Asteroiderne er et bælte af tusindvis af små himmellegemer i området mellem planeterne Mars og Jupiter. De har en omløbstid om jorden mellem 3,3 og 4,5 år.  De fire første, der blev opdaget, er relativt store aflange stenarter. Nogen forskere mener, asteroiderne engang har dannet en hel planet, som så er eksploderet. 

Selvom der er generel enighed blandt astrologer om, at asteroiderne ikke har samme styrke som planeterne, så er de spændende,  fordi de går ind på noget, resten af horoskopet ikke berører på samme måde. 

Nogle mener, at disse himmellegemer er forbundet med Jomfruens tegn og reflekterer dette tegns tendens til at opdele verden  i fragmenter, der kan analyseres. I hvert fald hænger de fire bedst kendte sammen med forskellige aspekter af det feminine. De kan  ses som fire udgaver af Måne/Venus, de to planeter i astrologien med udpræget feminin energi .

Der hvor en asteroide befinder sig i horoskopet, vil den femine myte, der er forbundet med den, have et behov for at leve sig ud. Når asteroiden er i konjunktion med eller danner andre stærke aspekter til akserne eller planeterne, så vil denne myte være  fremherskende  i den pågældendes liv. 

I den følgende artikelserie vil jeg se nærmere på de fire, som oftest benyttes i astrologien. 

Her er de, listede med angivelse af først det græske, så det latinske navn, opdagelsesår, omløbstider om jorden, samt de kvindelige familieroller,  de tænkes at repræsentere :

VESTA –     Hestia –     1808 –   3, 8 år- søster

CERES –    Demeter – 1801 –  4,6 år –  moder

JUNO –       Hera –       1808 – 4 36 år- hustru

PALLAS –  Athene –   1807 – 4,61 år -datter  

Placerer vi asteroiderne på horoskopcirklen efter deres betydning i forhold til hussystemet, set det sådan ud:

                                             PALLAS                          

                                                 MC

                  VESTA                                                  JUNO

                    ASC.                                                     DESC.                

                                            CERES                                     

                                               IC

 

Lad os nu gennemgå de fire asteroider i rækkefølge:

  

1.  VESTA – den indre ild 

 

Vesta historisk

Den romerske Vesta er jomfrugudinden.

På græsk hedder hun Hestia, er Zeus´ søster, og i Grækenland blev hun betragtet som hjemmets gudinde og gudinde for den ild, der vogtedes der. I religiøs og overført betydning var hun også vogter af den hellige flamme.  Ilden er symbol på denne energi. . Farverne er hvid, krystal.

De romerske præstinder for Vesta, vestalinderne, havde et  ægteskabsløfte, som de blev brændt for ikke at overholde. I Rom bad man om Vestas velsignelse af de nyfødte børn.

 

Vesta som vogter af den hellige sexuelle ild

Vesta eller Hestias energi er forbundet med den kvindelige sexualitet, men mere i dens åndelige essens. Altså som en livskraft, hvor sexualiteten ikke nødvendigvis udleves sammen med en partner,- men heller ikke nødvendigvis undertrykkes.

 For denne opfattelse  hører sexualiteten heller ikke nødvendigvis hjemme i ægteskabet. Men den er heller ikke noget, man praktiserer for at tilfredsstille sine fysiske lyster og begær.

For Vesta er sexualiteten noget, som ER.

 I vestalin´sk forstand er sexualenergien noget, som kan  bevares, bruges og vogtes som en livskraft, der skal æres og kan anvendes på mange planer, hvoraf fysisk sex blot  udgør én mulighed.Den ses som ild, den hellige, ubesmittede indre og guddommelige flamme, en gave til menneskeheden.

 Ved at forstå Vesta kan man derfor nærme sig en forståelse af sexualenergien i dens renhed, denne energi, der jo – på forskellige planer – kan manifestere sig som det laveste og højeste, livet kan byde på. 

 

Vesta og madonna/ ludder-komplekset

Arketypisk er Vesta forbundet med hore- og madonna-komplekset. Dette skyldes, at for Vesta er det at udleve eller afholde sig fra sexualitet  to sider af samme sag.

 Madonna-aspektet handler om en sexualitet, man bærer i sig og ikke lever ud i den ydre verden.

Denne form for sexualitet kan derfor bruges som en rent indre-psykisk kraft, nemlig til at foretage en åndelig befrugtning af sjælen. Det var dette man i alkymien forstod som fødslen af en indre spirituel kraft, ånds-barnet, og dette er den dybere mening med udtrykket „den ubesmittede undfangelse”. 

Den negative side af denne arketype er de sexuelle komplekser eller total tvungen afholdenhed.Altså at man for tidligt på grund af hæmninger og skyldfølelse, angst for intimitet eller det kaos, livskraften udgør i dens sexuelle form –  afholder sig fra udlevelse af sexuelenergien på et fysisk plan –.

Sexualkraften kan ikke opleves i sin renhed og ubesmittethed, hvis ikke man har haft forbindelse med den, også i dens mere dagligdags form. Man kan ikke sublimere en energi, man ikke er i forbindelse med.

Den anden side af Vesta er skøgen og ludderen. Her gives sexualiteten fri i en udsvævende livsform.

Den negative side af denne arketype er promiskuitet, ludderen (eller kunden!), der sælger eller giver sig selv bort, uden at have kontakt med den dybe åndelige betydning af sexualitetens gave.

 

“Den hellige prostituerede” 

 Vesta-energiens mål  er en sexualitet, der ikke er personligt bundet og ikke underlagt ego´ets behov og lyster.. Egoet har hverken ret til at forlange afholdenhed eller ydelser fra hende. 

Målet er kontakt med den kraft, der kaldes kundalini, at blive gennemstrømmet af den hellige ildenergi. Denne sexualkraft er en sammensmeltning af madonna- og hore-energien, en syntese af de to. 

 I ældre tid fandtes begrebet “hellig prostitueret”. De hellige prostituerede i Grækenland og Rom tilhørte ingen mænd, og deres afkom tilhørte guderne. Det er ikke umuligt, at vestalindernes ægteskabsløfte kan opfattes som et løfte til det guddommelige.

I oldtiden blev rituelle billeder af sexualorganerne, for eksempel i fallos-dyrkelsen, tilbedt som noget helligt. Man anede, at det, den senere kristne kirke fordømte som noget lavere hos mennesket, i virkeligheden kunne være vejen til åndelig udvikling. Dette går igen i vore dages vågnende interesse for for eksempel tantra.

