DEN HELE JOMFRU

-Sommeren går på hæld, den hælder ind i dig
Du var indvendigt blind
Det er sommeren syn, der hælder herind! 

Jomfruen historisk

Som stjernebillede er Jomfruen det næststørste på stjernehimlen. Det nævnes først i Mesopotamien som Sala, gudinde for kornakset eller ”markfuren”. Når dette stjernebillede inden solopgangen og med sin klareste stjerne Spica, der betyder ”aks”, som den første medio august viste sig over horisonten, vidste oldtidens mennesker, at høsttiden var kommet.

I egyptisk astrologi forbinder man Jomfuen med frugtbarhedsgudinden, Isis, Osiris’ kone, og hun blev kaldt “Aspolia”, som betyder “kornaks” eller “sæden”. Legenden fortæller, at den hvede, som hun bar på, lod hun falde ud over himlen og ifølge legenden var det da Mælkevejen, der blev skabt på denne måde.

I den græske mytologi forbindes dette stjernebillede bl.a. med Demeter, en af de tolv olympiske guder, gudinde for årets gang, agerbrug, kornet og høsten. Navnet menes at stamme fra ”da mater”, ”jordmoder”. Demeter fremstilles med et hvedeaks i den ene hånd og en brændende fakkel i den anden. Farverne er grøn for jordens vegetation og blåsort for den “underverden”, livets frø om vinteren forsvinder ned i.

Romerne, der kaldte hende for Ceres, holdt hvert år en prægtig fest til Ceres ære, de såkaldte ceralier. Festen varede i ni dage og efter ni dages faste, satte man så til sidst kroner af de nyhøstede hvedeaks. Endelig ofrede man også til sidst de frugter, man havde høstet i løbet af indeværende år.

Rodskuddet og kornet i Jomfuens hænder fortæller om to sider ved det barn, hun skal føde. Han er et nyt skud på en gammel stamme, og han er den fuldmodne frugt. 

Død- og opstandelses-myten

Jomfruens stjernebillede forbindes også med Demeters datter Persephone, hvis skæbne var at blive bortført til netop underverdenen af Hades, hos hvem hun måtte tilbringe det halve af året, inden hun igen kunne stige op til jordens overflade. Hermed understreges igen denne arketypes væsen som stående på tærskelen til den mørke årstid – og det dø-og-bliv-til-væsen denne symboliserer-.

Historien om helten/heltinden, der tvinges til et ophold i underverdenen for derved at forløse en del af sin sjæl, går igen i mange af verdens mytologier.. Man måtte stige ned i dybderne, både sine egne og jordens for at kunne suge næring af dem, ligesom træet suger næring af sine rødder. For at fuldbyrde denne prøve kræves der disciplin, tavshed, målrettet og præcist arbejde, samt evnen til ikke at se sig tilbage på det man mister, men skabe noget nyt ud af tabet. Altsammen Jomfru- (og 6.hus-)egenskaber.

Claus Houlberg er inde på, at hovedtemaet i myten: Tabet af datteren – at give afkald på frugterne af sit eget arbejde og lade dem flyde indad for at blive gemt til en ny fremtidig begyndelse- er et typisk Jomfru-tema, der kendetegner “renheden” og ydmygheden hos denne energi..

Halfdan Rasmussen udtrykker noget af den samme offervillighed og melankoli i sit digt om september, ”Febermåned”:

”Den som har set september/febermåneden, gløde/ved at et forår lever/under hvert blad som døde,/ved at før livet styrter/bærer det høstens byrder.”

Jomfruen fysiologisk- medicinsk

Jomfruen er knyttet til maveregionen, men  det er de indre processer i maven, det handler om, nemlig fordøjelsen i tarmsystemet og organerne lever og milt.

Det er interessant at se, hvordan netop tarmsystem og lever og milt udgør en fuldkommen ækvivalens i menneskets fordøjelsessystem til Jomfru-energiens sorterende og analytiske væsen (se senere).

Mens leveren således er istand til at forandre stoffer så de bliver vandopløselige og dermed lettere at udskille, og milten filtrerer blodet for bakterier og gamle blodceller, så kan tarmsystemet groft set deles op i to dele, nemlig tyndtarmen, som virker ved at optage næringsstoffer fra tarmgrøden og tyktarmen, som virker ved at udskille ubrugelige fremmedlegemer fra næringen.

Vi kan være sikker på, at hvis vi finder en svækket eller forstyrret Jomfru-energi i horoskopet, så er der problemer med at optage nøjagtigt det, vi har brug for i vores forhold til omverdenen og – i samarbejde med Skorpion-energien – udskille resten, sætte grænser etc.

I kraft af den energi, der er forbundet med dette tegn, får Jomfruen gerne et lidt nervøst forhold til sin egen krop. Dette kan ytre sig som en lidt ængstelig interesse for alt, hvad der har med kroppens sundhed, den rette ernæring, naturmedicin og rigtig, økologisk levevis at gøre.

Et bevægeligt jordtegn

Jomfruen er et bevægeligt jordtegn. Fra den store udvidelse i Krebsen (Måne) og Løven (Sol) begynder energien i Jomfruens tegn, der er knyttet til Merkur som aftenstjerne , at blive mere indadvendt.

Det handler simpelt hen om, at den ydre verden ikke længere lægger totalt beslag på denne energi, som derfor begynder at strømme mere indad i det sjælelige. Sommerens lys bliver til indre lys.

I kraft af Merkur kan Jomfruen  lidt nemmere end de to andre jordtegn, Tyren og Stenbukken, smyge sig udenom den pessimisme, der ligger til det  melankolske temperament – nemlig ved at holde sig i gang.

Den begyndende indadvendthed sammen med bevægeligheden kan  give denne energi dens indre samlethed og koncentration og  dens tørre no-nonsence effektivitet og illusionsløse evne til at give afkald på nydelse og gå igennem svære tider uden at skele til højre og venstre. Samt dens præcise, krtiske iagttagelsesevne- og skarpe tunge, der simpelt hen bunder i et melankolsk temperament, der indimellem må have en ventil.

Men med mellemrum kan denne energi rammes af dybe depressioner, der trækker den helt bort fra verden.

Jomfruen – arketypen for det stofligt sammentrækkende

For at forstå Jomfruens arketype, så er det på sin plads at kigge på dens karakter som overgangs-energi mellem to årstider. Mens vi for at komme fra vinter til forår har brug for Fiskenes stærkt udvidende Jupiter- og Neptun-energi, så er det modsatte nødvendigt for at komme fra sommer til efterår. Jomfru-energien er derfor arketypen for det stofligt sammentrækkende.

Jomfru-energien vil hævde sit ejerskab til sig selv .Det pedantiske, lettere irritable og uhøflige mange nok forbinder med denne energi hænger netop sammen med , at  Jomfruenergien  ganske givet er det tegn, der er bedst til at at udskille det fra sin energi, som er denne energi fremmed. Dette skyldes en evne til at begrænse sig, til at adskille væsentligt fra uvæsentligt.

