Hvad er en årstid – hvornår begynder og slutter den, og besidder den en bestemt iboende rytme, som hænger sammen med det øvrige årsløb ?
I en tid, hvor vi fjerner os mere og mere fra de grundlæggende rytmer i vort naturgrundlag, ja hvor selve årstiderne er i skred på grund af klimaforandringer, kan det være på sin plads, at vi bliver bevidste om årstidernes rytme. Undervejs vil det vise sig, at denne viden også er yderst anvendelig i tydningen af horoskoper!
Hvad vil “dynamisk” sige ?
Modsat statisk/stilstand – betegner ordet dynamisk processer i naturen, som er i bevægelse.
I astrologien inddeler vi disse processer i 3 dynamikker (også kaldet kvaliteter): kardinal, fast og bevægelig.
Disse tre kvaliteter er noget vanskeligere tilgængelige end for eksempel de 4 elementer, som knytter sig til kendte fænomener i naturen: ild, luft, jord og vand. De tre kvaliteter er svære at forstå, fordi de betegner abstrakte udtryk for egenskaber ved processer, altså ting, der er i bevægelse.
Man kan betragte sådanne processer som rent lineært-tidsmæssige. Altså som 3 adskilte stadier i et forløb, der har en begyndelse (kardinal), en udstrækning eller mellemfase (fast) og en afslutning (bevægelig).Men de 3 kvaliteter kan også – flerdimensionalt – ses som 3 forskellige kvaliteter (dimensioner) ved ethvert natur-forløb, kvaliteter som ikke nødvendigvis følger tidsmæssigt efter hinanden, men eksisterer parallelt.
Sådan forstået indeholder enhver naturproces:
1. kardinal fremdrift (bevægelse)
2. fast gennemførelse (tid)
3. bevægelig brydning (metamorfose)
Lad os uddybe dette:
1. Enhver dynamisk proces i naturen indeholder en kraft, hvormed den drives fremad. Denne kraft er nærværende i hele processen, i modsat fald ville den gå i stå. Kardinal er betegnelsen for denne impulserende kraft.
2. Den fremaddrivende kraft i enhver proces må forløbe i TID, ellers har den ingen udstrækning. Denne tid er også nærværende i hele processen, ellers ville denne ingen eksistens have. Fast (eller fikseret) er betegnelsen for denne gennemførende tid.
3. Endelig er enhver proces også substantiel, det vil sige, den eksisterer som en substans (hvor substans her ikke kun forstås som rumlig-materiel massefylde, men som “substans” af enhver art, energetisk, sjælelig etc..), der altid står i indbyrdes udveksling – kommunikation – med andre substantielle planer. Herved fremkommer – ligesom ved vandbølgens møde med kysten (se senere) – en brydning, som på engang fremkalder muligheden for en substans-forvandling (metamorfose) og samtidig udgør kimen til en ny – kardinal – fremdrift. Denne substans-udveksling er nærværende i hele processen, ellers ville denne ingen udvikling have. Bevægelig er betegnelsen for denne bevægelige metamorfose.
Bølge-bevægelsen som billede på de 3 kvaliteter
For at anskueliggøre kvaliteterne eller det, der er det dynamiskes væsen, kan vi tage en bølgebevægelse, som den kan iagttages ved vore kyster, til hjælp.
Til processen i enhver bølgebevægelse knytter der sig egentlig 3 kvaliteter.
1. Den første kvalitet er selve bølgens begyndelse , også tidsmæssigt-kausalt. Denne kaldes også for bølge-tilløbet eller bølge-rejsning. Dette svarer til den kardinale energi.
2. Den anden kvalitet er selve bølgens udstrækning ind imod kysten. Fra sin rejsning breder bølgen sig ud og skyller ind imod kysten, idet den fører den oprindelige kardinale begyndelseskraft med. Dette svarer til den faste energi.