  

Vesta og det frie menneske

Vesta er altså udtryk for en højere form for sexualitet, vor indre flamme. Et frit menneske søger at leve i overensstemmelse med sin egen indre flamme.

I sit væsen er denne energi – ligesom Jomfru-energien – en i sig selv sluttet enhed, hel, uberørt, selvtilstrækkelig. . Det er en energi, som ikke er afhængig af udefrakommende bekræftelse af andre (mænd eller kvinder). Den handler i ly af sit eget væsen, jomfrueligt.

Derfor benytter denne energi sex på helt egne præmisser , for sexualiteten i alle dens former er kun et middel. Følger man denne flamme, så er sexualitet renhed. , ikke en handel man indgår for at få nærhed og en partner- eller for at lette trykket. .

  

Den maskuline frygt for den feminine autonomi 

En af grundene til, at en patriarkalsk kultur gennem tiderne har frygtet og udelukket det kvindelige element fra mytologiske og religiøse forestillinger hænger sikkert sammen med det autonome og selvstændige i Vesta-energien i sin renhed.

For en kulturform, der  baserer sig selv på ydre magt over et eller andet, må mødet med dette uafhængige princip være ganske skræmmende. Det fremkalder frygt og vrede i dualitetens verden at opleve en energi, der er sig selv nok og ikke behøver befrugtning udefra, men kan hente den indefra sig selv!  

 

Vesta i horoskopet

Set i forhold til horoskopets livshjul,  repræsenterer Vesta  ilden og arnestedet i det pågældende horoskop. Dette er samtidig stedet, hvor jeg´et, personlighedens kerne, udlever sig..

Dette er helt i overensstemmelse med betydningen af ascendanten og 1. hus. 1. hus er jo et Vædder- og ild-hus, dvs. det hus, hvor individet skaber sig selv i  handlinger, hvis resultat ikke er givet på forhånd.

Dermed får både ascendanten,  1. hus og Vesta et meget spontant præg.

Alle tre er punkter i horoskopet, hvor man kan se den indre flamme hos personligheden, den livslyst , der lever uafhængig af, om den bliver bekræftet af andre. 

Vesta symboliserer altså den energi, som søger en sammensmeltning med selve essensen af det, man er, den totale oplevelse i udlevelsen af  ens dybeste identitet.

Men i denne identitet er det vi „er” renset i den hellige ild for alt, hvad der er uautentisk og ikke hører os til.. For at nærme sig Vesta må personligheden lære at udskille alt det, der ikke hører til dens kerne. Alt det, der forhindrer én i at opnå fokus og forpligtige os overfor vores sande mål, må brændes op i Vestas hellige ild.  

En typisk Jomfru-proces, men dens sammenhæng med sexualiteten ( sexualitet mindre som en udadvendt drift og mere som et middel til regeneration) gør det forståeligt, at Vesta i sin blanding af renhed og stærk sexualkraft astrologisk også hænger sammen med et andet tegn, nemlig Skorpionen.

Vesta kan vise os de områder, hvor vi er i stand til at arbejde på at hengive og ofre os for at opnå en dybere kontakt med os selv.

Men Vestas skyggeside kan også indebære risiko for at misbruge energien, i  fanatisme, fremmedgørelse overfor erotik eller omvendt i overdreven afhængighed af den.

 

 

Vesta i tegn huse og aspekter

I de tolv tegn kan Vesta vise os 12 måder, hvorpå vi kan opnå fokus og forpligtigelse.

Samtidig viser Vesta os, hvad vi skal ekskludere fra vort liv for at opnå dette fokus og denne forpligtigelse. Den viser os, hvordan vi kan håndtere vores autonome sexuelle energi, om vi frit giver udtryk for den, forfiner eller undertrykker den.

I de tolv huse  kan Vesta vise os det OMRÅDE, hvor vi søger dedikation, fokus og forpligtigelse, hvor vores ild brænder helt rent og uafhængig af bekræftelse af omgivelserne.

Aspekter til Vesta viser os blokeringer og positiv energitilførsel i vores oplevelse af fokus, hvordan og hvad vi fokuserer på,  og hvordan vi integrerer vores autonome energi med resten af psyken. 

 

Vesta i 2008

I vor tid er beskæftigelsen med Vesta i højeste grad aktuel, fordi den kan hjælpe mennesker med at spore sig ind på, hvad de virkelig brænder for og har lyst til, istedet for at gøre det,  omgivelserne forventer af dem. 

Livstilseksperter prædiker os ørene fulde om „det gode liv”, som er ensbetydende med frit valg på alle materielle hylder og dermed nemt kommer til at medføre, at tilværelsen opleves underligt uforpligtende og meningsløs.

Vesta derimod kan hjælpe os med at finde frem til det, vi SKAL gøre,  fordi det er det allermest vigtige for os. På den måde hænger Vesta også sammen med oplevelsen af virkelig frihed. 

Om den siger forfatteren Per Smidl (Skorpion):

“Frihed vil sige… at have accepteret verden, sådan som den nu engang er og at have sejret i den kamp om selvet, hvor skæbner skabes…frihed vil sige en koncentrering af livskræfter inden for en begrænset horisont og har ikke det ringeste at gøre med at vælge i overensstemmelse med sin personlige “lyst”; det har heller ikke noget at gøre med at “få sin frihed” eller med at “gå frit omkring”, men tværtimod om at være sporet ind og dermed i realiteten frataget sit valg.”

Bedre formulering af, hvad Vesta drejer sig om, kan man dårligt finde!

Har man problemer med at motivere sig og finde livsglæde og – lyst, så vil det være et Vesta-problem. Med opdagelsen af Vestas betydning i horoskopet er der ikke længere nogen undskyldning for ikke at vide, hvad man egentlig skal brænde for i sit liv –man kan begynde NU! 

Literatur: 

Demetra George: Asteroid Goddesses: The Mythology, Psychology, and Astrology of the Re-Emerging Femine

Per Smidl: “Velfærdets offerblod”

 

2.  CERES – Den store Moder

 

Ceres historisk

Ceres er den først opdagede og største af asteroiderne. Astronomer mener, at den er den tiloversblevne kerne af den eksploderede planet, der er blevet til asteroide-sværmen. 