Dette sker på alle planer. På fysisk plan som fordøjelse, i tarmsystemet som nævnt ovenfor, et ydre ordens- og renlighedsbehov (i ekstreme tilfælde rengørings-mani), sjæleligt som en søgen efter autonomi, renhed og perfektion og åndeligt som begrebsmæssig  adskillelse – ”man må kunne skille tingene ad”. Eller viklen sig ud af identitetsmæssige forviklinger i nære relationer. Det hele kan ses som oprydning på højere planer!

At skille sig selv ud fra omverdenen

På en måde kan man sige, at Jomfruen oplever forskellen mellem iagttageren og det som bliver iagttaget stærkere end noget andet tegn i Dyrekredsen. Og den bevidsthed fødes ud af den årstid, Jomfruen er det sidste tegn i, nemlig sommeren. I gamle dage vidste man, at september ikke – som DMI tror – er den første efterårsmåned, men derimod den sidste sommermåned.

Det er som om den natur-verden, Krebsen og Løven mere eller mindre drukner i,, den har Jomfruen mulighed for at vågne op i som et bevidst væsen, der adskiller sig fra sine omgivelser. Denne proces er intimt forbundet med en anden proces, nemlig jeg-dannelsen.

I den ydre natur er jeg-sansen forbundet  med frugtdannelsen. Frugtdannelse og jeg-dannelse er beslægtede foreteelser- som i det ydre således også i det indre.

Og evnen til at distancere sig fra og iagttage og tænke over sine omgivelser på en objektiv måde, det kaldes for analyse ,og det er netop denne evne, som Jomfru-energien bruger for at komme fri af indfiltretheden i omverdenen og opleve både sig selv – og disse omgivelser – i deres renhed og klarhed. (se senere) 

Som prøvesten for om dette lykkes virker for jomfruen den praktiske funktionsdygtighed i den ydre verden. For imodsætning til Skorpionen er det ikke de dramatiske opgør med verden, der er denne energis anliggende. Jomfruen er beskeden og bryder sig ikke om opmærksomhed. Den disciplin, det kræver at opføre sig effektivt, afbalanceret og lovmæssigt i forhold til de fysiske omgivelser, giver igen struktur til den indre disciplin, der er brug for der, hvor støtten fra sanseobjekter falder væk.

Klassens ”pæne pige”

En interessant egenskab ved denne energis modvilje mod at være i centrum og behov for at bevare sit indre uberørt er dens tendens til at tilpasse sig omgivelserne, hvad enten der handler om familie-sammenhænge, skole eller arbejdsplads.

Således ser man ofte denne verdens ”pæne piger” i skoleklassen være udstyret med meget Jomfru-energi. for eksempel i form af en Jomfru-ascendant. De klarer tingene perfekt, udviser altid mild og beskeden væremåde, og deres letvakte skyldfølelse tager overbærende de ting, der går galt, på sig.

Perfektionismen bliver så brugt til at lede opmærksomheden væk fra én selv og give yderverdenen det, den forlanger, for til gengæld at få lov til at være i fred. Jomfruen er nemlig konstitutionelt ganske følsom og nervebetonet og der ligger ofte samtidig  en undergrund af angst for verden og lurer hos denne energi. 

Et ekstremt eksempel på denne trang til perfektion og tilpasning, samt energiens  letvakte skyld- og skamfølelse var den tyske unge pige Anneliese Michel (f.21.9.1952). Hendes dobbelt-Jomfru (Jomfruen både i Soltegn og ascendant) samt et stellium i Vægten gjorde hende til et offer for et strengt katholsk miljø, hvis afrettelse af hende forvandlede den naturlige frigørelsestrang, der gradvist vågnede i hende i puberteten, til en dæmonisk trussel. Hun blev kendt i halvfjerdserne for at være besat af Djævelen og for den excorcisme, en katholsk præst anvendte på hende, inden hun døde bare 23 år gammel.

Den jomfruelige blomst

Energi har sine korrespondencer på alle planer. Der findes således planter i naturen, som er levende billeder på Jomfruens energi-.form. Cikorie er en sådan plante. Cikoriens blomster følger solens vandring henover himmelbuen. De er åbne indtil over middag, så lukker de sig. I almuefortællinger skildres cikorien som en jomfru, som forladt af sin husbond står i vejsiden og ser først til den ene, så til den anden side.

Det ”asketiske” ydmyge aspekt ved denne plante ses også af, at Cikorie under krigen blev brugt som erstatningskaffe..

Peter og Peter

En par  Jomfruer, som kan bidrage til at illustrere denne energis problematik  er den engelske skuespiller, Peter Sellers (f.8.9.1925) og den danske ditto, Peter Mygind (f. f. 28.8.1963).

Sellers er nok én af de største humorister, verden har set, og det er betegnende, at mens hans karriere kørte på skinner, så havde han på det personlige plan problemer med både misbrug og depression, noget Jomfruen ind imellem rammes af. Han var gift fire gange og havde efter både eget og andres udsagn en ”vanskelig personlighed”.  Sellers kunne krybe ind under huden på enhver menneskelig type og blive ét med den, samtidig med at han kunne efterligne stort set enhver stemmeføring eller accent, alene i filmen Dr. Strangelove spillede han  tre forskellige roller , men  han skal have udtalt, at selv om han kunne spille enhver rolle, så havde han ingen anelse om, hvem han selv var – og skuespillerinden Bette Davis sagde om ham.” han er ikke nogen skuespiller, han er en kamæleon. ”.

Peter Mygind  er jo søn af skuespilleren Jytte Abildstrøm og som dobbelt-Jomfru (både Soltegn og ascendant i Jomfruen) interessant som udtryk for denne energis forhold til grænser.  Som barn af forældre, der begge havde karriere og derfor ansatte en barnepige blev Peter Mygind som teenager meget grænsesøgende. På grund af dårlig opførsel og skidt selskab blev han hurtigt det sorte får.

 – Der var ingen der troede på mig, fortæller Mygind. Af den grund blev han som 13-årig sendt på kostskole i det land, der nok har den mest grænsesættende energi i verden, nemlig Schweiz. -Jeg græd hver dag de første måneder, indtil det gik op for mig, at det var nogen, der græd endnu mere, fortæller Mygind, der gik fra en relativ fri tilværelse i Charlottenlund til at blive undervist 11 timer om dagen i Schweiz.

Her viser Jomfruens melankoli sig igennem en vågnende interesse for dem, der har det endnu værre. Denne energis sammentrækkende karakter, dens ydmyghed, giver den trang til at ofre sig og finde sig selv igen som lille del af en større helhed – en trang til at tjene. Arbejdsmæssigt er hele rækken af omsorgs- og hjælpepersonale denne energis speciale, syge- og sundhedsplejersker, børnehavelærer/inder, hotelansatte, diverse omsorgsmedarbejdere. Energien har en tendens til at være bedre til at tage hånd om andres behov end sine egne

Men for Peter Myginds vedkommende blev de for Jomfru-energien så nødvendige grænser  sat  – og i kraft af en stærk vilje  kan Peter Mygind i dag holde foredrag om, ”hvordan jeg overvandt forhindringerne, opnåede succes og blev et stærkere menneske” og frem for alt, hvordan det er at være dobbelt-jomfru,  et vældigt jeg-stærkt, men også meget følsomt menneske.  

