarhed og harmoni hælder det reneste vand ud af en krukke. I Det nye Testamente giver Jesus disciplene besked om at se efter ”en mand, som bærer en vandkrukke” med henblik på at finde det sted, hvor påskemåltidet skal indtages .(Luk.22,10 og Mark.14.13).

Og i Johannes Evangeliet siger Kristus:

”Den, som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand.” (Joh. 7, 38)

Disse ord har at gøre med en fremtidig belivelse af menneskets tænkning. Menneskets tænkning skal i fremtiden gøres fuldkommen levende og bevægelig, så den nærmest er ”flydende”- vandagtig – og ”æterisk” i sin karakter Dette henviser til en fremtid (der allerede er begyndt nu) hvor menneskets tænkning – efter en årtusindlang adskillelse fra sit kosmiske udspring – skal finde tilbage til spirituel sammenhæng med universet. Stammerne fra Erkendelsens Træ og Livets Træ- astrallegeme og æterlegeme- skal flette sig sammen igen.

Gralsfællesskabet

Dette kan også udtrykkes med et begreb hentet fra litteratur og myter -nemlig Gralen. Den tænkning, der som beskrevet i det ovenstående er blevet fuldkommen modtagelig og gennemtrængelig for den verdensæteriske visdom kan i en vis forstand benævnes “Gralen”. Og denne visdom adskiller ikke længere mennesker, men forener dem. Idet tro og viden forenes bliver det muligt opnå enighed på et dybt sjæleligt plan. Dette kaldes indenfor den religiøse og esoteriske tradition for “sjælenes kommunnion”:

Mennesker kan opnå den indbyrdes kommunion, Nemlig i den forstand, at hvis de igennem grals-visdommen indser sandheden om en ting, så forenes de i denne sandhed. Dette er den dybere betydning af det gralsfællesskab, som i fremtiden rent konkret vil blive virkelighed for de mennesker, der har forberedt sig.

Månen og astralverdenen

Vandmand-energien har en mærkelig tilknytning til det område af virkeligheden, der har med Månen at gøre. Dette hænger sammen med den verden, vi ovenfor beskrev som astral-verdenen. I en tidligere tilstand af vor nuværende jord, som esoterisk kaldes for Den gamle Måne, blev det astrallegeme, vi idag besidder udviklet.

Når naturen i slutningen af januar og i løbet af februar kalder de første før-forårsbebudere frem i form af løgvækster (vintergækker, erantis, krokus og hvad de alle hedder), så er det faktisk fordi jorden på denne tid er meget påvirkelig for Månen og dens indflydelse på det plan af virkeligheden, der altså esoterisk kaldes for astralplanet. Disse løgvækster er netop forbundet med dette plan.

Månen har med alt det at gøre, der stammer fra fortiden og det nedarvede. En af de mærkelige ting, man tit kan observere hos nogen Vandmænd-typer er de vanskeligheder, de har med at frigøre sig fra fortiden, både i form af den visdoms, der ligger gemt her, og i form af tilknytning til familien. Her ser vi det Måneagtige, hvor fortiden lever op igen, spille en stor rolle. Dette kan både være af det onde og det gode.

Hvis den enkelte er sig bevidst, at ”astralplanet” både kan være et område for sand åndelig åbenbaring, men også – i sine lavere niveauer – udsætte mennesker for de værste illusioner, så er alt godt.

Vandmanden og englene

Som nævnt i begyndelsen af denne artikel, så findes der i mange folkeslags sagn og legender fortællinger om ”det levende vand”. Dette udtryk er som vi har set billedet på et kosmisk hav af levende visdom, som verden så at sige er skabt af. Vandet er den jordiske form af denne kosmiske visdom, deraf også den ærefrygt mange oprindelige folk har haft for vandet.

Vandmandens stjerneenergi er tæt knyttet til de væsener, som i Bibelen kaldes for ”Livets sønner” eller i daglig tale engle. Hvad enten man tror på disse væsener eller ej, så udgjorde de i tidlig kristendom (blandt andet hos Paulus og hans elever) et reelt eksisterende hierarki af væsener i den åndelige verden- og i dag er mange mennesker da også overbevist om engles eksistens.