Ceres er en af de tolv store olympiske guder. Hun er gudinde for årets gang og for agerbrug, kornet og høsten af det.

Romerne afholdt hvert år en prægtig fest til Ceres ære, de såkaldte ceralier,  der varede i ni dage.

Det græske navn for Ceres er Demeter, ordet menes at stamme fra da mater, “jord-moder”.Fra oldtiden kender vi utallige figurer og afbildninger af en frugtbarhedsgudinde.Noget tyder  på, at der har eksisteret et matriarkat på jorden før patriarkatet blev indført.

Ceres/Demeter fremstilles med et hvedeaks i den ene hånd og en brændende fakkel i den anden. Farverne er grøn for jordens vegetation og blåsort for den “underverden”, livets frø om vinteren forsvinder ned i.

Myten om livets død og opstandelse er en væsentlig del af Ceres´mytologi og tæt forbundet med Ceres/Demeter som MODER til datteren Persefone (eller Proserpina på latin).

 

Myten om Demeter og Persefone

En smuk sommerdag, Demeters datter, Persefone, var ude at gå henover engene, åbnede der sig pludselig et stort hul i jorden foran hende.Op af afgrunden kom en mørk skikkelse, underverdenens gud, Zeus´ bror, Hades (rom. Pluto). Pluto trak Persefone til sig og satte hende op på sin vogn, der havde et forspand af to sorte heste.

Og så forvandt han ned i underverdenen med hende.

Demeter ledte i 9 dage og 9 nætter efter sin datter, men uden held. I sorg og vrede lod Demeter nu hånt om at passe sin opgave på jorden, at få planterne til at vokse. Alting visnede og svandt bort. Derved blev der hungersnød i hele verden.

Til sidst gik Demeter til Helios, Solens gud, som ser alt, og han kunne fortælle, at Persefone var blevet røvet af underverdenens gud, Hades.

Mens Demeter sørgede, kunne intet gro på jorden, og derfor greb Zeus til sidst ind . Han sendte sin søn Hermes ned  i underverdenen for at kræve Persefones frihed. Hermes tog hende med op til jorden, men inden havde Hades sørget for at lade hende spise nogle granatæbler nede i hans rige.Den som spiser noget i Underverdenen er dømt til bestandigt at vende tilbage. 

Da mor og datter genså hinanden, begyndte alting at spire og vokse igen, men da det atter var blevet sensommer, sendte Hades besked til den unge kvinde, at hun skulle komme tilbage og være hans hustru. 

Zeus bestemte nu, at Persefone skulle være hos sin mor, Demeter, i 9 måneder af året , men de resterende tre skulle hun tilbringe i underverdenen som Hades´ hustru.Hvert år blev Persefone derfor hentet ned til underverdenen af Hades- og Demeters sorg fik straks alt det grønne på jorden til at dø. Blomsterne visnede, træerne tabte deres blade og marken blev gold. 

Men efter tre måneder kom Persefone atter op til overfladen  til sin mor, og alt begyndte igen at spire og gro. 

Sådan blev årtiderne til. 

 

Ceres som billede på psykens forrådskammer

Denne myte indeholder de fleste af aspekterne ved Ceres´arketype.

Dels er Ceres moder-arketypen, moderkærlighedens  energi og  som sådan både knyttet til Krebsen og dennes hersker Månen.I horoskopet er Krebsen traditionelt forbundet med IC og 4. hus. I hussystemet repræsenterer disse imidlertid – imodsætning til Krebsen –  det mørkeste, dybeste punkt i en cyklus, i døgnet midnatstimen. 

Dybdepsykologisk kan IC derfor også opfattes som “underverdenen”.Det er  bevidsthedens underbevidste rodnet, en navlestreng, både fysisk, men også psykisk, som de drømme og billeder, der kan nære den øvrige del af personligheden, stammer fra. Det er forbindelsen til vores slægt og familie og til den jord, vi er „rundet af”.

Set fra et Ceres-synspunkt hænger IC og MC i horoskopet  sammen på den måde, at vi må ned og have forbindelse til vores egne rødder (rodchakra) for at blive synlige i verden på den rigtige måde, dvs. kunne bruge den mere udadrettede energi, der f.eks. kommer til udtryk i MC (Pallas-asteroiden).

Det nærende i denne energi kommer også til udtryk ved, at Ceres er symbol for kornet, et billede på jordens frugtbarhed. Som gud for agerbrug har  Ceres derfor forståeligt nok også sammenhæng med den fysiske ernæring, vi lever af på jorden.

Det er ikke tvivl om at Ceres har med en vågnende bevidsthed om økologi at gøre. I Tyskland kaldes kontrolmærket for biodynamiske produkter således for Demeter.

Forstået på denne måde er både Ceres, IC og 4. hus arketypiske områder, et slags forrådskammer, hvor både krop og psyke næres af Den store Moder. 

 

Jomfruens tegn som Plutos port 

Men Ceres er langt mere end udtryk for Krebse-energi.

I myten om Demeter og Persefone bevæger vi os helt klart ud over traditionelle Krebse-temaer, for her har vi at gøre med en moder, som må give afkald på sin datter. Hun må ofre sit barn – i hvert fald nogen måneder om året  .Offeret er et typisk Jomfru-tema og  ligesom de andre af sine asteroide-medsøstre har Ceres også en forbindelse til dette tegn. 

Jomfruen er som bekendt et jordtegn, det sidste egentlige sommertegn og traditionelt med Merkur som hersker.

Men Pluto – den magt, der røver Ceres´datter – har en skjult, men kraftig indflydelse i Jomfruen. Hvordan det ?

Jo, Jomfruens tegn danner overgangen til efteråret.Samtidig er Jomfruen  høsttid, altså en tid, hvor kornet står fuldmodent og bringes ind. Der er det mærkelige ved høsten, at man på en måde ofrer det man har høstet, til mad og foder – og til det kommende års afgrøde. I de ovennævnte ceralier ofrede romerne af det forgangne års frugter.

Man kan altså kalde Jomfruens tegn for porten til efteråret, til Plutos verden, underverdenen, som tilsyneladende lader  alt det grønne og glædesstrålende i naturen  forsvinde i løbet af vinteren.

  

Død- og opstandelsesmyten

Historien om helten/heltinden, der tvinges til et ophold i underverdenen for derved at forløse en del af sin sjæl, går igen i mange af verdens mytologier.. Denne prøve, hvor man på en måde dør bort fra noget gammelt, ansås i myterierne i Eleusis som betingelsen for at kunne opleve glædesfesten om foråret, når naturen vågner som forvandlet.