Jomfruen og energiens sublimering

Jomfruen er som nævnt tidligere en energi, der er nærig mht at give ud., fordi den lader en del af energien flyde indad. Man kan også kalde den proces at ”gemme” energi på den måde for sublimering – og her kan vi forstå  Jomfru-energiens forhold til den sexuelle energi.

Mens livs-energien hos det modsatte tegn Fiskene er kendetegnet ved at flyde relativt frit, så gør noget lidt andet sig  gældende hos Jomfruen. Den tyske astrolog, Thomas Ring, siger om dette:

”Et kerneproblem selv i kærligheden er angsten for at miste sig selv oversvømmet af livets strøm…På den anden side findes der ægte renhed, driftslivets besjælede stilhed. ”

Denne renhed kan vi nærme os en forståelse af gennem kendskabet til mytologien. I det gamle Rom blev en af Jomfru-gudinderne , Vesta (gr. Hestia) tilbedt som ”hellig prostitueret”, det vil sige arketypen for en kvindelighed, som egentlig var istand til at anvende den sexuelle energi i sin renhed, uden hverken at være bange for den eller slave af den. De romerske vestalinder var præstinder for denne gudinde..

I Jomfruens tegn anes muligheden af en transformering af sexualiteten, en sublimering af sexualenergien, som ikke mere har udadrettet befrugtningstrang, men retter sig mod en ”undfangelse” på et indre plan. Jomfruen skal bringe noget til verden, ikke en ydre fødsel, men en indre, den skal så at sige selv blive til udfra årstiden, ikke bare som et tænkende, men som et villende væsen – og det er netop det, der sker på overgangen mellem sommer og efterår.

Astrologiske symboler

Interessant er det i den forbindelse at sammenligne symbolerne for de to tegn, der er nært beslægtet, nemlig Jomfruen og Skorpionen. Det ene tager sig af energiens optagelse og giftstoffernes frasortering, det andet af udskillelsen gennem kønsorganer og endetarm. Symbolerne er næsten et identisk M, et ældgammelt medicinsk symbol, men forskellen billedliggør henholdsvis stille indadstrømmen og aggressiv udadvendthed.

Astrologen Aage Larsen siger følgende om Jomfruen-tegnets symbol:

”De bugtende m’er (eller sløjfer) i tegnet har… en hel del at sige. Disse ses både som en bugtende slange, – og en slange er også et velkendt symbol på noget frugtbart, idet en slange skifter ham og fornyer sig, – og når disse sløjfer tilmed forekommer i dette tegn, så skal det forstås sådan, at den kraft og energi der er i dette fornyende og nyskabende slange-element er en del af Jomfruens mere latente egenskaber, idet sløjfen her kan symbolisere en slags lukket dør eller udgang ,der hindrer at den nævnte energi kan komme til udtryk og manifestation i den ydre verden. Dette gælder hvad enten vi taler om en proces i naturen eller i det enkelte indvid. Pointen er dog at Jomfruen besidder nogle ubevidste/latente egenskaber til at frembringe og skabe noget nyt, at forny noget, selv om dette meget ofte er en del af den indledende proces

Den hellige Jomfru

Når sammentrækkende energi  hænger sammen med ens indre liv, så kan man kalde den for renhed. Når den hænger sammen med ens eget væsen, så er det rette ord måske ydmyghed. Begge dele skal for Jomfruens vedkommende mere ses som udtryk for energi end for kristeligt farvede moralbegreber.

Energetisk set er det heller ikke noget  tilfælde at fødselsdagen for den helligste Jomfru af dem alle, nemlig Jomfru Maria, den jomfru, der angiveligt uden hjælp af nogen sexualakt, nemlig ved den ”ubesmittede undfangelse” bringer et barn til verden, traditionelt henlægges til den 8. september.

Den engelske astrolog, Liz Greene giver i sin bog “Saturn” udtryk for et nyt og interessant syn på “det jomfruelige”:

“…hvis vi endnu engang ser på mytologien, vil vi opdage, at de klassiske jomfrugudinder ikke var jomfruer, d.v.s. seksuelt uskyldige eller naive; for disse gudinder var også prostituerede og herskere over den seksuelle forenings og fødselens mysterier. Jomfruelig betød hel, alene, ikke ejet af nogen mand eller tjener eller slave for nogen ægtemand eller elsker. Den jomfruelige modergudinde var en kvindelig arketype, som parrede sig og fødte børn, men som aldrig blev hustru eller hjælperske; for hun var helt og holdent sig selv, ubunden, selvtilstrækkelig, integreret og ikke afhængig af nogen for at få betydning eller komme til udtryk. Det var først senere, at disse gudinder blev givet til solguder og med et enkelt pennestrøg fik frataget deres selvstyre og deres seksualitet gennem den patriarkalske sociale udvikling. Der ligger måske i denne symbolik en anden nøgle til betydningen af Jomfruen og 6. hus; for de synes at være forbundet med helhed, syntese eller integration af psykens forskellige modstridende elementer.”

Fra bl.a. arkæologiske fund og anden forskning har vi resultater, som bekræftiger Liz Greenes ord – der synes at have eksisteret en matriarkalsk kultur forud for den patriarkalske, som er almindelig kendt fra historie og forhistorie. Og denne kulturs religion var centreret omkring dyrkelsen af den jomfruelige Moder Jord-gudinde, hvis virksomhed var nøje forbundet med årstidernes skiften på jorden, med landbruget og iøvrigt også med sygdom og sundhed.

LIz Greenes tanker om den hele selvtilstrækkelige jomfru, der er integreret i sig selv, kan forklare de traditionelt kristne forestillinger om “Den hellige Jomfru”.

Hvis dette kristne Madonna-billede er udtryk for for den rene, åndeligt autonome energi, der er istand til at befrugte sig selv i en indvendig androgyn proces, uafhængig af al ydre indflydelse, så kan denne undfangelse ses som noget, der finder sted på et rent sjæleligt plan som led  i en henmelighedsfuld alkymistisk sammensmeltning af mandligt og kvindeligt, hvor ”ubesmittet” her betyder ”uberørt af alt ydre”. Det enkelte menneske har mulighed for opleve dette billedes sandhed i sit eget indre, uden at bekende sig til nogen form for traditionel religion.  

Frigiditet og narcissisme

Ifølge Thomas Ring  kan renheds-bestræbelserne hos Jomfruen, der er udtryk for en stærk energetisk sammentrækning, hos kvinder ytre sig i form af knibskhed eller ligefrem –  frigiditet, mens de hos mænd mere ytrer sig som –narcissisme.