Engle har jo ikke nogen fysisk krop og har af denne grund ikke brug for for den form for logisk tænkning, vi benytter os af som jordiske væsener (astrologisk symboliseret ved Merkur). Den tænkning, englene betjener sig af, kan derimod kaldes for en form for intuition, som måske bedst kan betegnes som ”spontan sand indsigt”. Hele sandhedssammenhænge indses i ét lysglimt!

Dette kan minde meget om planeten Uranus´måde at virke på. Megen forskning er endnu påkrævet for at påvise om netop denne planet, der bevirker pludseligt intuitive spring i tanken, kunne være et symbol for de væsener, vi kalder for engles virksomhed i horoskopet. Meget tyder på det.

Det ideelle menneskes arketype- – balance mellem tanke, følelse og vilje

Som jeg var inde på i begyndelsen udgør Vandmandens arketype et slags fremtidigt ideal for det menneskelige, specielt for dets astrallegeme. I en ikke så fjern fremtid vil mennesket have udviklet sit astrallegeme på den måde, at det har åndeliggjort det til at modtage det spirituelle.

På en måde besidder alle mennesker dette ideale billede af sig selv, på samme måde som de har en engel. Ja på en måde er dette ideal – eller menneskets “hæjere Jeg” faktisk identisk med “dets engel”. Denne engel virker hos alle mennesker på den måde, at den danner fremtidige billeder af den ideale tilstand, som mennesket skal tilstræbe, det som det skal blive til i fremtiden, når det realiserer det, man kunne kalde dets “højere Jeg”.

Dette højere Jeg i mennesket har den egenskab, at det skaber fuldkommen balance og harmoni mellem menneskesjælens tre egenskaber, tanke, følelse og vilje. . Dette ideal kan også beskrives på følgende måde:

Idet mennesket ser op til sit højere Selv (eller sin engel, manas) kan det se et slags forbillede, som det kan stræbe efter. Igennem hengivelsen til dette forbillede er individet i stand til at påbegynde lutringen og forvandlingen af sit eget astrale legeme til den tilstand, det skal have i fremtiden. Denne tilstand kaldes i esoterikken foruden manas også for åndsselvet.

Ofte ses hos mennesker med en problematisk Vandmand – eller Uranus-energi netop en tendens til kaos imellem disse tre grundlæggende psykiske elementer, og selv om personen er både begavet eller endog genial kan dette være være svært at stille noget op med, især hvis indsigten i problemet ikke er til stede.

Den ovennævnte balance imellem tanke, følelse og vilje ytrer sig på en mærkelig måde i rock-musikeren, Phil Collins´ (Vandmand, født 30.1.1951) musik. Den fascination, millioner af mennesker føler, når de lytter til Collins´enkle popsange skyldes nemlig musikalsk set en helt enestående balance imellem melodi, harmoni og rytme i de forskellige numre.

Phil Collins har en stortrigon i vandtegn, mellem Mars/Jupiter i Fiskene (bevægelig kvalitet – tanke), Månen i Skorpionen (fast kvalitet – følelse) og Uranus i Krebsen (kardinal kvalitet – vilje – hvilket både indikerer hans følsomme og intuitive trommespil, men også de pludselige forandringer på det familiemæssige område – tre skilsmisser)

Melodi, harmoni og rytme er de tre ting,der musikalsk set svarer til menneskets tanke,følelse og vilje. Phil Collins´evne til at udtrykke følelser i sin musik bunder i hans oprindelse som trommeslager, der lader hele hans musik BÆRES af den tilgrundliggende rytme – harmoni og melodi opstår så så at sige næsten automatisk udfra rytmen.