Man måtte stige ned i dybderne, både sine egne og jordens for at kunne suge næring af dem, ligesom træet suger næring af sine rødder. For at fuldbyrde denne prøve kræves der disciplin, målrettet og præcist arbejde, evnen til ikke at se sig tilbage på det man mister, men skabe noget nyt ud af tabet. Altsammen Jomfru- (og 6.hus-)egenskaber. 

Claus Houlberg er inde på, at hovedtemaet i myten:  Tabet af datteren – at give afkald på frugterne af sit eget arbejde-  er et typisk Jomfru-tema, der kendetegner “renheden” og  ydmygheden hos denne energi..

 

Ceres og Skorpion-Tyre aksen

Evnen til at give afkald , at ofre og give slip på noget, knytter  Ceres til den tredje astrologiske aspektgruppe, den er beslægtet med, nemlig Tyre-Skorpion-aksen. 

Ceres har, som vi så, en stark forbindelse til Månen og netop Månen er ophøjet i Tyrens tegn.Tyren er den energi i Dyrekredsen, som mest har tendens til at holde fast og klamre sig til ting i den fysiske verden. Den store tilknytning, specielt til børnene, ligger som nævnt allerede i Ceres´ forbindelse til Krebsen. Men myten viser os at det er nødvendigt at konfrontere tabet og afkaldet med villigt sind for at kunne gå ind i forvandlingen (Pluto-Skorpion).

Har vi ofret noget uden at “blive hængende” ved det, så er der den mærkelig lovmæssighed, at dette offer ofte indholder kimen til at genfinde det, vi har ofret – – men på en NY måde.

Samtidig bliver vi istand til at lære kunsten at DELE.

  

 Ceres i horoskopet

I de 12 tegn:

-viser os arten af relationer til vores familie, både forældre og eget afkom – hvad der nærer vores dybeste behov og selvværdsfølelse, og hvad vi giver videre til vores born. Ofte ses svangerskab og fødsel i forbindelse med Ceres.

-viser os den energi, vi har let ved/behov for at forvandle gennem Jomfru-egenskaber som uselviskhed, offervillighed og præcision i den måde, vi arbejder og strukturerer livets rytmer på. Måder at håndtere ernæring og sundhed ses også i forbindelse med Ceres, nogen astrologer mener endda at deciderede spiseforstyrrelser kan ses her.

-endelig viser Ceres os her, hvordan vi håndterer livets krav om at give slip i rette tid på de mennesker, ideer og ting, vi er knyttet til, evt følgerne af ikke at gore det (f.eks. ophobet vredes-energi)-. Dette kan også gælde ens børn. Nogle astrologer mener, at  tab af ens børn ses i forbindelse med Ceres, f.eks. en mistet forældremyndighed.

I de 12 huse: 

-viser os de områder, hvor ovenstående problemstillinger udspiller sig.

Aspekter:  

-viser os samspillet mellem ovenstående problemstillinger og de forskellige planet-energier.

  

Ceres i 2008

Som jeg har været inde på i denne artikel hænger Ceres, “Den store Moders”, arketype sammen med vores rødder i mere end én forstand. I en tid, der er præget af internationaliseringen i en globaliseret økonomi og deraf stigende rodløshed,. kan Ceres/Demeter hjælpe os dels med at holde fast i kontinuiteten og rødderne bagud, dels medvirke til at forstærke det økologiske ansvar for den Moder Jord, der er vores allesammens livsgrundlag.

Men samtidig er Ceres/Demeter  – i kraft af sin tilknytning til Pluto og Jomfru-energien-en forvandlende energi, der viser fremad.

 Gennem kontakten med Ceres kan vi lære at foretage de svære men nødvendig valg og give slip på afhængighed af materielle ting til fordel for åndelig udvikling, at gå igennem tab og forvandling og komme ud på den anden side som hele og fornyede mennesker.

Literatur:

Demetra George/Douglas Bloch: Die Asteroiden, Ceres, Pallas, Juno und Vesta im Horoskop

  

 3. Juno – den ligeværdige relation 

Juno historisk

Asteroiden Juno blev opdaget den 1. september 1804 i Dyrekredstegnet Vædderen.

Mytologisk er Juno identisk med den græske gudinde for ægteskabet, Zeus´søster og hustru, Hera, en af de 12 olympiske guder.

Men Heras tempel i Olympia er ældre end Zeus´og dyrkelsen af hende går tilbage til før-hellenistisk tid, hvor hun blev tilbedt som repræsentant  for kvindens tredelte cyklus (også menstruationens). I tidlige mytologiske fortællinger optræder hun som enehersker uden nogen livsledsager.

Efterhånden som de mere patriarkalsk indstillede stammer fra nord vandrede ind i Grækenland svækkedes den oprindelige Hera-kult. .Indvandrerne erklærede Hera for at være den guddommelige partner til deres egen fader-gud, Zeus, og alle de tvister mellem ægtefællerne Hera og Zeus, som den græske mytologi er fuld af, kan ses som symbol på kampen mellem den oprindelige matriarkalske kultur og de indvandrende Zeus-orienterede dorer.

 Junos symboler er scepter, diadem og slør. Gudinden ses ofte ledsaget af en ko, en påfugl eller med en regnbue ved sin side, idet hun også er gudinde for jordens klimaforhold.

Farven er blå-violet.

 

Juno –ægteskabets gudinde 

 I oldtiden tænktes hver kvinde i besiddelse af sin individuelle juno, modtageligheden og fødeevnens kraft. Senere blev disse kvaliteter til gudinden Juno, som herskede over fødsler og moderskab.

Men først og fremmest udviklede Hera/Juno – i kraft af sin forbindelse med Zeus- sig efterhånden til at blive ægteskabets gudinde. Foruden Venus-Afrodite er hun den eneste gifte gudinde på Olympen.

 Ifølge overleveringen blev Hera og Zeus gift på Olympen og gennemlevede en 300-år lang bryllupsnat. I begyndelsen var der megen lykke mellem ægtefællerne, men efterhånden genoptog Zeus sin promiskuøse livsstil og var gentagne gange sin hustru utro.