Forfængelighed er jo ikke andet end at holde på sin egen energi og nyde den, spejle sig i den. Der er adskillige eksempler på, hvordan Jomfru-energiens sammentrækkende kraft gør mennesker forfængelige, for at nævne to, meget forskellige – rockgruppen Queens forsanger, Freddy Mercury (f. 5.9.1946), hvis Løve-ascendant dog bidrager væsentligt til forfængeligheden- og Tysklands fodbold-kajser, Franz Beckenbauer (f. 11.9. 1945)

At det, der lidt ukærligt kan betragtes som sexualforskrækkelse hos denne energi, også findes hos mænd, kan anskueliggøres af eksemplet Simon Spies (f. 1.9.1921).   

Spies skabte sit rejseimperium, fordi han var istand til at investere 50 kr. af hver tjent 100-kroneseddel, mens den anden 50´er blev sat i banken.

Men også på sexualitetens område bekræfter Spies paradoksalt nok Jomfruens energetiske påholdenhed.  Spies deltog ganske vist i flere halvoffentlige sexorgier og havde såkaldte morgenbolledamer ansat, men skal have været meget tilbageholdende hvad angår det, han selv ”investerede” i løjerne. Sædudtømmelse blev simpelt hen af formand Spies anset for at være spild af energi!  

Goethes metode

At udskille fremmedelementer og hævde sit ejerskab over energien i dens grundsubstans kan siges at være Jomfruens metode, og på det mentale plan kaldes den verdensanskuelse, der ligger til grund herfor – fænomenologi.

Fænomenologi handler simpelt hen om at skille tingene ad for at kunne sætte dem sammen igen.

Den tyske digter og naturvidenskabsmand, Johann Wolfgang von Goethe (f. 28.8.1749) , er nok den fornemste repræsentant for den fænomenologiske måde at anskue verden på.

Samtidig med at Goethe var en fremragende iagttager af detaljerne i naturen – han både malede og tegnede og havde en enestående samling af mange ting, han havde fundet i naturen, som han indgående studerede – så havde han også en næsten kvindelig følsomhed, som gjorde at han var istand til at sætte alle de enkeltresultater, hans forskning gav ham, sammen til en enhed og helhed igen:

Müsset im Naturbetrachten

Immer eins wie alles achten,

Nichts ist drinnen, nichts ist draußen,

Denn was innen, das ist außen.

Man må når man natur betragte

altid del og helhed agte

Intet indeni og intet ude

Thi det indre er det ydre

(overs. L.S.)

Sådan beskriver han i digterisk form den helhedsbetragtning, han er nået frem til, en “anskuende dømmekraft”, der er istand til at se helheder i naturen, uden at miste sansen for detaljerne, men også uden at fortabe sig i dem.

At skille ad – og sætte sammen igen

I sit store digt om den engelske naturforsker Howard, der satte de forskellige skyformationer i system, skriver Goethe:

“For sig til rette i alt at finde

Må først man skelne og siden forbinde.

Thi stig, min hymne, som priser manden,

Der skelned`skyerne fra hinanden.”

Her har vi jomfru-energiens evne til at skille tingene ad og dermed sætte INDRE grænser.

Men Goethe bliver ikke stående ved det. I slutningen af digtet skriver han, efter at have gennemgået de forskellige sky-typer :

“Men har vi sondret, må vor Ånd

Samle det skilte med livets bånd

Og, hvis vi den store gåde vil tyde,

Ved overgangenes liv os fryde.”

Efter at Goethe- på Merkur-vis – har skilt tingene ad i enkelt-fænomener, ønsker han også at sætte det hele sammen igen – til en helhed. Derved giver han udtryk for den anden side af Jomfru-energien – evnen til at nærme sig sin modsætning, Fiskene, der – i kraft af sin hersker Jupiter – er istand til at skabe en syntese af de adskilte dele. Rudolf Steiner sagde om Goethe, at hans høje pande var et udtryk for at han havde opholdt sig længe i Jupiter-sfæren, inden han inkarnerede.  

Doseringens mesterskab – analyse og syntese

Fiskene og Jomfruens stjerne-energier supplerer hinanden. Det modsatte tegn indeholder løsningen på det andets ensidighed.

Jomfruen på sin side er en mester i at dosere energi. Denne energiform kan gennem det fineste energetiske filter af skelneevne i Dyrekredsen, afmåle sin dosering sådan, at der hverken er for lidt eller for meget.

Af denne grund er Jomfru-energien også meget anvendelig indenfor alt, hvad der kræver en omhyggelig og nøjagtig måde at tænke på. På områder som økonomi, handel og forskning  er Jomfru-energien  perfekt.

Mens Fiske-energien omvendt er arketypen for det.  der hænger sammen, for enhed og syntese, så virker det umiddelbart som tidsspilde for Jomfruen at fortabe sig i kaotiske oplevelser af at være eet med ingene.Energiens grundlæggende tilbøjelighed er at skille tingene ad, at udskille dem fra kaotisk indfiltrethed i hinanden, så de står hver for sig i deres renhed. Derefter kan man så sætte dem sammen igen- hvis man kan!

Risikoen er selvfølgelig at verden forinden er faldet fra hinanden i et væld af detaljer, der slider hårdt på nervesystemet, fordi den sammenbindende kraft imellem dem mangler. Faren ved ensidig Jomfru-energi er specialisteri og følelsesforskrækkelse – perfektionen og angsten for at lukke omverdenen ind kan tage så meget over, at  nervesystemet forårsager stress- og angsttilstande .

Fiskene kan af Jomfru-energiens evne til analyse lære at skelne tingene fra hinanden, så den bliver istand til at sætte indre grænser og ikke flyder sammen med alting.  Omvendt kan Jomfru-energien lære at overvinde noget af sin skræk for det skræmmende jeg-opløsende kaos, de syntese-skabende følelser undertiden opleves som af denne energ.

Tilsammen udgør Jomfru- og Fiske-energien en meget videnskabelig metodik, der sætter os istand til først at adskille tingene i dele – og derefter skabe en syntese af enkeltdelene på et højere plan. Musikeren Peter Bastian, der også er uddannet atomfysiker, (f.25.august 1943) kommer både i sin skrevne og talte formidling af musik gentagne gange ind på disse to dele af enhver erkendelsesproces.

Peter Bastian har også sagt, at vismandens største problem er hans egen søgen efter klarhed. Jomfruens længsel efter ”renhed” får den ofte til at opleve følelser som ”beskidte”, i den forstand at de mudrer klarheden. Men Jomfruen kommer ikke uden om det – følelser skal der til for at forstå verden.  

Og hvis denne energi kan lære at slappe lidt mere af og unde sig selv lidt mere nydelse og glæde i tilværelsen, så vil den helhed, den længes efter, lettere kunne opnås.  

Den hele Jomfru

Jomfruens stjerne-energi opfattes ofte som perfektionistisk, irritabel, undseelig og selvfølgelig for det meste beskæftiget med – at gøre rent.