3. Den tredje kvalitet i bølgebevægelsen består deri, at bølgen træder i kontakt med omgivelserne: Idet bølgen skyller ind mod land, træder vandets element i kontakt med kyst-bunden, man taler om bølgens brydning. På dette stadie ændres bølgeslaget til brænding, skyller videre op ad strandbredden, hvor vandet bremses i sin bevægelse fremad, “spreder sig ud” over strandkanten som en hånd, der åbner sig, fader ud – for endelig til sidst at trække sig tilbage ( den såkaldte tilbagesugning, som igen danner overgangen til en ny fremadrettet bølgebevægelse ind imod kysten). Dette svarer til den bevægelige energi.
Vi kan nu formulere de tre kvaliteter, vi har forsøgt at belyse ved hjælp af billedet af en bølge:
1. kardinal energi: Den oprindelige fremdrifts- og bevægelsesimpuls. Startpunktet, igangsættende, målbærende = VILJE.
2. fast energi: Den vedholdende, konsoliderende udstrækning i tid. Stabil, gennemførende = FØLELSE.
3. bevægelig energi: Den afsluttende, udvekslende substans-brydning. Spredende, metamorfoserende =TANKE.
De 3 kvaliteter i årstidernes rytme
Hver af de 4 årstider består af en rytme. Denne dynamiske rytme har 3 faser: en begyndende, igangsættende (kardinal), en konsoliderende (fast) og en afsluttende (bevægelig). Denne sidste danner samtidig overgangen til en ny årstid. Dette vender vi tilbage til senere.
Lad os først betragte de 4 årstider. Det er som bekendt: forår, sommer, efterår og vinter. Vi kan begynde med foråret, fordi dette ikke alene ifølge det kristne kirkeår i Vesten danner begyndelsen af året (nemlig efter Påske) – men også i store dele af Østen regnes for årets begyndelse (nyt-år).
Foråret begynder som bekendt i Vædderens tegn, nemlig omkring forårs-jævndøgn, den 21.-22. marts. Vædderen er et kardinalt ild-tegn. Foråret fortsætter igennem Tyrens tegn, et fast jordtegn. Og det afsluttes i Tvillingernes tegn, som er et bevægeligt lufttegn.
“Hov!”, vil nogen nu måske sige. Sankt Hans sidst i juni, bliver da kaldt for “midsommerfest”, så er juni ikke den første sommermåned – i stedet for den sidste forårsmåned? Den indvending vender vi tilbage til.
Lad os foreløbig holde os til, at sommeren begynder med Sankt Hans, der jo står i Krebsens tegn, som er et kardinalt vandtegn. Altså en ny begyndelses-energi. Så fortsætter denne årstid i Løvens tegn, et fast ildtegn – august er på vore breddegrader faktisk den varmeste måned – og afsluttes med Jomfruens tegn, et bevægeligt jordtegn. Jomfruens tegn varer fra sidst i august til sidst i september måned. Igen støder vi på en indvending: for september – er det ikke den første efterårsmåned, i stedet for den sidste sommermåned? Det siger i hvert fald DMI.
Lad os fortsætte vores rejse gennem årstiderne! Vægtens tegn, et kardinalt lufttegn, danner indledningen til efteråret. Denne årstid fortsætter igennem Skorpionens tegn, et fast vandtegn, og afsluttes med Skyttens tegn, som er et bevægeligt ildtegn. Skytten optager jo en stor del af julemåneden, december, som mange ville sige var den første vintermåned. Vi ser, at der er en problematik knyttet til alle bevægelige tegn – hvilken årstid hører de til?
Med Stenbukkens tegn, et kardinalt jordtegn, kommer vi ind i en tid, der beherskes af Saturn – vinteren. Denne årstid fortsætter igennem det andet Saturn-tegn, Vandbærerens tegn, et fast lufttegn (februar er på vore breddegrader typisk den koldeste vintermåned) – og afsluttes med Fiskenes tegn, et bevægeligt vandtegn. Samme problematik igen – er de milde Fisk det sidste vinter-tegn eller det første forårs-tegn ?
Sammenfattende har vi:
FORÅR:
Vædder (kardinal)
Tyr (fast)
Tvilling (bevægelig)
SOMMER:
Krebs (kardinal)
Løve (fast)
Jomfru (bevægelig)
EFTERÅR:
Vægt (kardinal)
Skorpion (fast)
Skytte (bevægelig)
VINTER:
Stenbuk (kardinal)
Vandbærer (fast)
Fiskene (bevægelig)
Altså 3 kvaliteter til hver årstid.