Juno/Heras jalousi overfor gemalens talrige elskerinder og deres fælles afkom fylder en del i den græske mytologi. Hun tog en grusom hævn på hans børn med fremmede kvinder: Lethe, Io, Kallisto, Lamia og Alkmene.

I Antikken var Juno/Hera billedet på den ideelle hustru, der søgte hele opfyldelsen af sin skæbne i partnerskabet med sin mand. Hendes udholdende troskab overfor gemalen Zeus galdt, trods hans udskejelser, som hendes store styrke. Hun  var de gifte kvinders beskytter og ses ofte – som  monogamiens  forbillede- iført kyskhedsbælte.

Den 6. måned, juni, måneden hvor der blev indgået flest ægteskaber, er opkaldt efter Juno.

 

De ligeværdige relationers arketype

Juno er arketypen for tætte, nære relationer til andre mennesker.

I horoskopet er Juno  knyttet til stjernetegnet Vægten og i hussystemet til descendanten (7. husspids). Vægten og descendanten er Venus-betonede og energien her symboliserer vores modtagelighed overfor andre mennesker.

 For denne energi er dette at indgå i mange slags relationer til andre (som hustru/ægtemand, brud/brudgom, ven/veninde, kollega, forretningsforbindelse, ja selv som fjende) en transformerende oplevelse, der er betingelsen for at man kan udvikle sig. Vi må opgive noget af  vores selvstændighed og hengive os til andre for at finde balance. 

Vægten er en skønhedselskende energi, der har tendens til at prioritere sociale konventioner højt og gerne går til yderligheder for at bevare harmonien. Junos forbindelse til 7. hus og Vægten ses af, at hun er hersker over alle de skrevne og uskrevne spilleregler, der gælder i den sociale omgang mellem mennesker, især indenfor ægteskabet.  

Således er  Juno/Hera  gudinde for alt, hvad der gør mennesker smukkere og mere tiltrækkende på det ydre plan – tøj, smykker, sminke, make-up, parfume etc.. I Rom var hun også – som Juno Moneta – gudinde for de penge, der ofte er en del af den ægteskabelige pagt.

Et problem for syvende hus og Vægten kan imidlertid være at ægtheden ofres til fordel for de sociale spilleregler..

Mytologisk/astrologisk symboliserer Juno således værdien af den sexuelle og følelsesmæssige hengivelse og troskab i en relation mellem to mennesker, den commitment, som man forpligtiger sig med. 

 Men omvendt også den kulturbestemte undertrykkelse, som skik og brug og moral for eksempel indenfor en institution som ægteskabet forsøger at opretholde samfundets krav til mennesker, især kvinden, med..En undertrykkelse og magtanvendelse som så på den anden side fremkalder lysten til netop det, normerne skulle dæmme op for – utroskab, svigt og deraf følgende vrede og bitterhed..

 

Juno og Skorpionen – det sexuelle møde som grænseoverskridende oplevelse

Sexualitet i dens grænseoverskridende funktion hænger også sammen med  Juno.

 Mens sexualitet for asteroiden Vesta (se artiklen ”Vesta- den indre ild” i Stjernerne nr. 11.2008.) har en selvbevarende autonom funktion, altså ikke nødvendigvis spiller en rolle i forhold til en partner, så bruger Juno sexualiteten til at udvide og transcendere den personlige identitet gennem mødet med den anden. 

Den sexuelle udveksling mellem to mennesker kan  være en dybt rensende og forløsende oplevelse, som i orgasmens øjeblik bevirker en transcendens af to enkeltpersoners jeg´er og lader dem forenes på et mystisk højere plan. Her er asteroidens sammenhæng med Skorpionens tegn og 8. hus åbenbar. 

Men Junos forbindelse til  8. hus og Skorpionen hænger også sammen med de mindre harmoniske sider ved denne arketype.

 

Junos skyggeside – den  uligeværdige relation

Risikoen ved at hengive os til andre er, at vi forlægger en del af vores egen energi til deres område, hvorved relationen til dem kan komme ud af balance.. 

I psykologien kaldes dette for projektioner og netop projektioner er en akilles-hæl for den energi, der er knytttet til descendanten (7. husspids).

I myten forvandles den oprindeligt selvstændige modergud gradvist til Zeus´ hustru.  Især tidligere var det jo almindeligt, at kvinder fandt en identitet igennem ægteskabet med en  indflydelsesrig mand.

Junos placering i horoskopet kan være indikator for de problemer, der opstår, når relationer mellem mennesker glider ud af den afbalancerede energiudveksling og tager form af magtkampe, manipulation, undertrykkelse,  magtesløshed og jalousi.

Juno er således også protektor for alle mennesker, der føler sig magtesløse på grund af  manglende ligeberettigelse med andre.

 

Ascendant-descendant forholdet som udtryk for  relationer

Som jeg nævnte i indledningen til denne artikelserie om asteroiderne er de på mange måder beslægtede med de såkaldte hjørnehuse i horoskopet. Mens Juno svarer til descendanten, så svarer Vesta (se artiklen ”Vesta – den indre ild” i Stjernerne nr.11 2008 ) til ascendanten.

Astrologisk betragtes ascendanten (1. husspids) som Mars-præget, altså  aktiv og maskulin, mens  descendanten (7. husspids) derimod er Venus-præget , passiv og modtagende.

 I vekselvirkningen mellem de to punkter i horoskopet, Mars og Venus, skabes der en gensidig givende og modtagende energistrøm og ascendant-descendant-aksen kan derfor med rette kaldes for relations-aksen.

En nøgle til en forståelse af Junos arketype  kan derfor  findes hos dens modstillede energi, Vesta.

Ved at kigge på det indbyrdes forhold mellem disse to arketyper kan vi  nærme os en forståelse af, hvordan ligeværdigheden i den måde vi relaterer til andre på, – den gensidigt harmoniske given-og-modtagen, som er kernen i sand kærlighed, er afhængig af, at vi til stadighed fornyr vores følelse af selvstændighed.

 

Junos fornyelse som nøgle  til den ligeværdige relation

Ifølge hele Vesta-energiens væsen er et menneskes sexualitet dybest set dets egen. 

Juno derimod  repræsenterer overgangen fra den i sig selv hvilende uskyldige jomfru til  Hera Telia, den fuldendte tilstand af brud og gemalinde. Dette skridt er nødvendigt at tage, en nok så befæstet selvstændighed er ikke tilstrækkelig, man må indgå i relationer med andre for at udvikle sig. I ritualerne omkring Juno blev særlig hendes modtagelighed dyrket som en særlig fornemt udtryk for kvindelighed, en dyd, der muliggjorde en fornyelse i hengivelsen til omgivelserne. 