Men på samme måde som det andet Merkur-tegn, Tvillingerne (se Månedsbladet Stjernerne ) har også Jomfruen et dybere aspekt, som er forsøgt indkredset i denne artikel. Det ser de egenskaber, som ellers ofte vurderes negativt hos jomfruen, som udtryk for denne energis feminine autonomi, dens evne til selvstændighed og indre sluttet uafhængighed – kort sagt: helhed.

Jomfru-energien har sammenhæng med det såkaldte sympatiske nervesystem. Her , med centrum i den i det indre organområde nedsænkede ubevidste ”hjerne”, kaldet solar plexus,  finder  vi …  bag den kritisk analytiske forstandstænkning for det meste en skjult tilgængelighed for irrationelle natursammenhænge, bag selvbevarende egocentricitet en udtalt familiesans. ” skriver Thomas Ring.

I gammel alkymistisk tænkning blev solar plexus/det sympatiske nervesystem forbundet med forestillingen om ”Livets Træ”, altså med følelsen af hemmelighedsfulde spirituelle sammenhænge i den natur og det skaberværk, vi har fået del i gennem Moder Jord.

Igennem sin feminine autonomi har Jomfru-energien en underbevidst tilgang til de rytmer og love, der er Moder Jords, og det er i den forstand, man kan tale om den ”hellige” eller hele Jomfru, på engang funderet i en højere sammenhæng, men med begge ben plantet i et muntert virksomt liv på jord.

Literatur:

Thomas Ring: Tierkreis und menschlicher Organismus, Herman Bauer Verlag, Freiburg 1979

Død- og opstandelses-myten

Jomfruens stjernebillede forbindes også med Demeters datter Persephone, hvis skæbne var at blive bortført til netop underverdenen af Hades, hos hvem hun måtte tilbringe det halve af året, inden hun igen kunne stige op til jordens overflade.

Hermed understreges igen denne arketypes væsen som stående på tærskelen til den mørke årstid – og det ” dø-og-bliv-til-”, denne symboliserer-.

Historien om helten/heltinden, der tvinges til et ophold i underverdenen for derved at forløse en del af sin sjæl, går igen i mange af verdens mytologier.. Man måtte stige ned i dybderne, både sine egne og jordens for at kunne suge næring af dem, ligesom træet suger næring af sine rødder.

For at fuldbyrde denne prøve kræves der disciplin, tavshed, målrettet og præcist arbejde, samt evnen til ikke at se sig tilbage på det, man mister, men skabe noget nyt ud af tabet. Altsammen Jomfru- (og 6.hus-)egenskaber.

Claus Houlberg er inde på, at hovedtemaet i myten: Tabet af datteren– at give afkald på frugterne af sit eget arbejde og lade dem flyde indad for at blive gemt til en ny fremtidig begyndelse- er et typisk Jomfru-tema, der kendetegner ydmygheden hos denne energi..

Halfdan Rasmussen udtrykker noget af den samme offervillighed og melankoli i sit digt om september, ”Febermåned”:

”Den som har set september/febermåneden, gløde/ved at et forårlever/under hvert blad som døde,/ved at før livet styrter/bærer det høstens byrder.”

Jomfruen fysiologisk- medicinsk

Jomfruen er knyttet til maveregionen, men det er de indre processer i maven, det handler om, nemlig fordøjelsen i tarmsystemet og organerne lever og milt.

Det er interessant at se, hvordan netop tarmsystem og lever og milt udgør en fuldkommen ækvivalens i menneskets fordøjelsessystem til Jomfru-energiens sorterende og analytiske væsen (se senere).

Mens leveren således er istand til at forandre stoffer så de bliver vandopløselige og dermed lettere at udskille, og milten filtrerer blodet for bakterier og gamle blodceller, så kan tarmsystemet groft set deles op i to dele, nemlig tyndtarmen, som virker ved at optage næringsstoffer fra tarmgrøden, og tyktarmen, som virker ved at udskille ubrugelige fremmedlegemer fra næringen.

Vi kan være sikker på, at finder vi en svækket eller forstyrret Jomfru-energi i horoskopet, så er der problemer med at optage nøjagtigt det, vi har brug for i vores forhold til omverdenen og – i samarbejde med Skorpion-energien – udskille resten.

I kraft af den Merkur-energi, der er forbundet med dette tegn, får Jomfruen gerne et lidt nervøst forhold til sin egen krop. Dette kan ytre sig som en  ængstelig interesse for alt, hvad der har med helbredet, den rette ernæring, naturmedicin og rigtig, økologisk levevis at gøre. På grund af den sammentrækkende tendens er der en tilbøjelighed til udtørring, og forholdet til vand er derfor afgørende, det er vigtigt at mennesker med megen Jomfru-energi får nok at drikke.

Jomfruen – arketypen for det stofligt sammentrækkende

For at forstå Jomfruens arketype, så er det på sin plads at kigge på dens karakter som overgangs-energi mellem to årstider. Mens vi forat komme fra vinter til forår har brug for Fiskenes stærkt udvidende Jupiter- og Neptun-energi, så er det modsatte nødvendigt for at komme fra sommer til efterår.

Jomfruen er et bevægeligt jordtegn. Fra den store udvidelse i Krebsen (Måne) og Løven (Sol) begynder energien i Jomfruens tegn,der er knyttet til Merkur som aftenstjerne , at blive mere indadvendt. Det handler om, at den ydre verden ikke længere lægger totalt beslag på denne energi, som derfor begynder at strømme mere indad i det sjælelige. Sommerens lys bliver til indre lys.

Jomfru-energien er derfor arketypen for det stofligt sammentrækkende.

Det bevægelige i Merkur-energien gør, at Jomfruen lidt nemmere end de to andre jordtegn, Tyren og Stenbukken, kan smyge sig udenom den pessimisme, der ligger til det melankolske temperament – nemlig ved at holde sig i gang. Indadvendtheden og bevægeligeheden giver tilsammen denne energi dens indre samlethed  og dens tørre no-nonsence effektivitet og illusionsløse evne til at give afkald på nydelse og gå igennem svære tider uden at skele til højre og venstre. Samt dens skarpe krtiske tunge, der simpelt hen bunder i at den sammentrækkende energi ind imellem må have en ventil.

Men med mellemrum kan denne energi rammes af dybe depressioner, der trækker den helt bort fra verden.

At skille sig selv ud fra omverdenen

Jomfru-energien er en meget skarpt iagttagende energi. På en måde kan man sige, at Jomfruen oplever forskellen mellem iagttageren og det som bliver iagttaget stærkere end noget andet tegn i Dyrekredsen. Den bevidsthed fødes ud af den årstid, Jomfruen er det sidste tegn i, nemlig sommeren. I gamle dage vidste man, at september ikke – som DMI tror – er den første efterårsmåned, men derimod den sidste sommermåned.

Nu nærmer vi os en forståelse af denne energis arketype.Det er som om den natur-verden, Krebsen og Løven mere eller mindre drukner i,, den har Jomfruen mulighed for at vågne op i som et bevidst væsen, der adskiller sig selv fra sine omgivelser. Denne proces er intimt forbundet med en anden proces, nemlig jeg-dannelsen.