Vandmanden – skabelsens saturniske urformer

Vandmanden har forbindelse tilbage til planeten Saturn, som både kan opfattes som den nuværende planet, men også hentyder til en gammel planetarisk tilstand af jorden. Man kan sige, at Saturn som arketypisk princip hænger sammen med erindringen om alle skabelsens love og urformer- på alle tilværelsens planer. Disse urformer eller sædtanker fra verdens begyndelse eller Genesis, som ligger til grund for hele skabelsen, har mennesker født i Vandmandens tegn den dag i dag en umiddelbar tilgang til.

Denne erindring ytrer sig i Vandmanden som en udpræget forskertrang. Man føler sig instinktivt forbundet med de store sandheder indenfor videnskab, kunst og religion og har brændende lyst til at udforske dem. Sammen med Uranus-energien og dennes mentale væsen, sætter Saturn Vandmanden i stand til at se upersonligt og detached på tingene.

Dette gør Vandmanden til en fornem repræsentant for alle former for videnskab.
Det ligner en tanke, at så mange store naturforskere og videnskabsmænd er født i Vandmandens tegn. Nogle eksempler:

Faderen til den moderne videnskabsopfattelse, Francis Bacon, fysikeren André Ampére, zoologen Alfred Brehm, opdageren Colombus, det periodiske systems opdager Mendelejev, , opfinderen af glødelampen Thomas Edison, , zoolog og opdageren af evolutionslæren Charles Darwin, , matematikeren Gallileo Gallilei, zoologen Ernst Haeckel, fysikeren Ernst Mach, fritænkeren Giordano Bruno, astronomen og grundlæggeren af moderne astronomi, Nicolaus Copernicus osv. osv..

Et morsomt eksempel på den forbindelse tilbage til skabelsens urspring, som Vandmanden får gennem Saturn, altså til selve GENESIS, ses hos den britiske rockgruppe af samme navn. Her er de to bærende kræfter, nemlig sangeren, Peter Gabriel(13.2.1950) og trommeslageren, Phil Collins (30.1.1951), begge Vandmænd- og deres drømmende, storladne musik giver mindelser om menneskehedens fjerne udspring i en mere fuldkommen urtid.

Begrænsningens kunst

Dybest set tror denne energi ikke på, at der er grænser for, hvad vi mennesker kan erkende.
Men tilværelsens ur-sandheder kan være både teoretisk rigtigt tænkt og rigtig forstået- og alligevel underligt abstrakte og uden fundament i virkeligheden. Vandmanden har en tendens til gerne at ville opholde sig permanent i den frihed, der ligger i det upersonlige ved dens ideer. . Netop denne uafhængighedstrang kan ofte få dem til at virke fjerne, overspændte og mærkelige på andre mennesker.

Vandmanden ved instinktivt at sjælen er ubegrænset. Men den har brug for at begrænse sig for at rodfæste sine ideer i virkeligheden. Her er alle former for meditation koncentration og centrering, der kan give Vandmanden mental samling, en hjælp til at give den store åndelige indsigt på alle planer,, Vandmanden er udstyret med, varme og jordforbindelse.

Litteratur:

Thomas Ring: Astrologische Menschenkunde I-III og Tierkreis und menschlicher Organismus

Wolfgang Döbereiner: Astrologisch-homöopathische Erfahrungsbilder zur
Diagnose und Therapie von Erkrankungen

Per-Henrik Gullfoss: Astrologiens eventyrlige verden, Zosma Forlag

Claus Houlberg: Horoskopets 12 tegn, Forlaget Galaxen

Johannes Møllehave: Til trøst, Lindhardt og Ringhof

Ovenstående artikel er en stærkt udvidet udgave af en artikel med samme titel som tryktes i Månedsbladet Stjernerne i Vandmand-nummeret 2012. Artiklen er en del af min store serie om de enkelte tegn-energier.

Udover indholdet i den oprindelige trykte artikel har jeg i denne udgave tilføjet stof, der skønnedes for “esoterisk” for det blad, hvor artiklen oprindeligt blev trykt. Artiklen er dermed blevet betydeligt længere end i originalversionen.