 Vesta-energien må på den ene side lade sig befrugte af den modsatte energi, Juno, for ikke at stivne i  sin selvstændighed. Men på den anden side må  Juno lade sig befrugte af Vesta. Dybest set kan kravet om hengivelse til et andet menneske (for eksempel gennem sexuel troskab)   kun følge af den enkeltes frie beslutning, ikke af et ydre krav fra en formaliseret institution som ægteskabet.

Sexuel troskab må være resultat af noget, man gør, fordi man selv har indset det rigtige i det, ikke fordi man skal.

Myten- med sin patriarkalske forkærlighed – fortæller da også, at Juno ved tilbagevendende lejligheder måtte søge ud på ensomme vandringer for at udholde smerten ved det skuffende ægteskab med Zeus. Engang om året gennemførte hun et bad i Kanathos kilde på Argos for at forny sin jomfruelighed og forberede sig på den fornyede genforening med ægtemanden..

 

Juno i horoskopet 

Junos placering i horoskopet er en indikator for, hvad vi behøver i nære relationer til andre og for hvilke forventninger, vi har til dem. I tegnene viser sig de kvaliteter vi søger, for eksempel hos en mulig livsledsager. I husene kan  man se de livsområder, hvor vi møder vores behov for forhold, de situationer, vi møder partnere og gør vores vigtigste erfaringer vedrørende nære relationer i.

 Samtidig kan denne asteroide indikere de problemer, der opstår i forhold til intimitet på dette område. Med en ”tungt” aspekteret Juno kan behovene være præget af neurotisk fornægtelse eller måske tab af relationer.

 Igennem transitter til Juno, samt dennes progressive bevægelser har vi et middel til præcis angivelse af  tidspunkter  for indgåelse af  relationer (for eksempel ægteskab) eller opløsning af  ødelæggende ditto.

 

 Juno i 2008

 Juno kan i en tid,  hvor begge køn går efter ekstrem frihed og selvstændighed.med sin vægt på troskab og ægteskabets betydning være vanskelig forståelig for moderne mennesker Men netop i en krisetid for den traditionelle tosomhed kan beskæftigelse med denne energis dybere betydning give mennesker fornyet mod til at turde sig JA til forpligtende nære relationer til andre mennesker.

Ligesom de andre Jomfru-gudinder er Juno for at ”virke” afhængig af den tilbagevendende kontakt med sin  egen identitet og sjæl. 

Ved at fordybe os i hendes arketype og placering i vores horoskop kan vi hjælpe os selv til at blive i stand til at forny vores selvstændighed og frihed og dermed skabe gensidig tillid og indfølingsevne i de tætte relationer til andre , vi ikke kan undvære.

 

Literatur: 

Demetra George: Asteroid Goddesses: The Mythology, Psychology, and Astrology of the Re-Emerging Femine

Demetra George/Douglas Bloch: Die Asteroiden, Ceres, Pallas, Juno und Vesta im Horoskop

Pallas Athene – den skabende visdom 

 

Pallas historisk

Pallas blev opdaget som den anden af de fire asteroider, der astrologisk knyttes til Jomfruens tegn.

I græsk mytologi er Pallas Athene visdommens og krigens gudinde. Hun var den, der stod den olympiske fadergud,  Zeus, nærmest. Sammen med ham og Apollon udgjorde hun et triumvirat af de mægtigste guder i oldtidens Grækenland.

Pallas er klædt i en tætsiddende dragt og beklædt med panser. Hun holder et spyd og et skjold i hånden og på hovedet bærer hun en trekantet hjælm. Hendes bryst er beklædt med aigis, et harnisk udfærdiget af helligt gedeskind. Ofte ledsages hun af en ugle og en slange.. Uglen er symbol på hendes klogskab og visdom og slangen opfattedes som symbol på de profetiske og visionære evner, der knyttedes til dyrkelsen af hende.

Farven er gul som symbol på ånden, den intellektuelle proces.

 

Myten om Pallas Athenes fødsel

Pallas´ oprindelse findes i Libyen, hvor hun som slangegudinden, Neith, fødtes ved bredden af Triton-søen omkring ca. 4000 år før Kristus.  Oprindeligt blev hun opfattet som en enhed af tre skikkelser, Pallas, den unge amazone, Athene, moderen og Medusa, den gamle kvinde. Hendes senere tilnavn, Tritogenia, betoner både hendes trefoldige natur og hendes  nedstamning fra vandet. 

Pallas Athene er moderløs i den senere overlevering, men ældre versioner fortæller at Metis, søgudinden, var hendes mor og at Zeus gjorde hende gravid, hvorefter han – i angst for at hun skulle føde en søn, der ville omstøde ham – slugte hende.

Herefter fik han en voldsom hovedpine og søgte hjælp hos smedeguden, Hefaistos, som flækkede Zeus’ pande med sin økse. Ud af panden sprang Pallas Athene, fuldt udvokset og iført fuld rustning og våben.

 Myten om Athenes fødsel siger  en del om denne gudindes væsen og sammenhæng med den skabende intelligens.

  

Pallas- den skabende viisdoms  gudinde

 

Pallas mærkelige fødsel gør hende til det direkte udtryk for den guddommelige tanke. Hun er arketype for skabende intelligens og evne til at danne sig visioner og billeder og manifestere dem i den konkrete virkelighed. Pallas  kender lovene for organisation og planlægning, og det var sådan hun blev opfattet som krigsgudinde: som strateg og taktiker.

Udstyret med hendes evner bliver mennesket istand til at sætte sig mål og nå dem.

 Pallas Athene kan ses som arketypen på den civilisationsproces, der bringer kulturen fremad. Hendes gaver til menneskene er utallige: hun har opfundet fløjten, trompeten, vasen og pottemagerkunsten, væven, ploven – og åget.

 Som gudinde for kunst og håndværk, var hun beskytter af billedhuggere, kunsthåndværkere og arkitekter. Hun lærte menneskeheden smede- og kogekunsten, stikning, strikning og vævning, altså håndens aktiviteter, som hun som jomfrugudinde med mellemrum vender tilbage til for at søge ensomhed, ro og fornyelse.I skikkelse af Hygeia er hun også gudinde for sundhed og lægekunst med en lang række medicinske teknikker.