Så enkelt er det selvfølgelig ikke. Vi har jo set, at der er “noget” med den sidste måned i hver årstid, altså juni, september ,december og marts – eller rettere med de sidste, såkaldt bevægelige tegn i hver årstid – Tvillingerne, Jomfru, Skytten og Fiskene.
Den bevægelige kvalitet er afslutning på noget gammelt og begyndelsen til noget nyt!
Vi så det allerede i billedet med vand-bølgen – den bevægelige kvalitet har en “dobbelthed” (måske derfor to bevægelige tegn er såkaldte “dobbelt-tegn” ?), den danner overgangen imellem to stadier, noget gammelt og noget nyt. For årstidernes vedkommende er hemmeligheden ved de bevægelige kvaliteter, at de indeholder to årstider i sig, de udgør simpelt hen overgangen mellem to årstider!
For at komme til en dybere forståelse af, hvorfor det er sådan, at tegnene Tvillingerne, Jomfruen, Skytten og Fiskene rent energetisk udgør både en afslutning og en ny begyndelse i den dynamiske proces i tre trin, som årstiderne udgør, så må vi kigge lidt nærmere på en åndsvidenskabelig betragtning af årets gang.
Inden for åndsvidenskaben ser man årstiderne som udtryk for, at jorden er et levende væsen. Dette behøver ikke være alt for fremmed en tanke for os – i sidste ende har biologer som James Lovelock (i bogen Gaia) været inde på noget lignende. Mennesker, der er i besiddelse af klarsyn og derfor i stand til mere eller mindre bevidst at “mærke” jorden som et levende væsen, er klar over, at årstiderne faktisk – foruden den rent astronomiske årsag – (jord-hemisfærernes afstand til solen og jordens hældning på sin akse) – kommer i stand ved at jorden ånder sin “sjæl” ind og ud i samspil med det omgivende univers. Forår-sommer er udånding af jord-sjælen, mens efterår-vinter er indånding. Jorden “ånder” rent faktisk sin “sjæl” ud , sådan så den omkring Sankt Hans (midsommer) har åndet den helt ud i universet, mens den omkring juletid er blevet “helt jord”, fordi den har åndet sin sjæl helt ind i jordens indre.
Rudolf Steiner står klart for den mest omfattende og systematiske undersøgelse af dette jordens “åndedræt”, og han har gjort opmærksom på følgende:
Jordsjælens udånding om foråret begynder rent faktisk allerede sidst i februar, altså når jorden går ind i Fiskenes tegn. Jordsjælens udånding om sommeren begynder sidst i maj, altså når jorden går ind i Tvillingerne tegn. Efterårets indånding begynder allerede sidst i august, altså i Jomfruens tegn. Og endelig begynder vinterens indånding allerede sidst i november, altså i Skyttens tegn.
Her har vi altså den klarsynede forklaring på, hvorfor de sidste tegn/måneder i hver årstid opleves på engang som afslutningen af denne årstid, men også som begyndelsen på en ny! Ligesom vandet i bølgen brydes mod landjorden, “brydes” de to årstiders energi i de bevægelige tegn –og skaber dermed forudsætningen for en ny begyndelse.
Metamorfose-elementet ved den bevægelige kvalitet
Brydning, udveksling, spredning, udfasning – alle dynamiske processer, som kommer i stand igennem mødet med omgivelserne! Kommunikation er kendetegnet for den bevægelige energi! For at kunne forvandle sig til noget nyt – for eksempel en ny årstid – så må man gå i “dialog” med omgivelserne – hvorved den oprindelige egen-kraft i bevægelsen på den måde svækkes. Dette er årsagen til, at mennesker med meget lidt energi i de bevægelige tegn i horoskopet, har vanskelig ved at forny sig. Der kan være masser af viljestyrke (kardinal energi) hos de pågældende og også masser af udholdenhed (fast energi), men grammofonen har en tendens til at køre i den samme rille. Måske er det ikke noget tilfælde, at forvandlingsplaneten Pluto står så stærkt i mindst to af de bevægelige tegn? I Fiskene er den såkaldt esoterisk hersker, mens den er ophøjet i Jomfruen.