Denne energi vil hævde sit ejerskab til sig selv En betingelse for at vågne op som selvstændigt jeg er, at man kan distancere sig fra omgivelserne og tænke objektivt over dem. Denne evne kan også kaldes for analyse ,og det er netop denne evne, som Jomfru-energien bruger for at komme fri af indfiltretheden i omverdenen og opleve jeg´et og omgivelserne i deres adskilthed fra hinanden – som fænomener.

Det pedantiske,lettere irritable og uhøflige mange nok forbinder med Jomfruen, hænger netop sammen med , at denne energi har anlæg for hele tiden at forsøge  at udskille det  , som er denne energi fremmed. Denne evne til at begrænse sig selv og til at adskille væsentligt fra uvæsentligt finder sted på alle planer. På fysisk plan som fordøjelse, et ydre ordens- og renlighedsbehov (i ekstreme tilfælde rengørings-mani ), sjæleligt og socialt som trangen til at vikle sig ud af ”garnnøgler” af   identitetsmæssige forviklinger i relationer- i en søgen efter  autonomi og indre fornyelse , ”renhed”. Og åndeligt som begrebsmæssig adskillelse – ”man må kunne skille tingene ad”.  På en måde kan det hele ses som oprydning på forskellige planer!

En jomfruelig blomst

Energi har sine korrespondencer på alle niveauer. I den ydre natur er jeg-sansen forbundet med  frugtdannelsen. Det er da også typisk netop i Jomfru-tiden, altså fra sidst i august til sidst i september, at mange bær og frugter modner.

Der findes også planter i naturen, som er levende billeder på Jomfruens energi-.form. Cikorie er en sådan plante. Cikoriens blomster følger solens vandring henover himmelbuen. De er åbne indtil over middag, så lukker de sig.I almuefortællinger skildres cikorien som en jomfru, som forladt af sin husbond står i vejsiden og ser først til den ene, så til den anden side.

Det ”asketiske” ydmyge aspekt ved denne plante ses også af, at Cikorie under krigen blev brugt som erstatningskaffe

Goethes metode

At udskille fremmedelementer og hævde sit ejerskab over energien i dens grundsubstans har med den verdensanskuelse, der kaldes for fænomenologi, at gøre.

Fænomenologi handler simpelt hen om at skille tingene ad med udgangspunkt i en indre fornemmelse for deres indre sammenhæng – for derefter at etablere denne sammenhæng igen.

Den tyske digter og naturvidenskabsmand, Johann Wolfgang von Goethe (f. 28.8.1749) , er nok den fornemste repræsentant for den fænomenologiske måde at anskue verden på.

Samtidig med at Goethe var en fremragende iagttager af detaljerne i naturen – han både malede og tegnede og havde en enestående samling af mange ting, han havde fundet i naturen,  – så havde han også en næsten kvindelig følsomhed, som gjorde at han var istand til at indsætte  de enkeltresultater, hans forskning gav ham, i den oprindelige indbyrdes sammenhæng.

Müsset im Naturbetrachten

Immer eins wie alles achten,

Nichts ist drinnen, nichts ist draußen,

Denn was innen, das ist außen.

Man må når man natur betragte

altid del og helhed agte

Intet indeni og intet ude

Thi det indre er det ydre

(overs. L.S.)

Sådan beskriver han i digterisk form den helhedsbetragtning, han er nået frem til, en “anskuende dømmekraft”, der er istand til at se helheder i naturen, uden at miste sansen for detaljerne, men også uden at fortabe sig i dem.

I sit store digt om den engelske naturforsker Howard, der satte de forskellige skyformationer i system, skriver Goethe:

“For sig til rette i alt at finde

Må først man skelne og siden forbinde.

Thi stig, min hymne, som priser manden,

Der skelned`skyerne fra hinanden.”

Her har vi jomfru-energiens evne til at skille tingene ad og dermed sætte INDRE grænser.

Men Goethe bliver ikke stående ved det. I slutningen af digtet skriver han, efter at have gennemgået de forskellige sky-typer :

“Men har vi sondret, må vor Ånd

Samle det skilte med livets bånd

Og, hvis vi den store gåde vil tyde,

Ved overgangenes liv os fryde.”

Efter at Goethe- på Merkur-vis – har skilt tingene ad i enkelt-fænomener, ønsker han også at sætte det hele sammen igen – til en helhed. Derved giver han udtryk for den anden side af Jomfru-energien – evnen til at nærme sig sin modsætning, Fiskene, der – ikraft af sin hersker Jupiter – er istand til at skabe en syntese af de adskilte dele. Rudolf Steiner sagde om Goethe, at hans høje pande var et udtryk for, at han havde opholdt sig længe i Jupiter-sfæren,inden han inkarnerede.

Astrologiske symboler

Interessant er det at sammenligne symbolerne for de to tegn, der er nært beslægtet, nemlig Jomfruen og Skorpionen.

Det ene tager sig af energiens optagelse og giftstoffernes frasortering, det andet af udskillelsen gennem kønsorganer og endetarm. Symbolerne er næsten et identisk M, et ældgammelt medicinsk symbol, men forskellen billedliggør henholdsvis stille indadstrømmen og aggressiv udadvendthed.

Astrologen Aage Larsen siger følgende om Jomfruen-tegnets symbol:

”De bugtende m’er (eller sløjfer) i tegnet har… en hel del at sige.Disse ses både som en bugtende slange, – og en slange er også et velkendt symbol på noget frugtbart, idet en slange skifter ham og fornyer sig, – og når disse sløjfer tilmed forekommer i dette tegn, så skal det forstås sådan, at den kraft og energi der er i dette fornyende og nyskabende slange-element er en del af Jomfruens mere latente egenskaber, idet sløjfen her kan symbolisere en slags lukket dør eller udgang ,der hindrer at den nævnte energi kan komme til udtryk og manifestation i den ydre verden. Dette gælder hvad enten vi taler om en proces i naturen eller i det enkelte indvid. Pointen er dog at Jomfruen besidder nogle ubevidste/latente egenskaber til at frembringe og skabe noget nyt, at forny noget, selv om dette meget ofte er en del af den indledende proces.”

Jomfruen og energiens sublimering

Jomfruen er derfor som antydet nærig i sin udgivelse af energi – fordi den lader en del af energien flyde indad. Man kan også kalde den proces at ”gemme” energi på den måde for sublimering– og her kan vi forstå Jomfru-energiens forhold til sexualitet og livskraft.Mens livs-energien hos det modsatte tegn, Fiskene, er kendetegnet ved at flyde relativt frit, så gør noget lidt andet sig gældende hos Jomfruen. Den tyske astrolog, Thomas Ring, siger om dette:

”Et kerneproblem selv i kærligheden er angsten for at miste sig selvoversvømmet af livets strøm…På den anden side findes der ægte renhed, driftslivets besjælede stilhed. ”

Denne renhed kan vi nærme os en forståelse af gennem kendskabet til mytologien. I det gamle Rom blev en af Jomfru-gudinderne ,Vesta (gr. Hestia) tilbedt som ”hellig prostitueret”, det vil sige arketypen for en kvindelighed, som egentlig var istand til at anvende den sexuelle energi i sin renhed, uden hverken at være bange for den eller slave af den. De romerske vestalinder var præstinder for denne gudinde..