Hos Pallas bliver sexualiteten sublimeret til et middel til undfangelse af ideer, “åndelige børn”.

 

Pallas Athene og Løve-Vandmand-aksen

Pallas Athene forener luftelementets intelligens/visdom med ildelementets skabende kraft og astrologisk er hun specielt knyttet til tegnene Vandmand, Løve og Vægt.

Vægten står som et såkaldt “løsningspunkt” i forhold til Vandmand-Løvens opposition, det vil sige den danner en trigon til Vandmanden og en sekstil til Løven. Dermed kan man sige, at Vægten harmoniserer Vandmandens upersonlige menneskelige idealer med Løvens kreative varme og kraft.

Denne harmoniske balance mellem stof og ånd var netop en væsentlig side af den græske måde at tænke på og omfattede også samfundet.

I det gamle Grækenland var politik en kunstart. Og netop statskunst og evnen til at danne sig forestillinger om  former og normer i samfundet hører under Pallas Athene. Som bystaten Athens protektor (deraf hendes navn) blev hun opfattet som statens beskytter.

Pallas giver os mulighed for – via tankens kraft – at få øje på perspektiver, vi ikke før var istand til at se – og dermed opnå en dybere balance.

 

Pallas skyggeside: intelligensens overskærelse  af rødderne til det feminine

Sammen med myten om hendes fødsel af Zeus´pande er senere mytologi fuld af fortællinger, der kan ses som arketypiske fremstillinger af den kreative intelligens og dens fraspaltning fra sit oprindelige følelsesmæssigt- feminine udspring. De er symboler på,  hvordan den patriarkalske kulturform absorberede de kvindelige guddommes visdomsegenskaber – og hvordan deres kvindelige oprindelse dermed gik i glemmebogen.

 Pallas opfattedes som nævnt oprindeligt som del af Athene-Medusa, nemlig som den unge amazone, der beskyttede Medusas gorgoner. I en myte fortælles, hvordan Athene engang ved en fejltagelse kom til at slå sin veninde , Pallas, ihjel. I sorg satte Athene nu venindens navn foran sit eget og hendes symbol på sit panser, det såkaldte Palladium, der blev tillagt magiske egenskaber.

I den olympiske version dræber Athene altså de egenskaber, der var sat til defensivt af forsvare hendes feminine kvaliteter og overgiver dem til det frembrydende patriarkat, hvor de nu fremstår som krigeriske, aggressive og voldelige.

Athene kom dermed til at stå som den kvindelige guddom, der mest afgørende har hjulpet til ved den endelige overgang fra matriarkatets værdier til et værdisæt præget af  patriarkalske normer. Hun har på en måde ”frivilligt”  afskåret sine rødder for at blive integreret i det patriarkalske samfund og hendes oprindelige feminine identitet gik dermed tabt.

Men som symbol på det glemte centrum af hendes væsen satte hun på midten af sit skjold billedet af amazoneherskerinden, Medusa!

  

Den rodløse MC  – samfundet  på de maskuline energiers betingelser 

Pallas er født af sin faders pande, altså af hans intelligenskraft. Derfor er Pallas Athenes arketype også knyttet til kvindens egenskab af datter.

I mytologien står Pallas ofte som ”ene kvinde blandt lutter mænd” . Hendes arketype udviklede med tiden en ensidig forkærlighed for det mentale og rationelle, som præger den maskuline måde at tænke på. Dette hænger også sammen med den udvikling, stat og samfundsliv tog under den patriarkalske indflydelse, især under romerne, hvor arbejde og politisk virksomhed endegyldigt blev adskilt fra følelsesværdier som intuition og retfærdighedssans.

Astrologisk er Pallas Athene også knyttet til MC og netop denne forbindelse kan forklare os, hvorfor denne arketype har overskåret rødderne til de feminine værdier – og hvordan dette ytrer sig i vor tid.

I horoskopet viser MC det højeste punkt på himlen og kaldes sammen med IC også for “målsætningsaksen”. Det er Saturn og Stenbukkens sfære, det faderlige domæne, der har med livet i offentlighedens lys at gøre, med hvordan man forventes at gebærde sig i samfundet for at få “succes”.

I horoskopet kan Pallas derfor fortælle noget om forholdet til faderen og den status, han repræsenterer. Men også om den fremmedgjorthed fra egne følelser, som deciderede faderkomplekser kan give.

 

Sådanne faderkomplekser kan ytre sig på mange måder:

  • som  puella-syndrom, altså piger, der stræber efter at opfylde forventningerne til “fars pige”- eller senere bliver “kvinden bag” en indflydelsesrig mand.
  • som karriere-kvinden/mandens splittelse mellem arbejdet og kontakten med de sexuelle følelser knyttet til partnerskab, familie og børn .
  • som den angst for succes, der plager mænd og kvinder i et samfund domineret af ensidige maskuline værdier.
  • som ekstremt aggressive og mentalt betonede,  “animus”-fikserede kvinder, “amazoner”, der har mistet kontakten til deres egne femine sider – eller hos mænd som passive, tøvende og viljessvage, “anima”-fikserede typer.
  • som mennesker, der ignorerer deres sexuelle side. Med en stærkt virkende Pallas i horoskopet betones muligvis mere venkabet end sexualiteten i relationer til det modsatte køn.

 Det sidste kan i positiv forstand henvise til Vandmandens tilknytning til det rent menneskelige, istedet for det kønsbestemte. Men  såvel hendes mentale overskud og tilknytning til luftelementet som det faktum, at hun gradvist mister forbindelsen til sine egne feminine rødder og antager karakter af en ”drenge-pige” med en androgyn kønsusikkerhed, knytter også Pallas Athene til  fader-arketypen, Tvillingerne.

 

Pallas i horoskopet 

I horoskopet viser Pallas os vores forhold til vores skabende evner, vores overblik, evne til at planlægge og strukturere, både på et ide-mæssigt, kunstnerisk og socialt-karrieremæssigt plan. Pallas viser samtidig de problemer, vi kan blive mødt med i håndteringen af disse evner, for eksempel hvis de bliver spaltet fra  forbindelsen til de kvindeligt-instinktive i os og den manglende balance mellem feminin-maskulin, der følger af dette.