Jeg kalder det nævnte princip ved den bevægelige kvalitet for “metamorfose”-. Metamorfose – eller forvandlingsprincippet – kommer i stand ved en energi- eller substansudveksling imellem forskellige planer. Man kan også udtrykke det anderledes: for at komme fra én årstid til en anden, må der finde et skift fra en energi til en anden sted .Alt efter hvilke årstider, der skal bygges bro imellem, finder dette skift sted på forskellige måder. Men fælles for alle skiftene er, at de finder sted indenfor den bevægelige kvalitet. Lad os engang se nærmere på dette energiskifte mellem hver årstid.
Energiskiftet på overgangen imellem de enkelte årstider
Foråret bringer noget viljestærkt og impulsivt ind i året, takket være Vædderen, hvis hersker er Mars, symbolet på al impulsiv handling. Det faste forårstegn står i Tyrens jord, hvis hersker er morgenstjernen Venus, kærligheden til og dette at forbinde sig med det jordiske.
Hvordan foråret nu kommer ind i sommeren skal være emnet for vor undersøgelse her. Det sker jo igennem Tvillingerne, hvis hersker er Merkur som morgenstjerne. Rudolf Steiner siger, at i Tvillingernes tegn strømmer det VERDENS-ASTRALE ind i jordens atmosfære. Jeg kalder den proces, der finder sted på overgangen mellem forår og sommer for “astral forflygtigelse”, med udgangspunkt i det, der sker rent sjæleligt sidst i juni måned. Det kan lyde mærkeligt, men hvis vi tænker lidt over måneden juni, bliver det måske mere indlysende: I juni måned ”løftes” vi lidt ud af os selv, og den kendsgerning, at Tvillingerne både er en bevægelig energi og et lufttegn forstærker denne ret mentale proces.
Sommeren begynder i Krebsen, meget følelsesfuldt, med sin hersker Månen. Og den fortsætter i Løvens ild-tegn, der har Solen som hersker. Altså de to såkaldte “himmel-lys”, Sol og Måne, er begge placeret om sommeren!
Hvordan kommer vi nu fra sommer til efterår? I modsætning til overgangen mellem forår og sommer finder der her ikke en yderligere “udånding” sted, tværtimod begynder jorden sin “efterårsINDånding”.
Hen på sensommeren har bevidstheden brug for at stoppe op og besinde sig. Vi har brug for at komme ”mere ind i os selv” i løbet af efteråret. Overgangen fra sommer til efterår består faktisk i en gradvis overgang mellem bevægelig og kardinal energi (Jomfru og Vægt). Den selvbesindelse, der er tale om finder sted i Jomfruens tegn, der har Merkur som aftenstjerne som hersker. Rudolf Steiner siger, at i Jomfruens tegn strømmer VERDENS-JEG´et ind i jordens atmosfære. Man kunne kalde det, der finder sted i overgangen imellem sommer og efterår for “jeg-mæssig besindelse”. I min artikel i Horoskopbladet Stjernerne nr. 9 2012, ”Den hele Jomfru” (se andetsteds i denne artikelsamling), har jeg påvist, hvordan Jomfru-energien er den mest sammentrækkende i Dyrekredsen. Fornemmelsen af at være et selvstændigt jeg opstår ved at adskille sig fra det i omgivelserne, man oplever som fremmed for en selv. Dette bekræfter Rudolf Steiners påstand.
Efteråret begynder relativt mildt med Vægten, der har Venus som aftenstjerne som hersker. Man skal dog ikke tage fejl af ,at i “den milde Vægt” er Saturn ophøjet. Vægten har måske Dyrekredsens stærkeste kardinale vilje! Herefter følger den lidenskabelige og lukkede Skorpion, med Mars og Pluto som herskere. Spørgsmålet er nu: hvordan kommer vi fra efteråret ind i det endnu dybere mørke om vinteren ?