I Jomfruens tegn anes muligheden af en transformering af sexualiteten, en sublimering af sexualenergien, som ikke mere har udadrettet befrugtningstrang, men retter sig mod en ”undfangelse”på et indre plan.

Jomfruen skal bringe noget til verden, ikke en ydre fødsel, men en indre, den skal så at sige selv blive til udfra årstiden,ikke bare som et tænkende, men som et villende væsen – og det er netop det, der sker på overgangen mellem sommer og efterår.

Den hellige Jomfru

Når sammentrækkende energi hænger sammen med ens indre liv, så kan man kalde den for renhed. Når den hænger sammen med ens eget væsen, så er det rette ord måske ydmyghed. Begge dele skal for Jomfruens vedkommende mere ses som udtryk for energi end for kristeligt farvede moralbegreber.

Energetisk set er det  ikke noget tilfælde at fødselsdagen for den helligste Jomfru af dem alle, nemlig Jomfru Maria, den jomfru, der angiveligt uden hjælp af nogen sexualakt, nemlig ved den ”ubesmittede undfangelse” bringer et barn til verden, traditionelt henlægges til den 8. september.

Den engelske astrolog, Liz Greene giver i sin bog “Saturn” udtryk for et nyt og interessant syn på “det jomfruelige”:

“…hvis vi endnu engang ser på mytologien, vil vi opdage, at de klassiske jomfrugudinder ikke var jomfruer, d.v.s. seksuelt uskyldigeeller naive; for disse gudinder var også prostituerede og herskere over den seksuelle forenings og fødselens mysterier. Jomfruelig betød hel, alene, ikke ejet af nogen mand eller tjener eller slave for nogen ægtemand eller elsker. Den jomfruelige modergudinde var en kvindelig arketype, som parrede sig og fødte børn, men som aldrig blev hustru eller hjælperske; for hun var helt og holdent sig selv, ubunden, selvtilstrækkelig, integreret og ikke afhængig af nogen for at få betydning eller komme til udtryk. Det var først senere, at disse gudinder blev givet til solguder og med et enkelt pennestrøg fik frataget deres selvstyre og deres seksualitet gennem den patriarkalske sociale udvikling. Der ligger måske i denne symbolik en anden nøgle til betydningen af Jomfruen og 6. hus; for de synes at være forbundet med helhed, syntese eller integration af psykens forskellige modstridende elementer.”

Fra bl.a. arkæologiske fund og anden forskning har vi resultater,som bekræftiger Liz Greenes ord – der synes at have eksisteret en matriarkalsk kultur forud for den patriarkalske, som er almindelig kendt fra historie og forhistorie. Og denne kulturs religion var centreret omkring dyrkelsen af den jomfruelige Moder Jord-gudinde,hvis virksomhed var nøje forbundet med årstidernes skiften på jorden, med landbruget og iøvrigt også med sygdom og sundhed.

LIz Greenes tanker om den hele selvtilstrækkelige jomfru, der er integreret i sig selv, kan forklare de traditionelt kristne forestillinger om “Den hellige Jomfru”. Hvis dette kristne Madonna-billede er udtryk for for den rene, åndeligt autonome energi, der er istand til at befrugte sig selv i en indvendig androgyn proces, uafhængig af al ydre indflydelse, så kan denne undfangelse ses som noget der finder sted på et rent sjæleligt plan som led i en henmelighedsfuld alkymistisk sammensmeltning af mandligt og kvindeligt, hvor ”ubesmittet” her betyder ”uberørt af alt ydre”.

Det enkelte menneske har mulighed for opleve dette billedes sandhed i sit eget indre, uden at bekende sig til nogen form for traditionel religion.

Frigiditet og narcissisme

Ifølge Thomas Ring kan renheds-bestræbelserne hos Jomfruen, der er udtryk for en stærk energetisk sammentrækning, hos kvinder ytre sig i form af knibskhed eller ligefrem – frigiditet, mens de hos mænd mere ytrer sig som –narcissisme.

Forfængelighed er jo ikke andet end at holde sin egen energi tilbage og nyde og spejle sig i den. Der er adskillige eksempler på, hvordan Jomfru-energiens sammentrækkende kraft gør mennesker forfængelige, for at nævne to, meget forskellige – rockgruppen Queens forsanger, Freddy Mercury (f. 5.9.1946), hvis Løve-ascendant dog bidrager væsentligt til forfængeligheden- og Tysklands fodbold-kajser, Franz Beckenbauer (f. 11.9. 1945)

At det, der lidt ukærligt kan betragtes som sexualforskrækkelse hos denne energi, også findes hos mænd, kan anskueliggøres af eksemplet Simon Spies (f. 1.9.1921).

Spies skabte sit rejseimperium, fordi han var istand til at investere 50 kr. af hver tjent 100-kroneseddel, mens den anden 50´er blev sat i banken.

Men også på sexualitetens område bekræfter Spies  Jomfruens energetiske påholdenhed. Spies deltog ganske vist i flere halvoffentlige sexorgier og havde såkaldte morgenbolledamer ansat, men skal have været meget tilbageholdende hvad angår det, han selv ”investerede” i løjerne. Sædudtømmelse blev simpelt hen af formand Spies anset for at være spild af energi!

”Klassens pæne pige”

Den praktiske funktionsdygtighed i den ydre verden er for Jomfruen prøvestenen for, om dens livsprojekt lykkes. Imodsætning til Skorpionen er det ikke de dramatiske opgør med verden, der er denne energis anliggende. Den disciplin, det kræver at opføre sig effektivt, afbalanceret og lovmæssigt i forhold til de fysiske omgivelser, giver igen struktur til den indre disciplin, der er brug for der, hvor støtten fra sanseobjekter falder væk.

En interessant egenskab ved denne energis modvilje mod at være i centrum og behov for at bevare sit indre uberørt er dens tendens til at tilpasse sig omgivelserne, hvad enten der handler om familie-sammenhænge, skole eller arbejdsplads.

Således ser man ofte denne verdens ”pæne piger” i skoleklassen være udstyret med meget Jomfru-energi. for eksempel i form af en Jomfru-ascendant. De klarer tingene perfekt, udviser altid mild og beskeden væremåde, og deres letvakte skyldfølelse tager overbærende de ting, der går galt, på sig.

Perfektionismen bliver så brugt til at lede opmærksomheden væk fra én selv og give yderverdenen det, den forlanger, for til gengæld at få lov til at have sit indre i fred. Jomfruen er nemlig konstitutionelt ganske følsom og nervebetonet og der ligger ofte en undergrund af angst for verden og lurer hos denne energi.