Spændingsaspekter kan henvise til forstyrrelser og ubalancer i vores forhold til virkeligheden: ord- og farveblindhed, dårlig koordination mellem øje og hånd, tendens til at gøre sig illusioner, indlæringsvanskeligheder etc..

I de 12 tegn: viser hvilke opfattelsesområder den kreative hjerne arbejder efter.

I de 12 huse: på hvilke livsområder udtrykker den kreative mentale energi sig og ikke mindst: hvor  frygt for succes kan blokere den

Aspekter: viser hvor og hvordan mental kreativ energi kan integreres med andre dele af psyken.

 

Pallas i 2008 

Pallas lærer mennesket at det åndelige øje bærer frøet til manifesterede former i sig, at vi altså er skabere af den virkelighed, vi lever i. Tager et menneske ikke ansvar for dette skaberværk på en afbalanceret måde, føres han/hun af Pallas Athene igennem en proces af rekonstruktion og fornyelse af sit livs strukturer.

Han/hun lærer, at så længe man ikke indser den skabende ånds evne til at realisere ideer, forbliver man magtesløs overfor udformingen af sin egen tilværelse.

Hvis den skabende intelligens som Pallas Athene er udtryk for bliver befrugtet af sine egne rødder, af Ceres (i horoskopet IC-punktet – se Stjernerne nr. 12 2008), så kan hun blive en katalysator for integrationen af følelsesværdier på et personligt plan såvel som i samfundet, både i arbejdslivet og i den måde kønnene forholder sig til hinanden på. 

Nutildags ser vi, hvordan personlig coaching, indførelse af kreativ visualisering og en holistisk forståelse på arbejdspladsen vinder frem som ”feminine” ideer, der i fremtiden kommer til at præge erhvervslivet.

Med bevidstgørelse af Pallas i horoskopet vil vi kunne udvide vores forestillinger om de roller, vi indtager i samfundet og i højere grad begynde at bygge dem på fantasi og skaberevne end på sociale konventioner, der stammer fra fortiden.

  

Afslutning: asteroiderne som bro mellem personlig og kollektiv energi 

I denne artikelserie i Stjernerne – ”Vesta – den indre ild” (Stjernerne nr. 11, 2008), ”Ceres – Den store Moder” (Stjernerne nr.12 2008  ), ”Juno – den ligeværdige relation” (Stjernerne nr.1 2009 ) og ”Pallas – den skabende visdom” (Stjernerne nr.2 2009  ) har jeg behandlet de fire asteroider i astrologien. 

 Astronomerne opfatter den nuværende asteroidesværm som en planet, der oprindeligt  har dannet en enhed, men så er eksploderet. Dette kan også ses som billede på den udvikling, menneskets bevidsthed har gennemgået gennem de sidste 5000 år. 

Vi har set, hvordan mytologien bag disse fire feminine arketyper alle viser hen til et oprindeligt matriarkalsk kulturtrin, der har været præget af  åndelig enhed og harmoni med jordens naturgrundlag. Denne kultur er derefter blevet overvundet af mere rationelle patriarkalske kulturer, med alt hvad dette har ført med sig af konflikter og opsplitning i verdensbilledet. Dette er en forestilling, som bekræftes af den lithauiske arkæolog og forsker Marija Gimbutas´ værker.

Asteroiderne kan inspirere til et  helhedsorienteret verdensbillede, både på et personligt og et kollektivt plan. De fire hjørnepunkter i horoskopets mandala repræsenterer det kvindelige princips HEL-HED, udtrykt gennem symbolet for Pallas, den universelle visdoms gudinde. Det er bemærkelsesværdigt, at hendes symbol minder om den kvadrat der opstår, når horoskopcirklens fire ”hjørnepunkter” (der som vi har set hver især har med en asteroide at gøre) knyttes sammen af linier med 90 graders afstand. 

Asteroidernes placering imellem Mars og Jupiter siger os noget om deres arkeypiske energi som bro mellem det personlige og det kollektive. Mellem dette at handle (Mars) og gøre det med indsigt i større helheder end den lille personlige virkelighed (Jupiter).

 Dermed bliver asteroiderne symboler på, hvordan personlig og kollektiv energi i vor tid skal begynde at smelte sammen. Samtidig kan asteroiderne bygge en bro imellem de facetter i livet, som idag ulykkeligvis er adskilt -. nemlig den personlige trang til karrieremæssig realisation af sig selv – og trangen til at hjælpe en lidende verden.

 I hænderne på en god astrolog udgør asteroiderne en skat af uudtømmelige billeder, der kan hjælpe klienten med at finde sin personlige opgave og forstå hvordan den hænger sammen med verden som helhed – og dermed nå til en mere fyldestgørende og tilfredsstillende realisation af sine muligheder. 

Især i  en tid, hvor den traditionelle organisering af arbejdet i stigende grad bryder sammen, og hvor mennesker atter skal begynde at skabe deres eget arbejde inde- og NEDEfra deres egne rødder i de feminine urkræfter, bliver asteroiderne en- ofte overraskende konkret – kilde til inspiration til at finde sit helt personlige kald – samtidig med at man hjælper verden. Og i en tid, hvor kønnenes indbyrdes relationer er så truede som aldrig før, kan asteroiderne inspirere tilat vi som mennesker finder frem til nye mere fantasibetonede sociale roller i vore indbyrdes forhold.

 

Literatur:

Demetra George: Asteroid Goddesses: The Mythology, Psychology, and Astrology of the Re-Emerging Femine

Demetra George/Douglas Bloch: Die Asteroiden, Ceres, Pallas, Juno und Vesta im Horoskop

Marija Gimbutas: The Language of the Goddess (1989) og The Civilization of the Goddess (1991) 

Berlin, Landskrona, Viborg sensommer og efterår 2008

 

Artikelserien om Asteroiderne – en bro imellem personlig og kollektiv energi – blev først offentliggjort i Månedsbladet Stjernerne i oktober 2008 til ferbruar 2009. De er hovedsageligt skrevet i Berlin fra august 2008, og er – mig bekendt – det første større arbejde på dansk om emnet. 20 sider og 7182 ord

0 Comments

Leave a reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

©2025 Lars Thor Smith Website by  Virtuous Circle

Kontakt

Vi er ikke omkring lige nu. Men du kan sende os en email, og vi kommer tilbage til dig, så snart som muligt.

Sending

Log in with your credentials

Forgot your details?