For at forstå dette, kan man nævne, at Rudolf Steiner siger, at i Skyttens tegn strømmer det VERDENS-FYSISKE ind i jordens atmosfære. Jordkloden bliver med andre ord mere “jord”, mere fysisk, i løbet af vinterperioden, begyndende med Skyttens tegn. Det kan lyde abstrakt, men er faktisk meget anvendeligt i tydningen af et horoskop. Skytten er forbundet med muskelsystemet, og det er musklernes sammentrækning og strækning, der gør os til væsener, som er i stand til at ekspandere i det fysiske rum. Man kan opfatte Skyttens hersker, Jupiter som aftenstjerne, som symbol på en ekspansion ud i det fysiske rum. Musklernes aktivitet er igen styret af leveren, som ikke så underligt er styret af Jupiter. Jeg har set mange horoskoper med Skytte-energien betonet på forskellig måde, hvis indehavere havde forskellige problematikker omkring kroppen, blandt andet overvægt. Skytten siger med andre ord noget om det fysiske ved mennesket.
Vi har allerede været inde på, at vinteren er kendetegnet ved de 2 Saturn-tegn, Stenbukken og Vandbæreren. Saturn er jo energi for det begrænsende og indsnævrende, men også for tid og tålmodighed, netop kvaliteter, vi har brug for, når vinterens mørke og kulde sætter grænser for vores ydre udfoldelse.
Hvilken energi skal der så til for at komme fra vinterens lidt stive Saturn-energi ind i forårets glæde og håb ? Ja, her benytter jorden sig af de to garanteret mest udvidende energier, universet har til sin rådighed, nemlig Fiske-tegnets herskere, Jupiter og Neptun. Der skal decideret “opløsningsvæske” for at komme fra vinteren ind i forår/sommer, og den har Fiske-energien! Rudolf Steiner siger, at i Fiskenes tegn strømmer det VERDENS-ÆTERISKE ind i jordens atmosfære. Man kunne kalde den proces, der finder sted på overgangen mellem vinter og forår for “æterisk opløsning/udvidelse”. Igen – det kan lyde abstrakt, men hvis vi erstatter udtrykket ”æterisk” med ”livsenergi, så er det faktisk en yderst anvendelig synsmåde med henblik på at forstå Fiske-energiens store tilgang til livskræfter.
Lad os nu afsluttende sammenfatte denne artikel ved at opstille et skema over årstiderne, som er meget mere nøjagtigt end det første, vi lavede:
DE 4 ÅRSTIDER – ASTROLOGISK, DYNAMISK OG ÅNDSVIDENSKABELIGT BETRAGTET
FORÅR
VÆDDER – k a r d i n a l – Mars
april
TYR – f a s t – Venus som morgenstjerne
maj
TVILLING- b e v æ g e l i g – Merkur som morgenstjerne
juni -sommerbegyndelse i ”jordens åndedræet”,
indstrømning af det VERDENS-ASTRALE
SOMMER
KREBS – k a r d i n a l – Måne
juli
LØVE – f a s t – Sol
august
JOMFRU – b e v æ g e l i g – Merkur som aftenstjerne
september – efterårsbegyndelse i jordens åndedræt, indstrømning af det VERDENS-JEG-AGTIGE
EFTERÅR
VÆGT – k a r d i n a l – Venus som morgenstjerne
Oktober
SKORPION – f a s t – Mars/Pluto
november
SKYTTE – b e v æ g e l i g – Jupiter
december – vinterbegyndelse i ”jordens åndedræt”, indstrømning af det VERDENS-FYSISKE
VINTER
STENBUK – k a r d i n a l – Saturn
januar
VANDBÆRER – f a s t – Saturn/Uranus
februar
FISKENE – b e v æ g e l i g – Jupiter/Neptun
marts – forårsbegyndelse i ”jordens åndedræt”, indstrømning af det VERDENS-ÆTERISKE
(denne artikel stammer tilbage fra 2008 og er første gang trykt i Astrologibladet Horoskopet, nr. 3, 2016)