Doseringens mesterskab – analyse og syntese

Fiskene og Jomfruens stjerne-energier supplerer hinanden- og den ene er vel også gensidigt integreret i den anden. Det modsatte tegn indeholder løsningen på det andets ensidighed.

Jomfruen på sin side er en mester i at dosere energi. Denne energiform kan gennem det fineste energetiske filter af skelneevne i Dyrekredsen, afmåle sin dosering sådan, at der hverken er for lidt eller for meget.

Af denne grund er ensidig Jomfru-energi også meget anvendelig indenfor alt, hvad der kræver en omhyggelig og nøjagtig måde at tænke på. På områder som økonomi, handel og forskning er Jomfru-energi perfekt. Tidligere beskæftigelses- og finansminister Claus Hjort Frederiksen (F. d. 4. september 1947) er et godt eksempel på Jomfru.energi, når den manifester sig sådan.

Mens Fiske-energien omvendt er arketypen for det, der hænger sammen, for enhed og syntese, så har Jomfruens grundlæggende en tilbøjelighed til   at skille tingene ad. Derefter kan man så sætte dem sammen igen- hvis man kan!

Risikoen er selvfølgelig at verden forinden er faldet fra hinanden i et væld af detaljer, der slider hårdt på nervesystemet, fordi den sammenbindende kraft imellem dem mistes af syne. Fiskene kan af Jomfru-energiens evne til analyse lære at skelne tingene fra hinanden, så den bliver istand til at sætte indre grænser og ikke flyder sammen med alting. Ensidig intellektuel Jomfru-energi uden den holistiske vinkel risikerer specialisteri og følelsesforskrækkelse –perfektionen og angsten for at lukke omverdenen ind kan tage så meget over, at nervesystemet forårsager stress- og angsttilstande .

Det er derfor vigtigt for denne energi at unde sig selv tilstrækkelige glæde og afspænding af nervesystemet, når verden i al dens detaljerigdom truer med at overvælde den.

Tilsammen udgør Jomfru- og Fiske-energien en meget videnskabelig metodik, der sætter os istand til at adskille tingene i delelementer – og så skabe en syntese af enkeltdelene på et højere plan.

Peter og Peter

Musikeren Peter Bastian, (f.25.august 1943) der også er uddannet atomfysiker, kommer både i sin skrevne og talte formidling af musik gentagne gange ind på disse to dele af enhver erkendelsesproces, som han i en mail til mig kalder for ”den kartesiske hhv holistiske anskuelse af virkeligheden…-med den afgørende iagttagelse at det er trangen til syntese, integrering, emergens, som motiverer interessen for detaljen. De to begreber er ikke sideordnede. Den vertikale dimension er primær”.

Peter Bastian nævner også at ”kongerækken af jazzens største saxofonister – Charley Parker, John Coltrane, Sonny Rollins, Lester Young, Wayne Shorter – og den tyrkiske mesterklarinettist Mustafa Kandiraly- alle er jomfruer.”

En anden Peter, skuespilleren Peter Mygind, kan tjene til at illustrere et andet aspekt af Jomfruen. Peter Mygind er jo søn af skuespilleren Jytte Abildstrøm og som dobbelt-Jomfru (både Soltegn og ascendant i Jomfruen) interessant som udtryk for denne energis forhold til grænser. Som barn af forældre, der begge havde karriere og derfor ansatte en barnepige, blev Peter Mygind som teenager meget grænsesøgende. På grund af dårlig opførsel og skidt selskab blev han hurtigt det sorte får.

. – Der var ingen der troede på mig, fortæller han. Af den grund blev han som 13-årig sendt på kostskole i det land, der nok har den mest grænsesættende energi i verden, nemlig Schweiz og gik fra en relativ fri tilværelse i Charlottenlund til at blive undervist i 11 timer om dagen. ”–Jeg græd hver dag de første måneder, indtil det gik op for mig, at det var nogen, der græd endnu mere.. fortæller Mygind..

Her viser Jomfruens melankoli sig igennem en vågnende interesse for dem, der har det endnu værre. Denne energis sammentrækkende karakter, dens ydmyghed, giver den trang til at ofre sig og finde sig selv igen som lille del af en større helhed –  trangen til at tjene.

Arbejdsmæssigt er hele rækken af omsorgs- og hjælpepersonale denne energis speciale, syge- og sundhedsplejersker, børnehavelærer/inder, hotelansatte, diverse omsorgsmedarbejdere. Energien har en tendens til at være bedre til at tage hånd om andres behov end sine egne

Men for Peter Myginds vedkommende blev de for Jomfru-energien så nødvendige grænser sat – og i kraft af en stærk vilje kan han idag holde foredrag om, ”hvordan jeg overvandt forhindringerne, opnåede succes og blev et stærkere menneske” og frem for alt om, hvordan det er at være dobbelt-jomfru, et ”vældigt (jeg)-stærkt, men også meget følsomt menneske.”

Den hele Jomfru

Jomfruens stjerne-energi opfattes ofte som perfektionistisk, irritabel,undseelig og selvfølgelig for det meste beskæftiget med – at gøre rent.

Men på samme måde som det andet Merkur-tegn, Tvillingerne (se Månedsbladet Stjernerne ) har også Jomfruen et dybere aspekt, som er forsøgt indkredset i denne artikel. Det ser de egenskaber, som ellers ofte vurderes negativt hos jomfruen, som udtryk for denne energis feminine autonomi, dens søgen efter selvstændighed og indre syntese- kort sagt: helhed.

Jomfru-energien har sammenhæng med det såkaldte sympatiske nervesystem. Her , med centrum i den i det indre organområde nedsænkede ubevidste ”hjerne”, kaldet solar plexus, finder vi ”…bag den kritisk analytiske forstandstænkning for det meste en skjult tilgængelighed for irrationelle natursammenhænge, bag selvbevarende egocentricitet en udtalt familiesans. ” skriver Thomas Ring.

I gammel alkymistisk tænkning blev solar plexus/det sympatiske nervesystem forbundet med forestillingen om ”Livets Træ”, altså med følelsen af hemmelighedsfulde spirituelle sammenhænge i den natur og det skaberværk, vi har fået del i gennem Moder Jord.

Jomfru-energien har en underbevidst tilgang til de rytmer og love, der er Moder Jords, og det er i den forstand, man kan tale om den ”hellige” eller hele Jomfru, på engang funderet i en højere sammenhæng, men med begge ben plantet i ”et jævnt og muntert, virksomt liv på jord” (for at citere en anden Jomfru, N.F.S. Grundtvig, f. den 8.9.1783)

Literatur:

Thomas Ring: Tierkreis und menschlicher Organismus, Herman

Bauer Verlag, Freiburg 1979

Thomas Ring: Astrologischer Menschenkunde, Bd I-III

Demetra George: The Asteroids – Ceres, Pallas, Juno and Vesta in the birth

chart

Ruth Heintze: Fremtidens astrologi

Peter Bastian: Ind i musikken

Lars Thorup Smith. f. 1962, er uddannet ved den Nordiske Astrologiskole i Oslo og bosat i Landskrona, Sverige.

.

.